Lapinettes blog

Lapinettes blog

Træningsmode

april-juni, 2017Posted by Nette Fri, March 23, 2018 22:43:45
Vi er gået i træningsmode herhjemme. Jeg kom til at slippe mig selv løs på hundeweb med et dankort, og så er der pludselig dømt "afleveringer" og deadlines.

Det er godt - for så får jeg trænet.

Undervejs er der kommet svar fra dyrlægen - at Fanny har forhølede værdier af mycoplasma. Det vides ikke om det er årsagen til hun resorberede, men i al fald er hendes værdier for høje.

Der forskes en masse i dette LIGE NU, for det er påvist ved mange tæver, som går tomme eller resorberer-at deres værdier for mycoplasma er for høje.

Mycoplasmaen forårsager en infektion, som medfører æggene har svært ved at sætte sig fast i slimhinden og derfor ikke sætter sig fast - eller afstødes tidligt. Passer jo fint på Fannys historik. Stadig - kan det skyldes andre ting - og så er mycoplasmaen måske stødt til (?)

Hvorom alting er - der forskes intenst LIGE nu og om et par mdr skal min dyrlæge på kursus omkring det, og hun forventer der at alle er meget klogere.

Jeg har valgt at lade Prima teste også, og skulle hun have forhøjede værdier, kommer hun i behandling nu og får slået det ned.

Der er lidt divergerende meldinger, når jeg spørger ind - for på den ene side, arbejdes der åbenbart med teser om det smitter mellem hundene. På den anden side, siges det også at mycoplasmasen er en naturlig del af floraen - som så pludselig opformeres til at være alt for voldsom. Hvordan kan det smitte, hvis det er en naturlig del af floraen ??

Ja, min dyrlæge kan ikke svare på alle mine spørgsmål heller. Der er meget man ikke ved endnu, men svarene skulle være om hjørnet.

Der er erfaringer for at nogle hunde i en husstand kan have forhøjede værdier, mens andre slet ikke har det. I den kontekst bliver Primas resultat jo også interessant, og om ikke andet kan vi bidrage med flere resultater at blive klog af.

Selv om Fanny var drægtig for ganske kort tid siden, og tidl. i livet led meget under falsk drægtighed, så arbejder hun faktisk fornuftigt nu. Tempoet er ikke helt oppe at ringe, hvor det har været tidl uden for hormonelt belastede perioder, men det er langt bedre end som yngre. Hun er PÅ, leger vildt, danser af sted i FVF og arbejder godt.

Jeg tror ikke vi når at blive klar til LP3 til maj til prøven - men vi går prøven alligevel, for at få overblik over klassen. Jeg har ikke været oppe i LP3 siden 2013, og programmet er et andet i dag. Jeg skal have overblik over prøven. Øvelserne, rækkefølgen, overgangene osv........Utroligt så meget arbejde der skal postes i sådan 17-18 minutter.

Hun er super sej i langt de fleste øvelser og så er der enkelte der er lidt sværere at få ind på lystavlen. Men generelt arbejder hun rigtig godt.

Prima er en stjerne - jeg kan slet ikke forstå hun kun er 10 mdr. Hun er meldt til en bunke prøver - i 3 forskellige programmer.

Vi er SÅ klart til at aflevere en færdighedsprøve 1 - det har vi været i flere mdr. Hun lærer så hurtigt, og elsker bare at arbejde. Tænker vi nupper rally på charmen og håber den indfinder sig på dagen - og så knokler vi begynder B prøve ( IPO ), som vi skal være klar til - til juli.

Så gik det op for mig Donna nok skal til DM i år. Hm - så kan hun ikke rende og fise den af - så vi må holde hjulene i gang. Vupti - så blev hun ogås lige tilmeldt rallyprøver - og Casey ditto.

Der er den vildeste gang i den - og Årets Lapinettedag er nu også ved at tage form.

Så har jeg fået en sjov henvendelse. Fra en norsk mand, som spurgte ind til hundene, og syntes de var noget af det smukkeste han havde set længe. Jamen - tak. Det glæder jo altid et hundemor-hjerte :)

Så spurgte han om jeg gav kaffe. Jamen jo - det er altid kaffe på kanden i huset her i al fald :D

Jeg begyndte at blive lidt nysgerrig på hvem og hvad han var - og så er google alligevel en ven. Top udstillingskennel, som jeg faktisk ikke troede fandtes mere - men jow, det gør den. Den laver bare ikke collier, men det overvejes at tage det op igen. Hunde derfra ligger bag flere danske hunde - og også Silver herhjemme.

Så der kommer fint besøg inden så længe - spændende! Har allerede fået forsmag på nogle spændende collie-beretninger, så det ser jeg frem til.

Jah - og så er Prima rabies-vaccineret nu også. For i juni skal vil til Sverige og lege - så der er mange ting at glæde sig til lige nu.

Vi havde lige en morgen med sne og eventyrlandskab. Her er Fanny på en tur i skoven.





Døre lukkes, andre åbnes

april-juni, 2017Posted by Nette Fri, March 09, 2018 21:08:58
Dagene render lidt fra mig her ift at få opdateret her.

Men : Fanny er ikke længere drægtig.

Som man kunne læse i forrige indlæg, blev hun scannet på dag 18, hvilket er ekstremt tidligt - og også for tidligt til at kunne se særligt meget. Men vi så tydeligt 3 hvalpe i det ene horn ( og lod det andet være ). Jeg beholdte den oprindelige tid til scanning en uge senere, fordi det var lige den uge der var "farlig" ift sidste drægtighed, hvor hun resorberede sine hvalpe.

På dag 16-17 sætter æggene sig fast i livmodervæggen - implementerer sig. I de dage begyndte hendes næse pludselig at skalle - ligesom sidste gang hun var drægtig. Dengang tillagde jeg det et foderskifte, idet jeg gik over på tørkost kort inden. Eller - mente det kunne være derfor, for da hun kom tilabge på BARF ( efter resorbering ) gik det væk.

Nå - nu var det der igen. Hm........

Det skal nævnes at forrige gang fik jeg taget en biopsi af det, for jeg ville være helt 100 % sikker på, der ikke lå noget auto-immun sygdom til grund, for så skulle hun nemlig ikke forsøges parres igen. Det gjorde der ikke - biopsien viste der havde været nogle bakterier, så det skyldtes noget infektion i huden - som igen nok skyldtes en kontakt-allergi. Godt så - så var der flueben ved den udfordring.

Men nu skallede den igen - dog knap så meget. Jeg viste dyrlægen det dag 18 - og hun sagde : Hm, ja så er det noget hormonelt.

Ellers har jeg denne gang gjort en del anderledes ift sidst. Ingen hundegæster i lang tid - aht ro. Bassie ville gerne passes her - jeg måtte desværre sige nej, så alt var som vanligt. Hun er blevet på BARF, og jeg har siddet timer og regnet på kostsammensætning for at sikre alt hund havde brug for, nok folsyre osv.

Gimli havde det ret skidt ifm hendes forrige drægtighed, og var ret sur. Han er her ikke mere - så forholdene har virkelig været optimale.

Men skallene næse på dag 16-17 - og torsdag aften ( dag 21 ) havde hun ganske lidt dårlig mave om aftenen. De gange en tæve har resorberet her, har det været fulgt af dårlig mave, så det er et faresignal i mine øjne. Det var ganske lidt, men nok til jeg gik hjem og undersøgte hende, og der måtte jeg erkende, at hun nok var i gang med at resorbere. Tandkødet, som var blevet blegere ifm æggene satte sig fast, havde nu lidt mere farve - og jah, der var et par andre tegn også. Dievorterne var dog stadig store og rødlige, men det tager jo noget tid inden hormonerne falder på plads.

Iagttog hende ekstra aften og morgen, og fredag morgen ringede jeg til min dyrlæge og sagde jeg mente Fanny havde resorberet - om vi kunne scanne der, for at få det afklaret. Jeg talte ikke med hende selv - og der var ingne ledige tider. Men hun ringede så senere, og lyttede og sagde ÆV ÆV ÆV. En ting jeg er meget glad for med min dyrlæge, er at hun altid lytter og altid stoler på de ting jeg mener at kunne mærke og se. Ikke altid jeg kan forklare det - men jeg vidste bare hvalpene var væk. Bitte adfærdsændringer ....når man fortæller om det, lyder det nok vældig sfærisk og højtravende, og det er jeg ellers ikke.

Mandag ventede scanningen - og jeg havde ret. De var væk - og ud fra hvad der lå tilbage, passede det med de var gået til torsdag. Nogen gange er det træls at have ret - men på den anden side var det ikke en overraskelse. Dog rart at få bekræftet formodningerne.

Der er nu taget en test på Fanny, om hun skulle have en mycoplasma-infektion. Det er nogle bakterier, som fåes i forskellige udgaver. I livmoderen betyder en sådan infektion, at slimhinden gør at æggene sætter sig dårligt fast, og på længere sigt kan det give arvæv og sterilitet.

Fanny bliver aldrig mere parret. Hun er 4 år nu og dermed allerede på kanten ift hvad jeg synes er forsvarligt ift at lade en tæve få hvalpe for første gang.

Men da det er smitsomt, skal det afklares ift Prima.

Jeg tror ikke det er det. Men så er vi igen ude i mine "fornemmelser" :) Det forklarer nemlig ikke hendes skallende næse. Jeg tror det er hendes immunforsvar der laver ballade. Hormoner skal jo regulere immunforsvaret, så det ikke ser fostrene som fremmedlegemer og fjerner dem. Jeg tror, det er det som sker. Det er sket præcist samtidigt begge gange. Æggene har fint sat sig fast - så har kroppen opdaget dem, og sagde NEEEEEEJ, fremmed indtrængen - KRIG - og har ryddet op. Den skallende næse indikerer immunforsvaret enten arbejder for meget eller for lidt.

Det kan meget vel være rigtigt, siger dyrlægen.

Hvorfor er det så sådan ??? Tjah......ikke arveligt umiddelbart i al fald. Hendes mor har fået 2 store kuld på 8 hvalpe pr .gang.

Uheld ? Nok mere sandsynligt.

Men nu bliver det afklaret med det mycoplasma. Livrem og seler.

Det er ærgeligt - men jeg har stadig min dejlige Fanny. Hun er jo ikke kun avlshund - og tænkt som en sådan. Huin er først og fremmest MIN dejlige hund - og skønne træningshund. Det er hun jo stadig.

Jeg er ikke den første opdrætter, der oplever det her - det er en del af gamet. Så må man finde en ny vej.

Der har allerede vist sig adskillige. I ved nok - plan B, plan C osv............sidst var Prima plan C, og der landede vi. Var det en dårlig plan ??? NEJ sgu, det var sådan det skulle være !!

Samme dag jeg meldte ud at der desværre ikke kom hvalpe, skrev flere hvalpekøbere til mig, jeg gerne måtte bruge deres tæve. Winnie havde allerede i forvejen sagt, jeg gerne måtte låne Ginny igen - og nu kom tilbuddet om hele 3 stk. mere.

Har jeg sagt, jeg har verdens bedste hvalpekøbere ?? Måske nok. Men det kan ikke siges for tit <3

LIGE nu skal der dog ro på. Jeg har fået lavet en del tests osv undervejs her med Fanny, og det er jeg glad for. For nu her bagefter ved jeg en masse ting, det i al fald IKKE er. Men det har været dyrt - og hundekontoen er lidt slunken.

Der skal spares lidt op - og så overvejer jeg pt de flotte tilbud jeg har fået!! Stadig meget benovet, ydmyg og rørt!!

En god ven var skrevet op til hvalp fra Fanny. Det dejligste dejlige hjem - det var trist ikke at kunne levere hende den collie, hun ønskede sig.

Hun havde også et tilbud - Nette, hvis du finder en god tævehvalp til mig, så må du bruge hende til avl.

Det krævede lige lidt spørgen ind osv - er du sikker på du kan undvære hende så ?? Ja, det var hun - og hun ville faktisk synes det var rigtig fint den fik lov at få hvalpe her.

Så nu er der bestilt en tævehvalp til hende/os :) Et kuld jeg så annonceret og tænkte WAUW, havde jeg ikke Prima, SÅ..........

Så nu er det bare at krydse fingre for der kommer en lille kusine til Prima til DK senere i år.

Ellers lander vi ved Plan D :D

Fanny har det godt og er fit og frisk, Tæsker rundt på morgenturene og virker umiddelbart helt som sig selv igen. Derfor gik vi ud og trænede lidt i går. For første gang i måneder. Hendes tempo er lidt nede, men kun ganske lidt - så nu går vi i krig med LP3 for alvor. Inden vi må droppe den igen til 2019 :) Vi må se, hvor langt vi når.

Nu venter vi længselsfuldt på forår, varme, tørt underlag til træning - og en masse party :D

Forleden fik vi en forsmag på det - hvor vi gik en pragtfuld tur ved Ishøj Strand med Marieanne og Stella. Smuk dag med flot sol og glade hunde - og en masse billeder :D

Jeg havde Prima, Fanny og Donna med. Der er lagt billeder ind i deres gallerier.

Herunder Donna - på vej mod de 11 år. Fat det, hvem der kan...........Jeg kan ikke.




Fanny

april-juni, 2017Posted by Nette Tue, February 27, 2018 11:15:32
Lige en kort update - for der var en lang en i går :)

Men - jeg ringede jo til dyrlægen i går, og nævnte at en bekendt ( som også er dyrlæge ) havde nævnt for mig, at årsagen til Fanny resorberede sidst KUNNE bero på lavt progesteron ( mao hormonforstyrrelser ). Hvis det er tilfældet kan man tilføre hormoner, og så går alt godt. Så om ( min egen ) dyrlæge syntes vi skulle tjekke det ???

Hun kunne så fortælle at lavt progesteron KAN være årsagen, men kigger man på det i kontekst, er det kun synderen hos 1 ud af 100 tæver. Åhh, jeg elsker fakta - og jeg elsker folk, der elsker fakta :D

MEN - som vi blev enige om, så ville det jo være ærgeligt, hvis Fanny lige er den ene ud af 100.

Så jeg tog til dyrlægen og fik taget blodprøve i går. Svaret kom senere - hendes hormonværdier er perfekte, så ingen probs der. Super fint!!

Jeg sagde også til hende, at jeg var ret sikker på Fanny var drægtig - alle tegnene var der. "Må jeg sætte en scanner på (?)" spurgte hun så.

Gud ja - men det er da alt for tidligt. Hun er kun på dag 18 efter parring - normalt scanner man på dag 24-25.

Jaaah, sagde hun - men nogle gange kan man godt se lidt alligevel.

Så Fanny blev scannet - og der var tydeligt små fostre derinde. Jeg er imponeret over, hun kan finde dem - de var 0.42 cm lange :) Men hun er kendt for at være sej med en scanner.

Hun talte dem da også i den ene side - men nu venter jeg lige med at melde mere ud, til vi kommer lidt længere hen. Den off. scanning er næste mandag :)

Men der er små pus derinde, og Fanny er meget drægtig ud fra adfærd at dømme. Helt anderledes end sidst også. Hun er trææææææææææt og MEGET sulten. Ingen kvalme ( endnu ), men glubende sult, hvilket er atypisk.

Så nu er det "bare" at vente - og imens sørger jeg for rolig, forudsigelig hverdag og ingen stress, og kræser for hende med god mad :)



Fanny og Prima

april-juni, 2017Posted by Nette Mon, February 26, 2018 08:05:42
En lille update til morgenkaffen :)

Primas øje er stadig fint, så det slag hun angiveligt har fået under leg, fik ikke yderligere konsekvenser. Det var sørme en lettelse.

Fanny er konstant sulten. Hun plejer at gå fremme i fleksline på vore ture og lede efter fært efter mus, harer, rådyr og meget andet. Turene er ret meget en lang jagt for hende. Pt går hende hele tiden ved siden af mig og TIGGER!! Hun spiser altid sin mad og er glad for godbidder, men hun har ikke det der vilde ædegen, som flere af de andre herhjemme. De hapser maden i 3 mundfulde. hvor hun spiser stille og roligt. Det gør hun ikke nu - det hapses og hun tigger non stop.

Derudover er hendes dievorter forstørret, og tandkødet er blevet blegere. Det er sådan en test, jeg læste om. På dag 16-17 efter parring, så sætter æggene sig fast i livmoderen. Indtil da flyder de faktisk rundt derinde. Når de sættre sig fast, øges blodgennemstrømningen til livmoderen, og dvs der er mindre blod til resten af kroppen. Dette skulle kunne aflæses i tandkødet. Jeg har tjekket de sidste par parringer herhjemme, og der har været tydelig forskel. Det er der også nu.

Herunder billede 1 taget samme dag som parring - billede 2 på dag 16 efter parring.Taget i samme lys, med samme kamera og begge med blitz.

Mao hælder jeg til hun er drægtig :) Men det spændende er jo, om hun så resorberer denne gang. Jeg har ændret på ting fra sidst, som MÅSKE kunne gøre noget, og jeg synes virkelig forholdene er optimale nu. Men hun kan jo have hormon-ubalancer eller lign. som kan lave rod. Hørte fra en dyrlæge, som er en bekendt her på Amager, at nogle tæver har brug for at få tilført progesteron under drægtigheden, ellers smider de hvalpene.

Så kl. 8 skal jeg lige tjekke med min dyrlæge, om Fanny bør få målt sit progesterontal.

Sibirisk kulde, siger dmi - jeg må sige, jeg elsker det her vejr. Det bider lidt i kinderne, ja - men det er langt at fortrække for konstant regn og blæst. Herhjemme er vi ude mange timer om dagen for at gå ture og/eller træne - og det er en fornøjelse i det her vejr.

Hundeskolen er startet op igen - det betød så også i denne weekend, jeg måtte aflyse min egen træning med Prima. Det er lidt øv. Nu er der 2 gange tilbage, hvor den ene er afsluttende prøve. Det ligger 9-11 i Måløv - jeg starter rallyhold kl. 11.

Har dog en vild plan om at tage op de næste gange fra 9-10, og så have det hele klart hjemme, så jeg bare kan suse hjem og smide det i bilen og køre derover. Sådan bliver det nok.

Så bliver det spændende hvad der så sker. Jeg går på hvalpehold 2 - for store hvalpe. De to trænere jeg går hos, har kun hvalpehold. De taler om der nok bliver lavet B prøve hold - det håber jeg dælme!!!

Prima er nu ikke bare forhåndstilmeldt - men rigtigt tilmeldt - begynder B prøve til juli.

Jeg har læst programmet grundigt igennem, og jeg kan jo godt træne det herhjemme. Der er ikke noget i det jeg ikke forstår. Men det betyder bare rigtigt meget at komme ud og få prøvet det af blandt andre.

Hun skal kunne sit og dæk under kontinuerlig gang - dvs LP3 niveau. Ståen lærte hun for et par mdr siden vha frivillig indtagelse af "stå". Så det kan hun på LP3 niveau. Nu har vi 3 gange i ugen trænet sit - og nu kan hun også den. Hvis jeg peger med en finger og siger dæk - kan hun også den. Det står ikke i programmet håndtegn ikke er tilladt, så den finger er jeg sikker på er ok :) Ellers når vi nok også det inden juli.

Man skal jo gå et lineføringsprogram, hvor der efter 15 skridt skydes 2 skud. Man går i alt 50 skridt lige ud ( det er rimeligt langt at gå :) ) og så er der lidt vendinger, stop, løb - og så går man ind i en gruppe, bestående af 4 mennesker. Dem skal man gå rundt om og ende med at stoppe op med hunden i plads op ad en af de personer.

Det træner vi også på mit hold - og det er GENIAL træning.

Jeg mærker SÅ KÆMPE forskel på Fanny og Prima. Selvfølgelig er de også forskellige som hunde osv - men Fanny gik på hold helT fra hvalp, hvor man var få på holdet og der blev reklameret med 1 til 1 tid. Man stod i hvert sit hjørne og så kom træneren rundt. Fanny er den hund jeg har, der har absolut flest færdigheder. Hun kan lære alt - og har stort set lært alt. Hun er også den der er mest påvirket af forstyrrelser. Vi har altid gået til træning i rammer, hvor der faktisk ikke var forstyrrelser.

Jeg syntes jeg blev klog af det - næste hund skulle på helt andre hold, hvor det var meget mere hulter til bulter, fremfor velordnet 1 til 1 og alle andre langt væk.

så Prima gik på hvalpehold i DCH med 11 andre hvalpe af alle mulige racer.

Nu går vi i belgierklubben, hvor det netop trænes at vi skal gå rundt om hinanden, dække hunden af, mens andre hunde laver en hel masse, skiftevis sendes ud i feltsøg osv. Der foregår hele tiden en masse lige om ørerne på os.

Jeg har aldrig haft en mere fokuseret hund, som var helt ligeglad med alt om ørerne på hende. Man lærer hele tiden - jeg kommer aldrig mere til at træne mine hvalpe på de små luksushold, hvor man står 100 km fra hinanden og hvalpene ikke må hilse og intimsfæren strækker sig over radius 20 m.

Jeg er så "heldig" idet jeg jo har en masser færdigheder - så jeg ved jo godt, hvordan jeg skal lære mit lille pus kontakt, lineføring, sit, dæk - tricks osv.

Men så er det jo også sund fornuft at sætte ind andre steder - og det er bare godt med hold med mange forstyrrelser og at den "sfære" er den normale kontekst at arbejde i. Så bliver det at gå til prøver ikke det store vilde.

Man lærer hele tiden - og det er det fede :) Det er slet ikke sjovt at blive "færdig".





Sløje tider

april-juni, 2017Posted by Nette Mon, February 19, 2018 11:58:20

Først blev min søn syg, dernæst blev jeg – og den sidste tid har været præget af feber, hoste, hovedpine, ømme led og ikke meget overskud. Om det er den verserende influenza, vides ikke – i så fald er vi nok sluppet lidt billigt. Der har været et par dage uden appetit, hvor menuen bestod af appelsinjuice og lidt knækbrød, og en del søvn – men i sne og slud skal hundene ud. Det skal de også, selv om føreren ikke er på toppen. Så vi har holdt hjulene i gang her.

På en god dag, hvor jeg egentlig troede jeg var ovre denne omgang, besøgte Donna, Prima og jeg Alice og Luna i Værløse. Luna er Donnas kuldsøster, og dermed også ved at være en moden pige på 10½ år.

Jeg havde egentlig længe tænkt på at jeg skulle se at få ringet til Alice og høre hvordan det gik, men så kom hun mig i forkøbet lidt indirekte. Jeg fik nemlig overbragt en hjertelig hilsen fra hende gennem den ene af mine trænere i belgierklubben, som skulle hilse fra Alice og Luna. ” Nå ?? – kender du dem ??”. Ja da, det gjorde han da rigtig nok. De boede nærmest ved siden af hinanden og fulgtes tit på ture. Jamen, verden er bare lille J

Dejligt at se Luna igen – som ligner sin mor Honey så utroligt meget. Lige ved første øjekast var det en helt dejavu oplevelse.



Selvsamme træning i belgier-klubben er noget af det bedste, jeg har gjort i mange år. Jeg mærker det hver søndag, hvor jeg skal op kl. 6 for at nå at lufte hundene inden turen derop. Hver gang tænker jeg ”uhhhh, hvad har jeg dog tænkt på”, når jeg trasker af sted i mørket – men fra det øjeblik jeg lander på pladsen, til vi kører hjem igen ca. 2½ time senere, er hvert et intenst minut fløjet af sted. Jeg ELSKER at lære nyt. Det tænder mig, og jeg er blevet totalt bidt af at gå spor, lave feltsøg – og sende den lille-bitte ud på rundering. Fantastiske trænere, søde ambitiøse holdkammerater – det er bare så fedt.

Vi laver også en del lydighed – nyt program med lidt andre elementer end LP. Det er også sjovt!

Prima er nu forhåndstilmeldt sin første prøve til juli. Det blver en begynder B prøve, som er en prøve i IPO regi. Jeg er sikker på vi klarer det – og jeg synes det er SÅ spændende. Et nyt element er skud under lineføring. Prima er hamrende ligeglad – totalt skudfast. Hun ikke engang blinker. Hun elsker at træne – og alle disse brugsting er lige hende. Når vi laver rundering, er hun helt oppe at køre til hun får lov at løbe ud og finde en godt gemt figurant. Det er som kuglen på et flipperspil – wrooooooum – siger det. Halsgivningne er også på pladds nu – figuranten behøver slet ikke animere eller lign. Hun ved, hvad hun skal - sådan da :D :D I går gik jeg efter og kiggede og klar til at overtage hende, når han kom trækkende med hende i bidetov. Jeg så hende sidde og gø VOV VOV VOV – og så puttede hun lige en twist ind – og så VOV VOV VOV igen :D så når han ikke lige reagerede med det samme, kunne det jo være en twist gjorde det. Kæft, hun er sød.

Hendes spor går fantastisk – vi får så meget ros, og selv om jeg er grøn kan jeg godt se, hun dælme er skrap og har det i blodet.

Hun blev trappet ud af binyrebarkhormon for nu 10 dage siden, og øjet er fint og normalt igen. Så fik vi nakket den drage også. Denne gang er vejen til prinsessen og det halve kongerige godt nok spækket med en del ildevarslende drager. Men bare vi nakker dem – så er det godt nok.

lørdag afholdte vi Rallydysten, hvor jeg planlægger og tilrettelægger. Jeg sad fredag aften og printede baner ud og samlede skilte sammen, og havde vældig ondt af mig selv. Det var en af de rigtigt skidte dage med feber. Tog piller og gik tidligt i seng, og besluttede at det måtte bare ståes igennem. Jeg havde meldt Donna og Casey til i champklassen, hvor de ville være eneste to. Jeg trak Casey, for hende og Andrea var nu gået i løb, og den ene dummere end den anden at se på. Der er ingen tid til opvarmning eller lign på dagen. Så med feber og dårligdom i mente, besluttede jeg 1 stk i klassen måtte være nok. Donna var ikke i løb, så nuppede hende. Jah, det var hun så alligevel lørdag aften, kunne jeg se – der startede det, så vi nåede det lige.

Prima meldte jeg også til. Hun er ikke gammel nok på papiret, og har aldrig stået på en rallybane eller gået mere end 10 skridt FVF/lineføring. Men hun kan alle øvelserne – FVF indlæres herhjemme ved at gå i alle retninger – frem, tilbage, til siden – så ”bakke” kan hun. ”Front” havde jeg egentlig tænkt – uhhh, den kan vi ikke, men det har hun jo lært på det sidste ifm afslutning i diverse øvelser i vores brugsprogram. Det hedder bare "her".

Jeg var dog ret sikker på vi ikke kom så langt – men jeg ville gerne træne starten. Det at stå ved et skilt, melde klar – og dommer sige værsgo. I hele taget det at der står en dommer – og se, hvordan hun håndterede hele det set-up. Sagde inden til dommeren at jeg nok gik et par skilte – og så ud og lege.

Det var en overraskelse at Prima bare kiggede op med glade øjne hele vejen rundt, og responderede super smukt på samtlige signaler. Ikke en eneste gang måtte jeg arbejde for kontanten – den var der bare. Så pludselig passerede vi mål – og hun havde gået sit livs første bane. Det til hele 100 points. Hun arbejder fantastisk – og er meget tidligt moden i hovedet ift mine andre hunde. Casey modnede også pænt tidligt, men Donna og Fanny var længere undervejs.

Efter banen blev Prima belønnet med social belønning – det nye ”sort” J Det fungerer lige så godt for hende som godbidder. Det har jeg været opmærksom på at bruge allerede fra hun var lille, idet der ikke må gives godbidder i brugsprogrammerne.

Det synes jeg er til at arbejde med – jeg synes ikke det er til at arbejde med, at skulle ændre belønningsmønster for en voksen hund. Jeg læste at et argument for at fjerne godbidder i LP3, kunne være at førerne lærte at "bruge sig selv" lidt mere, fremfor blot klik/godbid. Sådanne debatter er altid noget svært noget, for nuancerne ryger hurtigt.

Så når man synes det er betænkeligt at fjerne en belønningsmulighed, er det angiveligt fordi man ikke bruger sig selv så meget ? Vi er nogen, der godt kan bruge os selv også - men aldrig har overvejet at pille godbidden ud, fordi det ikke lå i kortene det var nødvendigt. Så står man der pludselig med sin 4,5,6 - 8 årige gamle hund, og skal til at ændre et indarbejdet belønningsmønster ( her i huset indebærer det først en masse social belønning, og så lukker vi vinduet ned med en godbid ). Det er ikke fair. Men kender man betingelserne fra starten, er det til at arbejde med.

LP ligger dog ikke i kortene for Prima. Jeg er så skuffet over udviklingen i den sport, så jeg er stået af.

Nu skal vi til vores beg B prøve - og forhåbentlig også en beg AB i år - og færdselsprøven, hvis den falder til efteråret. Så synes jeg også vi har gjort det godt i år. Kører det bare derudad kunne vi da overveje lidt rally også, da det tilsyneladende er nemt for hende. Men det er brugsprøverne der prioriteres.

Nu går vi så og venter på om Fanny skulle være drægtig. Hun sover mere, er MEGET sulten ( tigger non stop ) og vil gerne være tæt hele tiden. Så jeg tror sådan set ”den er der” – men sidst resorberede hun dem jo, så det bliver spændende om hun holder på dem.










En masse planer

april-juni, 2017Posted by Nette Sun, February 11, 2018 23:53:45
Som sædvanlig er der gang i en hel masse her.

Fanny og jeg har nu været 2 gange et smut til Kalundborg-egnen hhv torsdag og lørdag for at besøge Jasper. Så bliver det spændende at se om de besøg udmønter sig i hvalpe. Sjældent har tidspunktet været bedre - hvalpe født i april kan jo ikke være bedre. Langt de fleste kuld her i huset er vinterkuld :)

For nu 10 dages tid siden, var Prima, Donna, Casey og jeg en tur med stranden med gode hundevenner. Hundene legede og hyggede sig. Senere på dagen legede Fanny og Prima igen i haven. Hen under aften virkede Prima lidt irriteret i det ene øje, men så lidt jeg faktisk var i tvivl om det var noget. Næste morgen var blinkhinden trukket helt op, der var lidt flåd ( farveløst ) og hun kneb det sammen mod lyset. Jeg var heldig at få en tid hos dyrlægen samme dag.Jeg var godt klar over det ikke var alm. øjenbetændelse, og gættede på en ridse på hornhinden.

Det viste sig at være et slag i øjet - og konkret var øjets tryk faldet til 6, hvor det raske var på 12.

Jeg fik 2 forskellige slags øjendråber med hjem. Den ene slags skulle kun gives en gang - de var pupiludvidende, så øjet kunne slappe af. Det andet var kloramfenikol tilsat steroider. Derudover skulle hun på 3 ugers binyrebarkhormon. HOLD da op.........

Jeg spurgte mindst 4 gange, om det var farligt og om der kunne være risiko for hendes syn. Nej, nej sagde de - og pfyha, for det var alligevel meget medicin - og et tryk der falder i øjet ??

Øjet blev hurtigt pænere, men pupillen fortsat kæmpe stor. Helt vildt at kigge ind i hendes øjne, hvor det ene bare var sort at kigge ind i. Efter en lille uge, blev jeg lidt loren, og fremfor kontrol hos dyrlægen som aftalt, kørte jeg ned til min øjenlyser, for at få tjekket øjet. Han er flyttet så herligt meget tættere på Amager :)

Den gode nyhed var at dyrlægen havde gjort alt det rigtige - hvilket mange dyrlæge ikke altid gjorde. Men det havde reddet øjet fra i første omgang at udvikle grøn stær. Trykket var nu på 9, så det gik rigtige vej.

Den dårlige nyhed var, at sjældne gange så man ved sådan et slag, at linsen kunne få en lille flække. En stor havde hun ikke - for den ville han kunne se, da han lyste øjnene. Men en lille kan man ikke altid se, og skulle hun nu have sådan en, vil hun udvikle grå stær lige så snart hun er færdig med sin binyrebarkhormon. Det går stærkt.

Lige nu ser øjnene normale ud igen - pupillen har trukket sig sammen, og alt synes normalt. Hun skal være på binyrebarkhormon små 14 dage endnu, så det er lidt af en gyser at gå og vente på den udtrapning, og om der sker noget.

Jeg prøver at huske på han sagde "sjældne tilfælde". Omvendt husker jeg også min dyrlæge, da Prima knækkede sin mælketand - at i sjældne tilfælde kunne der komme bakterier op, og der kunne komme tandbyld. Men det sker ikke..........sagde hun så.

Nej da - ikke før et par uger senere. Så var der tydelig ændring af farve på tandkødet, og Prima røg ind lørdag over frokost og fik tanden hevet ud.

Så håber sådan vi har taget de sjældne tilfælde vi skal her i huset!!!!

Hun er lidt uheldig - men hun er også ret vild. Hun lever livet fuldt ud med 180 i timen. Mega nysgerrig og fremme i skoene. Hun er lige som jeg havde drømt om hun skulle være. Det koster så lidt knubs. Dyrlægen gæt er at hun har fået en bagpote i hovedet ifm de har løbet efter hinanden. Jeg har nemlig ikke set det ske.

Ventetid er noget træls noget - helt generelt. I denne sammenhæng ekstra træls.

Hun er helt sig selv, så vi har været til træning. Hun er en stjerne - intet mindre. Sikke meget ros hun/vi får. Alt hendes nysgerrighed, høje tempo, begejstring, drift og vilde leg er et kæmpe plus, når man træner brugsprogrammer. Hun kan være med på fuld højde med de belgiere vi træner sammen med.

Hendes spor-arbejde er fantastisk. Godbidderne er blevet en del mere udfaset, og hun går med et flot dybt søg med næsen i alle trin. Hun smider sig ned for genstandende - SMUT, så ligger hun der - lidt stivnet med hagen hen over genstanden, og ligesom passer på den. Hun er SÅ topsød, når hun ligger der.

Hun tog et knæk i dag, direkte op mod vinden - i stærk blæst. Kastede sig bare mod venstre og så videre.

Hun bliver stærkere hele tiden i lydigheden også - i dag gik vi lineføring med skud. Hun arbejder bare - helt ligeglad med skuddene. Hun fik også prøvet at tage en apport på 650 gram i dag - den tog hun også bare. Så målet er til sommer at hun kommer til sin første titelgivende brugsprøve. Det er jeg sikker på vi nok skal klare :)

Jeg har tidl. her på bloggen beskrevet det var lidt svært at finde ud af hvilken retning vi skulle træne i. Der er så mange muligheder. Hun er super stærk i LP også. Jeg hældte faktisk til hun skulle være LP hund, og så trænede vi spor ved siden af og nuppede måske et par prøver i det, men LP var første prioritet, for jeg elsker LP. Elsker nørderiet, detaljerne og når alt bare går op i højere enhed.

Men med mindre de nyligt udlagte reviderede regler bliver lavet om, skal Prima ikke være LP hund. Så på den måde blev alle grublerierne pludselig løst for mig. Vi går brugsvejen - og Prima har nu allerede lært at afslutte foran fører ifm indkald, spring og apport.

Jeg har ikke været så høj og glad i mange år, som jeg er nu når jeg kører hjem fra træning. Vi træner 2½ time - i dag var vi 4. Der knokles - og min lille hund bliver slet ikke træt. Hun er helt oppe at ringe af glæde - hun elsker det hele, og hun lærer uhyggeligt stærkt.

Fanny kommer på barselsorlov nu - det er sikkert fint. Jeg har slet ikke haft lyst til at træne LP med hende, siden udmeldingen om godbidder som belønning bortfalder fra 2019. Vi når ikke både hvalpe og 3 1. præmier i LP3 i år, så jeg tænker vi aldrig kommer i mål med den øvelse. "Førerne må give lidt mere af sig selv - i stedet for bare klik og give en godbid" - så skulle det intet problem være at gå 20 min prøve uden godbidder hvor der er ventetid mellem øvelserne.

Jeg bruger mig selv meget som belønning, og meget sociale belønninger. Vi har altid en fest, når vi træner :) Der jubles, klappes, hoppes op, leges, bides i arme og vi er vilde. Det er ikke "bare" klik/godbid". Men et grundlagt mønster gennem mange år med at få en godbid - som en del af belønningskæden - har jeg godt nok svært ved at nægte min hund. Jeg synes det er et tilbageskridt ift de positive indlæringsmetoder, som mange mennesker har kæmpet for her i DK i mange år.

Når godbidderne fjernes sådan bare, vil mange mennesker føle de står tilbage med "ingenting". Hunde er jo forskellige - ikke alle tænder på leg, eller på social belønning hvor fører jubler, klapper og roser højtlydt. Nogen vil måske stresse over sådan en omgang - så de ikke kan arbejde videre ret godt. Det ville min gamle tæve have gjort. Det er et mønster man skal være bevidst med at træne ind fra hvalpetiden - og ikke noget man pludselig kan omkode en 5-6 år gammel hund til. Det er unfair.

Eller en 4 årig - hvilket Fanny er. Masser af leg, sjov og ballade, men punktummet for den enkelte event sættes med en godbid. Det er vores mønster - så er vinduet lukket ned, og vi kan åbne et nyt.

Det er synd for LP Sporten - og det er synd for alle os, der har været i gang med at bygge vores hund op gennem flere år til at kunne opnå titlen DKLPCH. Pludselig rives tæppet væk og billedet bliver et helt andet.

Som at så et frø, vande det, nusse om den plante som kommer op. Vande den, skærme den mod for meget sol, tage den ind om vinteren - og vente spændt på at se dens blomst efter flere år. Så kommer knoppen - og SLAM, er den udsat for hærværk og nogen slår den omkuld.

Det er demotiverende.

Jeg mangler at finde ud af hvad Fanny så skal. Jeg tænker hun kommer til at gøre færdighedsprøverne færdige - og så skal vi gå rally. Men det får vi nok ikke de næste 7-8 år til at gå med.

Måske jeg skal prøve hvad hun siger til spor også...






Brain and beauty - and brain.

april-juni, 2017Posted by Nette Tue, January 30, 2018 08:43:07
Lørdag havde DCK årets første udstilling, hvor Årets Hunde foregående år også hædres.

Det vidste jeg vi skulle med til, idet Donna nu for 2. år i træk er Årets Collie i Rally championklassen, og Fanny 3. vinder i Rally øvede. Derudover er begge også blandt Årets Hunde i færdighedsprøverne, som også kåres på privat initiativ.

3 andre Lapinetter var også blandt årets hunde, og der bredte sig hurtigt en stemning af kennelparty :D Den stemning bredte sig yderligere, da 7 af vore hunde også blev meldt til selve udstillingen.

Uden forventninger om andet end en hyggelig dag - sammen.

Som måske set under "news" gik det også forrygende. Alle voksne Lapinetter opnåede Excellent, 2 stk CK - og de 2 endte med hhv at opnå tæve-certet og veterantæve-certet. Mor og datter stod som 2. og 3. bedste tæver til sidst. Det var specielt at opleve.

Prima blev bedste hvalp, med en flot kritik. Det var også specielt at opleve. Hun er købt for at have en god træningshund, og hvor har jeg måttet høre på meget for det. Fordi hendes aner er trænede i IPO og har gjort det fremragende der - så er hun pr automatik grim, ødelægger racen eller bidsk.

Jeg er glad for hun fik en fin kritik - og vandt - men også over at kunne vise en glad, lille hoppebold der kyssede på samtlige de mennesker der gad hende. Hun ELSKER mennesker ( og andre hunde ), og elskelig og sød er nok de ord der passer bedst på hende. Det samme gælder hendes familie - IPO er noget man træner, ikke noget man er!!!

Mentalt super lille hund - ikke det mindste gulvræd. Hun hoppede rundt med glad hale og NØD dagen i fulde drag. Også med lidt vov vov, for der skal ske noget. Når man er avlet til at skulle kunne holde til hårdt brugsarbejde, må der nødvendigvis bo noget energi i sådan en krop. Især når den kun er 8 mdr. I love it - for at sige det som det er <3

Nu er der så også papir på hun er godt skruet sammen - og altså ikke ødelægger racen ved at være for grim :)

Vi havde en fantastisk dag i Lapinette-klanen, som hvalpekøberne oplyste de nu havde omdøbt os til :)

Jeg har verdens bedste hvalpekøbere! Det er jo overvældende at 5 hunde af opdrættet er at finde blandt Årets Hunde - og 7 er tilmeldt udstilling. Alene kan man ingenting - sammen kan man alt. TAK for det.

Hjemme relativt sent - og så ud og lufte de 3 vovser, der havde været hjemme. Rigtig god tur til dem ( de andre fik tur dernede inden jeg kørte hjem ), og 21.30 var det på hovedet i seng. Alle planerne om rødvin og lidt godt at spise blev udsat - jeg var for flad.

Op næste morgen kl. 6 - lufte lufte igen, og så til brugstræning i belgierklubben med Prima. Hun er imponerende - på intet tidspunkt har hun virket træt eller anderledes end hun plejer. Hun "er" bare i det som foregår, men hun bliver ikke træt i hovedet, af at være på udstilling, trænes eller der er gang i den - det er bare glade øjne og YES, hvad skal vi så (?)

Værløse Flyvestation - og sportræning. Vi var kun 3 til træning. Trænerens egen unghund, en anden garvet fører med sin - og Prima. Det er SÅ VILDT at opleve min lille collie er fuldt ud på højde med dem. Både hvad angår tempo, intensitet og forståelse. Hun er avlet til den slags arbejde - det ligger hende i blodet. Ingen tvivl om det.

På et højdedrag i stærk blæst lagde vi spor ud. Stærk blæst er svært. 2 spor fik de - oven i bunker af rådyrhømmer og spor efter disse ditto.

Det sidste spor var et trappespor - med knæk.

Hun gik dem SÅ FLOT. Jeg har trænet meget grundigt her med at holde hende tilbage, for snuden SKAL i hvert eneste spor. Hold op det kom mig til gode nu - trods stærk vind, nuppede hun 6 knæk fuldstændigt snorlige. Det er et ægtepar der træner hos, og manden gik med på sporet for at se, hvad hun lavede. HOLD da op, det var flot, sagde han ved første knæk - og for hvert knæk var der begejstring. " OKay, det her er godt nok RIGTIGT flot - den måde hun tager knækkene på, trods stærk sidevind - det er altså rigtig godt". At vi snakker sammen undervejs osv - generer hende ikke overhovedet. Hun arbejder koncentreret derudad.......

Uh, en glad og stolt fører. Hun er god til det hele - og glad for det hele. Feltsøg er hun fuldstændig tosset med. Vi lavede en øvelse, hvor er blev lavet et stort felt og så blev der udalgt 12 genstande. Vi stod med de 3 hunde på række på ene langside, og så skulle de skiftes til at sendes ud. Hold kæft mand - jeg måtte have godt fat i hende. Når hun så fik kommando til "find genstand" - så var det som kuglen i et flipperspil - hun ryger frem - runderer og det tog hende klask og et skrig at finde genstandene, som hun tæsker retur med og giver mig i hånden. Det er mindst lige så meget knald på hende, som på belgierne.

Rundering har hun også fattet. Det er fuldt knald på ud og finde figuranterne ( de ligger til hver side nu ) - og halsgivningen er også på nu. Som Henrik sagde - hun lærer godt nok hurtigt. Det er helt vildt, hvad hun har lært på de 4 gange her.

Jup - jeg har fået den collie, jeg ikke troede på fandtes i virkeligheden.

Endnu mere overraskende er det, at jeg faktisk synes det her brugstræning er helt fantastisk fedt. Jeg har været på en del kurser gennem tiden, og det har da været sjovt at prøve. Donna går habilt spor f.eks - men det som gør forskellen nu, er uden tvivl jeg har fået en hund, hvis hele lille krop er totalt spændt op i den vildeste begejstring. Jeg var dødtræt søndag efter lang lørdag, men tog mig selv i konstant at gå rundt med lille fjollet smil over Prima og føle den vildeste stolthed.

Hvor er jeg glad for hende.

6 Lapinetter med lørdagens høst af rosetter, hæder og ære. Meget stolt opdrætter!!!





Når fundamentet smuldrer.....

april-juni, 2017Posted by Nette Sat, January 13, 2018 00:12:19
Jeg er i vildrede. Jeg bryder mig meget lidt om at være i en sådan tilstand.

Jeg kan lide at være tjekket, at have en plan. Mange planer faktisk - både de kortsigtede og de langsigtede. Og skulle de drille, har jeg også altid plan B, C og måske D.

Der er ikke meget, jeg bryder mig mindre om end bare "flyde med" og se hvad der sker. Der skal tages action, handles og visionerne stå i kø.

Lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal. Hvor jeg skal rette energien hen.

Der er mange muligheder i dagens Danmark for at træne med sin hund. Mange forskellige sportsgrene - aldrig har muilghederne været så mange eller paletten så mangefarvet. Det i sig selv kan være en udfordring - for så må man ud i at skulle vælge.

Da jeg startede med at træne min første hund, kunne man gå til lydighed - såkaldt LP - og så havde DCH "vist nok også et eller andet". Jeg gik til LP. Det gik godt - og ret hurtigt var jeg hvirvlet ind i et vældigt spændende univers, hvor ugens træning var højdepunktet.

Kort efter begyndte klikkertræning at blive udbredt - og ja, så gammel er jeg! For mig var det dog ikke noget nyt. Den måde at indlære på med delmomenter, baglænskædning og jeg skal komme efter dig, var metoder jeg havde arbejdet med under min uddannelse i London hos en af verdens bedste oboister. Han havde i samarbejde med hjerneforskere forsket i hvordan man bedst og hurtigst indlærte et givent musikstykke - og der var disse elementer en del af det. Der var flere elementer også, som jeg også anvender i min træning, så glad var jeg. Det her var hjemmebane og lige mig.

Så kom rallyen - i 2005, mener jeg - og den bølge hoppede vi også på. Skønt med noget afveksling - men hele tiden blev lydigheden tænkt som basen. Fundamentet, man kunne bygge andre sjove, kulørte opleveler op på.

Da Donna blev Dansk Lydigheds Champion i 2013 - med hele 265,5 points ud af 280 var jeg nok den stolteste hundeejer i Danmark. Vi nuppede 1 år mere i LP3, og så måtte der nye boller på suppen.

Fanny blev født - Donnas barnebarn - og selvfølgelig skulle hun da træne LP. Indlæringsmetoderne udvikler sig hele tiden. Det har jeg også gjort som fører, og der er godt med tempo i Fanny generelt, så nu blev det et kriterie - og delmomenterne blev endnu flere, og tingene pillet endnu mere fra hinanden, for så at sætte dem sammen til færdige øvelser med bedre præcision og højere tempo end mormor.

Hun er super lækker at træne med - og sikke et tempo.

Så kom der nye regler - og nye øvelser kom til. Bl.a. cirkusøvelsen, som jeg kalder den. Hunden sendes ud om en kegle, kommanderes i "stå" når den er helt fri af keglen - derefter sendes til enten højre eller venstre, opsamler apport, nuppper et spring og så i plads.

Hvad det har at gøre med en lydig hund, ved jeg ikke - men vi tog handsken op. Kan de lære at sidde i bamse, skamme sig med poten over næsen og andet gejl, kan de vel også lære sådan et paradenummer. Det har hun også kunnet - men det har krævet delmomenter i atomer, god tålmodighed og en masse kaffe.

I foråret havde jeg hvalpe - I kuldet kom til verden. Da de flyttede dykkede jeg ned i LP3 og har givet den en ordentlig en over nakken over sommeren, efteråret og nu vinter. Vi er ved at være der...........Fanny er 2 år yngre end mormor, da hun nåede til LP3 - og programmet er blevet vældig meget sværere, så jeg har været noget glad og tilfreds den seneste tid. En fornøjelse at træne, ved hele tiden at justrere kriterier og belønne max med leg, bolde og godbidder. Jeg tror ikke der findes gladere LP hunde end Fanny.

I denne uge har vi trænett 2 -3 gange herhjemme og i Fri ved Fod og skridtøvelserne logrer hun så meget, at det ser helt vildt ud når hun sætter sig. PAS nu på halen, har jeg lyst til at sige - men selvfølgelig har hun styr på det.

Jeg har skrevet det før - men gør det gerne igen. Min motivation for at bruge så pokkers meget tid og penge ( jeg ikke altid har ) på hundetræning, er ikke rosetter, titler, Årets hund eller lign. Det er at kigge ned i sådan et sæt glade øjne. Se spændingen i hele kropsholdningen, forventningen - hvad skal vi nu ???? hva hva hva hva ?????

Sjældent føler jeg så stor kærlighed til mine hunde, som når jeg kigge ned i sådan et sæt glade øjne...........

Et samarbejde vi har fået - sammen - ved at lære at læse hinanden og dyrke glæden, fremme hundens initiativ og lyst til samarbejdet - og så i den grad belønne max, når den viser disse ting.

Jeg læste for nylig et blogindlæg, hvor forskellige typer hundesport blev sammenlignet med kærester. Så flirtede man lidt med den ene, lidt med den anden............Meget sjovt billede, og let at forholde sig til.

Lydigheden er min sport. Mit fundament for alt andet.......og jeg har da flirtet med lidt andre også, men flirterier er tilladt, så længe man er trofast og ved hvor man hører hjemme. Det har jeg aldrig haft problemer med - heller ikke under de sidste par års prøvelser, hvor lydigheden ville prøve nye grænser af og viste sider jeg havde lidt mere svært ved at forholde mig til. Det hedder nok udvikling - og så må vi udvikle os sammen.

Men med seneste tiltag sidder jeg skakmat og forundret og føler jeg ikke længere kender den sport jeg har brugt de sidste 13 år af mit liv på.

Man har fra højere sted besluttet, der ikke længere må gives godbidder mellem øvelserne i LP3 fra 2019. Dvs ca. 20 minutters program uden belønning andet end et par klap og et "dygtig".

Måske noget med man har set at sådan gør naboen, og de har det vist så godt.......og jeg undrer mig over man ikke kan se bag facaden hos naboen. De har det slet ikke så godt, selv om det måske ser sådan ud.

Min motivation er min hunds glade øjne - det er min belønning. Det er der jeg henter benzinen, også når jeg skal lære nye øvelser, jeg rent ud sagt synes er noget pjattede. Men hvad gør man ikke for husfredens skyld (?)

Kære lydighed - jeg kan ikke BÆRE at forestille mig den situation at gå ind og starte et LP3 program, møde de glade forventningsfulde øjne og så klappe indehaveren af disse og blot sige Dygtiiiig. For jeg ved jeg vil møde forvirring - og et stort spørgsmålstegn.........Æh, hvor er godbidden mor ??? Det er jo vores mønster - sådan har vi altid gjort. Du ved nok, kære Lydighed - i de kloge bøger om indlæring og hundetræning af nyere dato, står der 1 gang er et uheld, 2 gange en vane - og 3 gange en tradition. Når nu min hund 3 gange ikke har fået den godbid, den forventer og har gjort sig fortjent til - hvad så ??? Har vi så grundlagt en ny tradition ??

En "Fuck dig, hund" - tradtion. Hvor den skal lære man gør tingene, fordi en god lydig hund bør ikke blive forvirret eller demotiveret, når traditioner og mønstre laves om. Den kan når som helst og hvor som helst - og bør ikke forvente noget for det. SÅ er det en god lydighedshund. Det der med samarbejde ved vi godt er en illusion. Den skal blot manipuleres, så den TROR der måske kommer noget - så skal det nok gå det hele.

Jeg har været trofast i mange år, LP - også selv om jeg har flirtet med rally, færdighedsprøver og pt spor. Men lige pt kan jeg slet ikke genkende dig. Jeg HÅBER lidt eftertænksomhed kan få os på rette spor igen - og du tager den fremsatte kritik til dig, og ser der skal to til tango. Og en fandens masse musik, party og GLÆDE!!!

Glæden er motivationen. For hunde. For førere.

Der skal to til tango - men kun en til at slukke musikken. Don´t do it. Please!!!!

Så lover jeg, at vi arbejder videre med mærkelige øvelser og tager disse nye tiltag med godt humør og ser det som udfordringer og ikke problemer.

Men er der en ting du ikke får lov at røre - så er det glæden i min hunds øjne!!!!!!

Så er det ud af vagten! Med stor sorg - for du har været mit fundament og min base i efterhånden vældigt mange år. Men så deler vi ikke længere fælles værdi-grundlag, og så må jeg se om flirterierne måske i stedet skal udvikle sig til mere end det.

Som altid godt at lade sig rive med af pennens magt. Jeg er ikke længere i vildrede.













« PreviousNext »