Lapinettes blog

Lapinettes blog

Atjuu.....og ro på

september 2011Posted by Nette Thu, March 08, 2012 10:00:36

Så er roen ved at sænke sig :o) Så småt...........

Efter en weekend med så meget drøn på, tager det altid lige et par dage at lande igen, og så nå de bunker husarbejde, der venter.

Jeannette og Cloie var forbi i går, og få taget et billede.........så nu er Cloie også at finde på "news" siden smiley. Jeg er ret stolt af de to blå.........de er jo faktisk ikke så gamle. Resutaterne opnået mellem 1 og 1½ år.

Jeg har fået trænet godt de sidste dage med Donna og Casey. Rigtig rart at have tid/overskud ( har været meget syg den sidste tid også ) til en kontinuerlig proces. Donna er bare MUMS at træne med. Ih, hvor er det rart at have hende mellem fingrene igen for alvor. Sidste år gik jo primært med barselsorlov for hendes vedkommende,og eftersom jeg vidste den ville komme fra ca. maj.........så trænede jeg heller ikke noget videre inden da.

Jeg elsker det kræ.....simpelthen. Både når vi arbejder, og når vi ikke gør :o)

Casey er også lækker at træne med. Vi er ved at være LP2 klar. Hun kan alle øvelserne, og konkret er feltet dælme super! Det som er spændende med hende, er stabiliteten. MEN der er det så jeg skal huske alderen..........mor Andrea modnede sent, og det gør hendes hvalpe også. Så jeg skal bare give plads til den proces. Men lige pt. arbejder hun super.

Vi fik en lektie hos træner Johanna.......på kommandoen "atjuu" skal hunden løbe hen til en boks kleenex og hiv en serviet op, og bringe tilbage til fører. Skægt........og jeg indrømmer blankt at jeg elsker at træne sådanne ting ind mellem al lydigheden.

Jeg erfarede hurtigt at mine hunde kan synes det er lidt klamt med sådan en tør serviet i munden. Casey især........smaskede og slikkede sig om munden, ligesom når de har fået hår i munden :o) Så de skal læreat bære den yderst i munden i tænderne, så den ikke kommer i kontakt med tungen, for så går den refleks i gang.

Helt typisk tog det Donna 5 min...........så kunne hun den færdige øvelse. Hun er så tæske hurtig til sådan noget. Casey kan med en stofserviet......efter 5 min. Hun skal lære at TÆNKE inden hun samler op, så hun får den anbragt rigtigt. Den arbejder vi videre med i dag..........I går blev jeg så begejstret over lydighedstræningen at vi ikke nåede den.

Her er Donna :

I dag står den på lidt mere gulvvask......det har regnet i nat, og det ses på mit gulv. I eftermiddag er der så selvtræning med at hold colliefolk. Fedt, at bruge hinanden...........!!

Jeg vil lige reklamerre for en LP1 workshop 24.marts, som afholdes i Greve indendøre i en hal. Arrangeret af Dansk Collie Klub, så derfor har collier fortrinsret, MEN der kan fyldes op med andre racer også ( ved at nogle fra mine hold læser med :o) )

Læs mere under aktiviteter her : http://collie.dk/gen/forside_frame.htm

Sikke en weekend

september 2011Posted by Nette Sun, March 04, 2012 22:12:42

Sikke en weekend......og uge op til. Der er blevet knoklet godt og grundigt.

Vasket hunde......i DEN grad. Logistik omkring fejring af Årets hunde......hente sponsorpræmier/ bringe sponsorpræmier/skrive tale til Årets hunde.....osv.

Derudover planlægning af uoff. LP1 prøve for mit LP1 hold....også masser af logistik og planlægning der.

I går var jeg "på" fra tidlig morgen til sen aften. I dag fra tidlig morgen til ca. 15.00.Men det har været fedt og oplevelsesrigt.

I går deltog 3 hvalpe herfra i udstilling. Jeg handlede de 2. Altid spændende og nervepirrende at skulle yde noget med hunde, som ikke bor her, og jeg har fået trænet med smiley. Men jeg har fuld forståelse for, at det alt andet end lige er nemmere for mig, end for ejerne, som aldrig har prøvet det før.

Jeg synes kritikkerne af hundene var fine og meget berettigede, men jeg forstod nok ikke de farver bånd der fulgte med. Men sådan er det........min sport bliver det aldrig. Jeg kan mærke i løbet af sådan en dag, at jeg bliver rastløs, og så får jeg dårlig samvittighed over for hundene, som bare venter, og venter.......og venter. Når der så ENDELIG sker noget, skal man ind og stå bumstille i noget som ofte føles som 100 år :o)

Al ære og respekt for dem, som synes det er sjovt.........mit temperament er ikke til det. MEN vi havde det super hyggeligt i vort hjørne. Dage med hvalpekøbere og hundevenner er ALTID et hit!! Og da Chico og Smilla var færdige, var det en udtalt fornøjelse at liste ned bag på plænerne, slippe dem løs og nyde at de bare gav den max. gassmiley

Dina fik blåt bånd, og dermed avlsgodkendelse, selv om det jo ikke er et avlskrav mere med udstilling ( men selvfølgelig eneste rigtige at lave op til disse tidl. krav ). Hende handlede mor Anette selv til UG. Smilla fik også blåt bånd, og Chico fik dælme gult. Men det var så i lighed med 3/4 af hans klasse......så der blev slået hårdt ned på de unge hanner. Største kritikpunkt var at han ikke var færdigudviklet.......og ja, det er han jo ikke. Han er en langbenet, høj ranglet dreng smiley

Derefter Årets hund event, hvor 4 hunde af huset blev fejret og hædret. Mere om det under "news siden".

I dag var det så meget tidligt op og gøre klar til mit LP1 hold kunne komme til uoff. prøve. Det skulle være så rigtigt som muligt. De har modtaget PM med katalog, der var dommertelt, ringbånd og forstyrrelser i form af tidl hold ( havde et hold inden prøven ). Dommersedler.......og også rigtig dommer, nemlig Pia Lander, som er garvet udøver, og også viste sig at være SUPER dommer. Hun dømte ligesom jeg vurderede dem til, og var super sød og god i ringen til at tackle deltagerne.

Birgitte med Smilla var oppe i en begynderprøve. Dvs en LP1 med hjælp. Smilla er kun 7 mdr, og Birgitte er hoppet direkte fra hvalpehold op på LP1 holdet. Hun har ikke trænet hund før, men Smilla er meget træningsegnet, og Birgitte god til det!

De fik en 3. præmie, og førerarbejdet blev rost. SÅ flot.

Smilla var af sted hele dagen i går til udstilling, og var HELT færdig bagefter ( var med i min bil hjem ). Nu blev hun kastet ind i ring med blafrende telt, mange mennesker og hunde og kigge på, dommer osv. Hun lavede prøverne flot, bl.a. en super flot "stå" øvelse. Men hun lod sig forstyrre lidt af omgivelserne, og var generelt lang tid om at sætte sig i plads. Det var det som kostede. Flot indkald også med totalt turbo. Men super flot med 3.præmie med så ung en hund!!! Og der er super potentiale i det par!!

Smilla og Birgitte i lineføring........med dommeren lige i nakken :o)

Så var det LP1´erne. Og jeg er mega stolt. SAMTLIGE bestod med 1. præmie, og der var stor ros fra dommer til alle! Det var sgu også flot førerarbejde og glade hunde. SÅ flot at se. Der blev delt mange 10 taller ud hele vejen igennem!!

Cloie fik 154 med 0 i dæk. Den dæk skal vi have fat på nu.......kræ!! Men resten var en udtalt fornøjelse at se på. SÅ flot!

Resten lå mellem 165 og 169,5. Meget,meget tæt løb. Det var spændende at sidde og regne igennem :o) Mange unge hunde..........alle mellem 10 mdr og 2 år.

Vinder blev Rikke og border collie Ollie, der som udgangspunkt var en usikker og trykket hund. Sikke et program i dag..........og 10 i lineføring. Rikke kan ikke få ros nok. SÅ flot arbejde hun har lavet!!

De 2 collier, Cloie og Pippi var også bare super. Pippi leverede et super flot og stabilt program. Super lineføring hun og far fører også har fået! Og som sagt gik Cloie stort set perfekt, bortset fra dækken. Jamen altså.......jeg sad bare og nød hele showet!

Hvor har de alle rykket sig, altså..........glæder mig for vildt til at følge dem videre. Alle skal så også til off. prøver i løbet af denne sæson, så dem må jeg ud og se.

Her er det Rene og Luna.....De har trænet her lige fra start, og hun er en totalt turbo model. Men for dælen, de er blevet gode!! SÅ flot et program i dag. Jeg fik desværre kun taget billeder af 2 første hunde.......så glemte jeg det, fordi jeg jo var ringsekretær/medhjælper og ........masser af passe :o)

Vel hjemme fik jeg taget billede af husets yndigheder og deres præmier, og så var det godnat. Jeg var helt færdig :o) Det har godt nok været en hård weekend........men på den gode måde.

I morgen er der også en del at gøre.........på den mere praktiske, kedelige side. Vasketøjet hober sig op og gulvene skal vaskes :o) Men tror også jeg skal ud og træne nogle hunde..........smiley

Travlhed

september 2011Posted by Nette Sun, February 26, 2012 23:13:01

Travle dage pt på hundefronten, og det bliver kun mere den kommende tid.

Donna er i løbetid nu, og nærmer sig kraftigt højløbsk. Det er så rimeligt fredeligt, for Chico er flyttet hjem igen, og mine 2 kastrerede hanner vågner kun lige op de par dage, hvor tæverne er mest hotte.

Gimli har det i øvrigt fint igen. Kun et ar på maven vidner om, at han har været skåret i får nylig. Han er frisk og fin, og denne krise er overstået. MEN, røntgenbillederne af maven viste jo også rygsøjlen, og der kunne man desværre konstatere at hans spondylose har bredt sig til hele ryggen.

Han fik konstateret spondylose for et par år siden, hvor jeg oplevede han ikke ville sætte sig i plads til hhv LP og rallyprøver. Måden han blev stående på, vidnede om han måske havde smerter, og derfor fik jeg taget røntgen af hans ryg. I lænden havde han så spondylose. Spondylose er gevækster imellem rygleddene, og disse gevækster skurrer så mod hinanden og giver grimme smerter. På et tidspunkt vil de vokse sammen,så leddene bliver stive. Efter knap 1 år på smertestillende var det tydeligt, at han var nået dertil. Han havde ikke smerter mere, men var tydeligt langt mindre fleksibel i lænden. F.eks er han ude af stand til at smide rumpen ind i en lige plads. Han sætter sig bare.

Men han har det jo godt, og har haft et rigtigt godt år her i 2011. Men desværre viste billederne så at det nu er på vej mellem 8 led :o( De første gevækster er der, men de skurrer ikke helt mod hinanden endnu. Når vi kommer dertil......jah........så er det nok der man skal gøre op, om 1 til 1½ års smerter og et resultat med en helt stiv ryg er noget han skal udsættes for.

Men LIGE nu går det godt, og det nyder vi meget.

I går var der gåtur, arrangeret af LAU i Dansk collie klub. Det var her på Amager, så det var jo dejlig nær ved. Havde hvalpehold om formiddagen,og så lige hjem og hente 3 hunde og videre til gåtur. Det blev Andrea, Casey og Silver. En højløbsk tæve var nok ikke sagen, og de to "gamle" holdte hende så med selskab. Det var en super lækker tur, med 20 fremmødte collies, dejlig tur i flot natur og selvfølgelig kage og kaffe :o)

Udover mine 3, var Cloie og Smilla med her fra huset.

I dag var det så tid til de sidste afpudsninger på mit LP1 hold........der er uoff. prøve med alt hvad den kan trække, på næste søndag. Glæder mig for vildt. Pia kommer og dømmer, og der er selvfølgelig også kaffe og kage + den store bakke konkurrence. Sæsonens challenge!

Nu kommer en uge, med en del hundevask på programmet. Dina, Chico og Smilla skal udstilles på lørdag, så de skal i bad. Gandhi får også en tur, når Dina alligevel skal og min egen Honey skal også, synes jeg. Weekenden bliver vild med udstilling hele lørdagen og uoff. LP1 prøve søndag. Trixie skal også udstilles lørdag oppe i Norge, så det bliver en spændende weekend. Hun skal også løbe en agilityprøve.

4 hvalpe herfra er nu tilmeldt UHM i april. Også en ting jeg glæder mig VILDT til.

Jeg mere end fornemmer sæsonen står for døren......og det er fedt!

Forår om hjørnet

september 2011Posted by Nette Mon, February 20, 2012 10:59:42

Der er forår i luften i dag. Flot sol, og man kan ligefrem mærke den luner i ansigtet. Ih, hvor vi trænger til den slags!!

Jeg er blevet smittet med noget mavestads, og er nu på 4. dag mavesyg. Men det forhindrer ikke, at der grundlæggende er en masse ting at glæde sig over, og det gør jeg!!

Træningen med vapserne går godt, synes jeg. Noget tyder på at nødden er knækket med Donna og de udlagte apporter. Hun har haft en forkærlighed for den venstre, men satte jeg 2 skåle ud med guffer og dirigerede,så havde hun ingen fejl overhovedet. Så hun forstår dirigeringen. Jamen, hvad skete så ?

Har jo trænet det hele i delelementer, men alligvel kunne hun gøre forkert ( men visse dage var det alligevel rigtigt ??).

Så gik det op for mig, at det var "ståen" der drillede. Det at jeg stillede mig foran,og forventede andet af hende, end stå, sit og dæk under gang, medførte hun blev usikker. Når jeg så kommanderede, løb hun trods kroppen skreg NEEEJ,jeg skal blive stående.........og så medførte den konflikt i Donna, at hun tog et sikkert kort.....nemlig venstre apport, som hun helst henter. Hjernen slog lidt fra.

Så efter at have trænet ståen med en masse variation, og pillet et ellers rimeligt cementeret billede ud af nethinden på hende, lader det til hun har overskud til at høre, hvad jeg egentlig dirigerer. Hun lavede den flot 3 gange til trænings i tirsdags uden mindste tøven. Fedt!!!

Jo flere hunde jeg får trænet, og flere jeg har mellem hænderne på mine hold, jo mere ser jeg vigtigheden af at man kan læse hunden. Der er ikke 2 hunde,som er ens og skal håndteres ens.

Apropos hold, er der annonceret opstart af nye hold i marts,og det vælter ind med tilmeldinger. Det er ganske overvældende. Noget tyder på at 2 af holdene skal deles op, så der bliver 4 i stedet.

Hele 9 collier er meldt til. Det bliver også spændende!! Heraf 4 Lapinetter.

4.marts er der afslutning på de eksisterende hold, og LP1/ LP2 holdet får en uoff.prøve. Der er hyret dommer, der sættes ring og telt op, og en flot præmie er indkøbt. Jeg glæder mig helt vildt. 4 ud af 7 skal ud til off.prøver indenfor de næste mdr, og de er klar i mine øjne!! Super træning de får prøvet forløbet inden.

Jeg glæder mig til at følge dem........og tager også ud til de off. prøver og ser med.

Dagen inden, nemlig d. 3 marts er der udstilling i DCK,og 3 hvalpe herfra er meldt til. 2 af dem skal jeg i ringen med. Jeg har allerede sommerfugle i maven. Skørt.....men det er bare ikke min hjemmebane.

Donna og Casey er til gengæld nu meldt til en del LP2 og LP3 prøver. Dem glæder jeg mig til,også selv om jeg tror Donna måske skal bruge et par prøver på lige at komme i prøveform igen. Hun har jo intet lavet hele sidste år, hvor hun fik hvalpe. Vi må se.........men jeg glæder mig!!

En fin Gimli og løbetid.....

september 2011Posted by Nette Fri, February 10, 2012 21:32:07

Det går godt med Gimli smiley

Nu er vi på 5. dagen siden operation, og han er glad og egentlig meget som sig selv. Såret væsker noget, men jeg er jo i rimelig træning fra Donnas omgang, så han er udstyret med mine gamle T shirts, tilpasset ham....med kllippede huller til halsbåndet. Så kan han heller ikke slikke i såret, hvad han prøvede den første dag.

Men ellers ser det pænt ud. Jeg renser nogle gange hver dag, og så får det Jens Eslaus ( dyrlæge på Kbh Dyrehospital,og syede Donna ) mirakelcreme, som jeg har købt et lager af.

Hans mave fungerer også.........der er gennemløb.Han får så a/d dåsemad, og der kommer ud af den anden ende er endnu ikke helt fast, men det er så kun en gang dagligt, så det er ikke fordi det løber lige igennem.

De andre vovser trives også. Andrea er højløbsk,og det påvirker hele flokken. Tæverne er alle noget fjollede. Chico MEGET forelsket, men faktisk ikke så meget i sin mor. Det er mest Donna........

Han får heller ikke lov at nærme sig sin mor. Prøver han forsigtigt at snuse, får han prompte reaktionen " SKRID", hvorefter hun svanser hen til Silver, smider halen til side og gør sig til.

Af den grund går de begge sammen, når jeg er her. Jeg er ikke bange for de skal finde på noget. Når jeg ikke er hjemme ( eller optaget ), bliver de selvfølgelig lukket hver for sig.

Men sjovt, som naturen indretter sig. Jeg tror ikke Andrea ved det er hendes søn......eller han at Andrea er hans mor. Men de må kunne lugte (?) at det er "no go" ?? Gimli er i øvrigt også helt uinteresseret i Andrea.....har han altid været, mens han er helt oppe og køre, når Donna er i løb. Så er Silver til gengæld ligeglad, hvor han er helt vild med Andrea. Sjovt, de vælger partner på den måde.....

Vi går nogle lange formiddagsture disse dage. Naturen er pragtfuld derude, og hundene elsker det!! Jeg tager lidt billeder hver gang, og de ryger ind på gallerisiden under "vinterbilleder 2011/2012 ".

Vi træner også, og der er god udvikling over hele linien. Chico bliver også trænet, og han er super lækker at træne med. Det er jo så ret meget back to basic, men han vil gerne. I går blev han hevet ind på søsters træningshold i indendøre hal med MEGET lifligt duftende gulvtæppe og flere fremmede hunde i hallen.

De første 2 minutter var han meget interesseret i alle hundene, men så legede jeg med ham, og så fik jeg fokus. Derefter var han også interesseret i godbidder, og arbejdede faktisk rigtig fornuftigt. Han kan "plads" nu, og gå pæn lineføring med lidt lokning. Han kan sit/dæk og twist kan han også. "stå" er også pænt på plads. Så jeg er sikker på han nok skal gøre det fint til udstilling d. 3.marts. Det er det vi skal bruge det til.........men kontakt kan jo trænes alle steder :o) Rart at mærke, at det nok skal gå.

I morgen er der spindedag i DCK regi. Der har desværre ikke meldt sig så mange som håbet, men jeg er sikker på vi får en fin dag!! Jeg glæder mig.

I dag har jeg været nede og hente nøglen, og på vej hjem hentede jeg en masse sponsorgaver til Årets LP og rallyhunde. Der sker en masse i DCK regi i den kommende tid!! Det glæder jeg mig til!

Godt nyt

september 2011Posted by Nette Tue, February 07, 2012 23:20:13

Nogle hårde døgn er nu vel overstået.

Gimli KOM under kniven. De nye røntgenbilleder viste at "dimsen" ikke havde rykket sig overhovedet. Derudover kunne man se at tarmen omkring havde ændret farve. Den var lysere end de øvrige tarmen, og det er et skidt tegn. Den er simpelthen døende, nok grundet manglende blodtilførsel.

Jeg var godt klar over det ville ende med operation, da jeg tog hjemmefra. Han havde perioder, hvor han havde det ok, men i det store og hele var der ikke den vilde forbedring.

Jeg var dårligt ude af døren, før han blev opereret. Det skulle gå stærk.......

Et par timer senere ringede dyrlægen, at nu var operationen overstået, og hun kunne dælme godt forstå han havde ondt. De havde fundet et øremærke i tarmen, som blokerede det hele. Det sad simpethen i spænd. Jeg blev først forvirret........øremærke ? Ørering ? Havde røntgenbilledet på nethinden, af metaldims. Men det man kunne se der, var en metaldims INDEN i øremærket.....derudover 3*4 cm plastic udenpå.........Wow...........

Da jeg havde lagt på, overvejede jeg hvor han kunne have fundet det. Og vi har jo haft sådanne i huset. Hundene får af og til et helt fårehoved, og der sidder sådanne i ørerne. Men de klippes jo pænt af, inden hundene får dem..........og det er ca. 1 måned siden de sidst fik sådan et.

Kunne han have fundet et på strandene, hvor vi går........og hvor der også går hhv får, køer og geder ?? Jeg ved det ikke.

Sidst de fik et fårehoved, pillede jeg øremærkerne af, og lagde dem på havebordet. Det har sikkert lugtet af får, så en lille hurtig snack, han måske har hentet sig ? Synes jeg har smidt dem ud siden.......men var det 1 eller 2 ? Arrrghh, kan ikke huske det. Havde ALDRIG troet nogen hunde her, kunne finde på at æde stor plasticdims, fordi den lugtede af dyr. Men.........jo. Det er i al fald sket, uanset hvor han så har fundet den. Mest sandsynligt er det vel en af dem herhjemme, og så har den boet i maven 1 måneds tid. Tænk, der har intet været at mærke på ham, før de sidste 3 dage her. God appetit og normal mave. Vildt!

Der blev ringet 07.30 i morges, at han havde det godt, havde spist og tisset og kunne hentes. Han skulle bo der 1 døgn, og konkret var vet. sygeplejersken hos ham hele natten. Det er et kritisk døgn.......hvis nu noget af tarmen alligevel beslutter sig for at dø. Men heldigvis er det hele gået godt.

Han virker glad og lidt træt, og MEGET sulten :o) SKØNT, at have ham hjemme igen.

Slået ud af et øremærke.......fårets hævn fra "den anden side" :o)

Nu står den så på havregrød hos mor fører i 3 mdr. Det var en månedsløn, der røg der........men sådan er det! At se ham nu, er det hele værd!

Her et billede af dimsen ( nu delt i 2 ), som har boet i Gimlis mave. Stakkels ham :o(

Stakkels Gimli

september 2011Posted by Nette Sun, February 05, 2012 21:45:02

Jeg har gang i et lidt større projekt. Handler om at få lagt alle mine billeder over i mine gallerier her på dette site.

Jeg er sikker på at med mit held, er computeret pludselig død.........og dermed alle billeder væk. Ville være ret surt!

Nå, men apropos held ( eller uheld ), så er der opstået en situation herhjemme, som jeg troede var forbeholdt labrador ejere. Glemmer aldrig en dyrlæge i Vejle, da jeg var barn.......og som mine forældre konsulterede, når en af vore hunde dengang var syge. Han havde et helt skab med ting i venteværelset. Fantastiske ting............bolde, fiskekroge, dimser, dingenoter og himstregimser. Alt sammen hevet ud af maverne på forslugne hunde og katte. En imponerende samling.

Nu tror jeg ikke min nuværende dyrlæge har sådan et skab, men ellers kunne samlingen givet forøges i morgen.

Gimli har haft det skidt i et par dage. Startede natten mellem fredag og lørdag. Han kastede op..........MEGET. Vand til sidst.......og det blev ved. Vi var nok oppe på 15 gange i al fald. Derudover havde han tydelige mavesmerter. Nå, der er så meget virus..........så tålmodighed er en dyd, og når det lægger sig, tilbyder man vand........og lidt havresuppe. Så det an lidt op ad dagen, og ind imellem havde han det fint. Han fik det også lidt skidt af og til.......stillede sig i legebuk positionen, som indikerer mavesmerter og lagde sig om på ryggen med 4 ben lige i vejret. Ligner ham heller ikke......

Han drak så noget vand sidst på dagen, og jeg krydsede fingre for "det var det". Det var det ikke.........en meget urolig nat ventede. Han småpev også af og til, så da det blev morgen pakkede jeg bilen og så kørte vi til Ølby og Nina.

Frygteligt vejr at køre i........mega glat her på Amager og slet ikke ryddet. På Ishøjegnen var der decideret snestorm.

Nå, men frem kom vi.....og et røntgenbillede viste en dims i Gimlis tarme. Givet metal ud fra "tætheden" på billedet. Vel 1,5 cm lang og lidt småspids. Kunne minde om spidsen af en kuglepen i facon.......måske.......?

Hvordan han har spist den er en gåde. I princippet kan den også have cyklet rundt i systemet længe........måneder for den sags skyld, men nu sidder den så det gør ondt.

Dagen i dag er gået med parafinolie og havregrød. Nogle gange er det kommet op igen, nogle gange er det blevet nede. Nu skal vi til røntgen igen i morgen, og sidder dimsen som i dag, må han under kniven. Akkeja.........stakkels Gimli!!!

Men han er mere rolig nu. Har også fået smertestillende.........men helt anden ro i blikket, og sover roligt. Måske den har flyttet på sig ? Han vil dog stadig intet spise, så jeg har måttet tvangsfodre.

Resten af flokken har fået sine ture og de to blå en ordentlig legetur.

Der er opdateret under "gallerier". Vinterbilleder 2011/2012 er bl.a nye. Men der er også lagt billeder ind under de eksisterende gallerier.

Motiveret.......

september 2011Posted by Nette Thu, February 02, 2012 11:18:52

Sidder her med kaffen, efter meget smuk ( og meget kold ) morgentur på stranden. Det bider godt i kinderne pt.

Jeg har stadig Chico boende, og det kommer han nok til et godt stykke tid. Men det er til gengæld super hyggeligt, så det er kun dejligt. Han er simpelthen så sød, glad og nem.......så det er en fornøjelse. Flokken har fuldt ud accepteret ham, og der leges igennem :o) Jeg har endda grebet "gamle" Gimli at lægge sig op af ham et par gange. Så ligger de der ryg mod ryg i dyb søvn.

Her Chico og mutter Andrea :

Chico minder meget om Bassie af både statur og sind. Meget sjovt at se.

Nu har jeg meldt ham til udstilling i marts. Jeg skal aligevel derned, så nu kan vi få trænet lidt inden, og så skal han da med. Smilla og Dina er også meldt til.

Apropos træning har han været med ude og træne et par gange, og han er en FED træningshund. Totalt knald på, flot fokus og lærer hurtigt. Afhængig af hvor længe han bliver, skal vi måske også runde et par rallyprøver, tror jeg........

Casey er meldt til nogle LP2 prøver, og nu er Donna også tilmeldt LP3 prøver. Vi må kaste os ud i det.

Jeg havde en stor oplevelse i går. Har gennem nogle år perifært kendt Martine. Vi har samme omgangskreds og er løbet ind i hinanden nogle gange. Hun er en meget "lige ud af posen" person, hvilket jeg godt kan lide. Hun har ved flere lejligheder udtalt at hun kun havde mødt nervøse collier, med halen mellem benene og hoppende ud i snoren gøende, grundet usikkerhed.

Nå, jamen........så må du jo se mine, har jeg svaret. Og så tog hun mig sgu på ordet, og konkret lavede vi en aftale i går. Spændende, spændende........!

Martine er konkurrencehundefører med stort K. Hun konkurrerer i IPO, og er konkret udtaget til VM i Rom her i 2012 ( IPO3 ). Hun har mallinois og totalt hundenørd. '

Vi aftalte en gåtur og at træne sammen. Gik en god tur i skoven, hvor jeg havde Casey, Chico og Honey med og hun 2 af sine maller. Så fandt vi græsplæne, og så skulle vi se hinanden træne. Det var virkelig en af de større opleveser i nyere tid. De har jo også en lydighedsdel i IPO, som virkelig sparker r....! Store krav mht præcision m.m.

Hun indlærer stort set det hele på deres drift, og udnytter denne optimalt. En mega belønnning for den mest driftige af dem, var f.eks en bold op i armhulen. Når han så gik godt, nåede hun dårlig at løfte armen, så var han hoppet op og havde taget sin bold. Så tog hun fat i ham, løftede forenden med ene arm, og tog fat i bolden med den anden. Kæft, han bed sammen.......det var HANS. Hun belastede ham ved at løfte ham........og han låste helt fast. "slip" blev der så sagt........og han slap fluks, men blev vildt tændt af den form for belønning. 3 gange, så dirrede han........så meget var han oppe i drift, og gik helt suverænt og sindssygt intenst. Kunsten var så at stopppe inden han "låste" helt.

Der blev også kastet med bold som belønning, og når han vendte tilbage, blev ny kastet i anden retning. Han tæskede rundt. Men kæft, det gav meget.....at se den FVF der kom ud af det var fantastisk. Jeg har ikke set mange LP hunde med den intensitet, om overhovedet nogen.

Jeg havde også mine hunde ude, og jeg leger jo også. Men Martine kunne supplere med en masse, så jeg udnyttede det endnu bedre og konkret fik jeg virkelig værdifuld info om Casey.

Jeg har jo altid leget meget med mine hunde, og konkret har det virkelig fået Donna og Gimli op i omdrejninger. Det gik op for mig, jeg har været lidt bange for at lege for vildt med Casey, fordi hun kører så højt i sig selv. Derfor kan hun til tider være lidt ukoncentreret, sagde Martine. Hun mente hun havde mere potentiale, end de andre....men at det stillede store krav til mig om at belønne, så det passede til hendes mere højdriftige temp. Jeg skulle mao lege meget mere.

Og ja.........jeg har søgt kontrollen. Greb for mdr. siden.med kyshånd metoden om at klikke for øjenkontakt i længere og længere tid, på mere forstyrrende steder. Det gav også meget......men jeg mangler at give hende det, hun vil "slå ihjel" for. Og når hun nu har det i "pakken" , skal det da udnyttes. Jeg skal ikke være bange for at åbne op, fik jeg at vide...........tværtom er det hvad skal til.

FEDT! Og jeg har det lidt som "at komme hjem". For klikker og guffer er jo fint, men jeg kan sgu godt lide det kører lidt højt. Kontrol, kontrol, kontrol.....arrrgghhhhhh, jeg vil hellere at det er SJOVT, SJOVT, SJOVT. Så er røget lidt ned i klikkerkontrolgrøft med hende. GLÆDER mig til at skulle ud og være lidt vild med hende.

Ih,så fik jeg lige lov at lege lidt med en VM malle......med bold med snor. KÆFT da, jeg kan godt lide det drive der er der!!!

Det var fedt, og jeg kan mærke jeg fik en helt fornyet træningslyst. Måske jeg også har kedet mig lidt med detaljepilleri og tællen sekunder ???

Mine collier kommer aldrig til at gå som Martines hunde, men kunne man komme lidt mere i den retning, ville det fannerme være fedt. Tjek evt. en video med Flax her : http://www.kennel-lafrenz.dk/flax%20video.html

Derefter kaffe og kage herhjemme i hytten, og jeg glædede mig over mange positive tilkendegivelser over kræene her :o) Så helt igennem fed dag!!

Next »