Lapinettes blog

knokledageapril-juni, 2017

Posted by Nette Sat, April 20, 2019 22:44:31

Jeg synes der er meget at se til pt.

En samtale over en hundevask førte til, jeg pludselig stod med et stort drivhus tilbudt - for "ingen penge", hvor der godt nok skulle købes noget ekstra glas til. Hvad siger du ? Slår du til eller ej ????

Hurtig beslutning skulle tages. Jeg syntes ikke helt jeg kunne overskue det, men jeg havde drivhus for mange år siden, og jeg nyder hvert år at dyrke en masse tomater m.m. Tænk, hvis jeg havde et drivhus også - kunne være super fedt, så jeg sagde ja.

Så fulgte en uge, med ca. 8 timers byggeri dagligt - med god hjælp af Søren ( hvis hund jeg vaskede ) , som var faldet over drivhuset i dba.

Nu er det færdigt - og jeg har for længst sået 25 tomater, fordelt på ca. 12-13 sorter, som kun venter på at kunne ud og bor der, når nattefrosten er helt ovre.

Det har været spændende. I gamle dage satte jeg et hus i stand selv. Jeg renoverede en masse - bl.a sprossevinduer, lagde gulv osv. Jeg har altid været praktisk anlagt, og dengang kastede jeg mig bare ud i udfordringerne. Ad åre er jeg blevet mere forsigtig - "ahhh, mon nu jeg kan ??".

Det har været spændende at løse opgaven med drivhus. Det var brugt - ingen brugsvejledning, og glas i 7 forskellige str. uden manaul til hvor hvilke skulle sidde. Det skulle støbes fast også - så det har været et stort arb. Men det har været et boost af den anden verden at erfare, at nok er jeg hunkøn og efterhånden midaldrende, men jeg kan dælme stadig klare den slags arbejde.

Dvs planerne pt står i kø for en masse mere at lave :D Næste step, er at jeg skal have lavet hegn bag i haven. Jeg fik sat 2 fag op sidste år, men skal have ordnet resten. Det kræver ikke så megen hjerne-aktivitet, men tid og muller.

Blog imageSe hvor fint.........og de første krukker er fyldt med mine dahlier, som nu er renset og delt.

Oven i har jeg skullet skrive 2 artikler med "hundestof" til diverse hundeblade. Mange hunde fælder nu,hvor jeg har ydet en hjælpende hånd til vask/groomiing.

Jeg går også altid minimum 4 timer med egne hunde dagligt, så jeg har været godt brugt om aftenen. Træning har vi ikke nået meget af.

Sidste weekend var jeg dog til Færdselsprøve-kursus gennem DCK, nede hos Lea. Som altid top super at komme ned til Lea. Jeg havde Prima og Fanny med. Det var 4 timer, så jeg tænkte det var godt at have et par hunde med, så de kunne deles om tiden.

Dagen bød på 2 overraskelser. Den første var at dæk nu er forhekset hos Prima. Hun har ellers længe virket totalt dækfast, men pludselig opførte hun sig, som havde jeg lagt hende i en stak tidsler. Røg op igen. Hmmmm - dælme træls, når forventningen er, at hun skal kunne ligge 10 min alene 30 min fra mig til sensommeren.

Nå - hvorom alting er - til dagens træning ( i dag ) i schæferklubben lå hun som et lille søm. Jeg smed hende i dæk, midt i en kreds af folk med deres schæfere, og kunne gå fra hende, trods det pres - og hun lå som et søm.

Prima er en sjov collie - ikke som de andre herhjemme. Hun har en motor som en border collie - og et tempo ditto.Til gengæld kan man ikke presse hende til noget hun ikke vil. Hvis nu Donna f.eks rejste sig fra en dæk, har jeg altid kunnet sige "ups - hov hov - kan du lægge dig". Så kunne hun vende ørerne rundt, se modstræbende ud, men hun gjorde det.

Gør man det med Prima, stirrer hun en lige i øjnene - trodsigt - og hele udtrykket er "rend mig i rumpetten". Det har givet lidt udfordringer undervejs - bl.a med apporten i sin tid, hvor hun pludselig nægtede at apportere 10 dage inden hendes Beg. B prøve.

Så da en ellers sikker dæk sidste søndag pludselig var forhekset, imødeså jeg lige X antal mdr med helt forfra osv igen. Men næh - i dag var det tilsyneladende ok igen til lørdagens træning i Sch- klubben. Jeg er dog gået en del tilbage i kriterier og så øger vi langsomt igen.

Den anden overraskelse var Fanny. Hun har ikke lavet meget det senseste år, siden vi havde indbrud - og tyvene har gjort noget ved hende. Hun var desværre ret påvirket efterfølgende, hvilket gjorde hun havde det svært ude, hvor særligt høje mænd var omkring. Jeg har stillet og roligt ladet tiden gå - og så har jeg trænet ting med hende, hun ELSKER. Tricks f.eks

Senest har vi trænet en del rally, for der er hun ved siden af mig hele tiden.

Jeg var spændt på færdselsprøve træningen. Det har vi ikke pillet ved før - men hun kan jo momenterne fra LP3 træningen.

Jeg var klar til at melde hende til prøve på stedet, efter hun havde været på. HUn dansede af sted med stjerner i øjnene, og Lea reagerede med "Wauw , hun er go´".

Ja, det var hun - hun er rykket milevidt siden det indbrud, og er ved at være "gamle Fanny" igen. Ingen tilstand er permanent - skal man huske, når det driller.

Alle tæver herhjemme er i løbetid - og ved at være ovre det. Vi mangler kun Prima - og det er lige om hjørnet. Meget spændende - for så skal hun parres :)

Casey er så steriliseret, så hun kan ikke komme i løbetid mere - skulle man mene. Men BUM, så blødte hun pludselig også, og virkede ret inspireret. Det kostede lige et opkald til dyrlægen. I husker måske hun blev opereret i februar, da en tumor på livmoderhalsen pludselig sprang og pulsede blod ud.

Det er den, der igen arbejder - og har givet lille blødning. Sådant tumor-væv er porøst og sart, og jeg vil kunne opleve blødninger af og til, sagde dyrlægen. Er det kun små blødninger, skal jeg ikke være bekymret.

Næh, det var jeg heller ikke rigtigt - det var kun en anelse. Dyrlægen sagde også, det ikke behøvede være et tegn på tumor igen er i vækst - og den del er jeg nok mere bekymret for.

Men vi tager en dag ad gangen, og nyder livet! Det er vel i bund og grund det, som det hele handler om :)

Jeg modtager hele tiden billeder, film osv fra mine hvalpe - og jeg elsker det hele!

I skal lige se Balto. Baltos familie har købt en flok får, for at kunne hyrde med ham. De har taget timer hos en dygtig fårehyrde, og Balto har hele tiden fået masser af ros for sin hyrdedrift. Fårene var så ikke hundevant, så det har været et større arbejde - også at lære ham impulskontrol. Men et begynder virkelig at ligne noget :)

Jeg synes jo hundearbejde er fantastisk - og jeg glæder mig konstant over, hvor alsidige hvalpene af huset er <3


God påske derude!! Her et billede fra forleden, hvor vi nuppede en lang strandtur.Blog image




Your mobile does not support playing flash video.

Kaffepauseapril-juni, 2017

Posted by Nette Fri, April 05, 2019 12:58:10

Så er der kaffepause i det lille hus.

Hundene er luftede på lange ture - og lidt ekstra lange i dag. 8 hunde ligger nu draperede omkring mig, og jeg sidder med den sidste kaffe og skal bagefter ud og lave hardcore havearbejde.

8 hunde - her er 2 gæstebørn disse dage. Nellie er rykket ind med sin sambo-collie Zico, som er bonusflok. Zico er søn af Dina ( Lapinette´s Chelsea Bridge) fra et kuld ejer lavede. Jeg var medhjælpende jordemoder ved den fødsel, og det er den værste jeg har været med til. Akut styrtblødning, babu dyrehospital og Dina reddet på målstregen.

På finurlig vis er Nellie fra mit I kuld så kommet til at bo sammen med onkel Zico, og jeg passer så af og til dem begge. Jeg tror Zico tror jeg er hans kennelmor :D Sådan opfører han sig i al fald, og blender bare ind i flokken med de andre.

Jeg er i gang med kæmpe projekt i haven, og det er lidt hårdt. Jeg er ved at rydde et helt stenbed for rosenbuske - og på mandag starter så projekt drivhus. Et kæmpe drivhus på 2,5 * 3,75 m er hentet i Allerød, og står klar til at sættes op.

Jeg har i mange år tænkt på det kunne være fedt med et drivhus. Men så er der lige det med pengene - og tiden - og jah, det er ikke blevet til noget. Men jeg vasker så collie for nogle andre collie-ejere, og det gjorde jeg der for 10-12 dage siden. Vi snakker tomater - og jeg får at vide, jeg burde have et drivhus ( jeg har pt 20 sorter tomater stående, som er spiret ). Og ja - en eller anden dag osv...........

Senere på dagen bliver jeg så ringet op. De har fundet et drivhus i nærområdet for 250 kr, og vil gerne hjælpe med at sætte det op. Hvis ikke jeg ville have det, ville de selv. Jah, så var det bare med at tage en hurtig beslutning - og nu står det her.

Sådan går det nogle gange, og egentlig ret tit, synes jeg. Så kommer der lige nogle helt andre projekter indover end jeg lige havde regnet med :) Men nu glæder jeg mig for vildt til det står færdigt.

Jah - og det var så lige oven i tur til Fyn, så den sidste uges tid har været vældig travl. I søndags afholdte collie-klubben Generalforsamling, og inden da havde de besluttet at afholde event for Årets Hunde. Som man kan se på "news-siden" var der 8 stk af huset her, som havde gjort sig fortjent til præmier og hyldest der.

Rigtig dejlig dag - bortset fra lidt rigelig blæsende på turen derover. Jeg hader at køre på Storebæltsbroen i stærk blæst i min lille letvægtsbil. Men det gik, og resten af dagen var fin.

Flere hvalpekøbere deltog også, og jeg ser dem ikke ret tit, da de faktisk bor på Fyn. Så efter præmieuddeling m.m. tog vi hen på en græsplæne, hvor hundene kunne få lov at løbe rundt. Det trængte de til efter efterhånden flere timer i en bil. Vi havde kaffe med, madpakker og så gik snakken ellers om alt og intet, trænings-issues osv. Super dejlig dag <3 Hver gang tænker jeg " Ejjj, det bør vi virkelig gøre noget oftere" - og det vil jeg så minde mig selv om. Det er sådanne dage, der giver det hele mening!

Jeg har lagt billeder ind i en del gallerier her på det sidste, men i al fald hos Hera, Prima, Donna, Dixie og Rammstein. Vi fik taget lidt billeder på den græsplæne.

Nu er tæverne så startet løb herhjemme. Jeg nævnte det i sidste opslag, at det vist var om hjørnet. Jep - og nu kører toget. Fanny og Andrea er i løb, og Donna og Prima følger givet lige om lidt.

Så lige om lidt må træningskasketten vige en periode for opdrætterkasketten. Men rally kan vi da træne - de ældre tæver og mig. Prima kan komme ud og gå spor - og få varieret en masse der.

Vi gik spor i går - og hun er herresej. 500 m, med 4 knæk og 3 genstande, og det er "the IPO-way" med snuden i hvert eneste fodtrin. Der er høje krav til udførelsen der, og det er det, som tænder mig.

Hun gik genialt godt, trods stærk blæst - så jeg glæder mig til at skulle have hende til sporprøve i efteråret.

Lige nu ligger hjertet og fokus hos brugsarbejdet, og jeg synes det er SÅ spændende.

Men der sker en masse pt - også hos hvalpene af huset, og det er super spændende at følge med i.

Jeg er mega stolt over der igen er mange herfra, som er at finde blandt Årets hunde. Jeg har hele tiden haft fokus på arbejdsevner, mentalitet - og motor - i mit opdræt. Det er skønt at se, dels at de kvaliteter hos hundene bliver brugt, men også at de klarer sig godt.

Jeg er sikker på 2019 bliver endnu et spændende år, og der er allerede godt gang i det :)

Nu vil jeg kaste mig over havearbejdet!

Blog image
Billede af leg med Prima på græsplænen på Fyn <3 Jeg elsker hendes drive.

Blog image
Hendes FVF er bygget op på drift og leg . Det er den bedste og mest intense FVF, jeg nogen sinde har haft på mine hunde. Jeg lærer SÅ meget af at tænke træning med "brugshunde-øjne".

Blog image
Donna - 12 år til okt. og "still going strong" <3



Planer april-juni, 2017

Posted by Nette Tue, March 19, 2019 08:06:16

Så er det tid til en lille update.

Her går vi lidt i ventens tider. På forår - først og fremmest. Når man gerne vil træne hunde og elsker at være udendøre det meste af dagen, så har det senest vejr godt nok været nederen. Regn, blæst, rusk - og mudder over alt. Ikke voldsomt motiverende.

Dog har jeg været ude og træne kontinuerligt - selvfølgelig, for vovserne behøver det. Men det er altså bare ikke det samme, som når solen skinner og det bare er rart at være ude. Det er lidt på trods. Man siger dog, at verdensmestre træner i regnvejr - så der burde i princippet vente et verdensmesterskab forude :D

Jeg venter også på løbetid. Pt er det 10 mdr siden Prima var i løb, og nu hun kommer i løb, skal hun parres. Det er jeg også meget spændt på.

Bobby har været forbi dyrlægen og få tjekket sin sæd - og den er top super. Over 90 % levende sædceller, så nu er det "bare" at vente.

Han skulle have parret en svensk tæve nu, som er i løbetid og topper lige disse dage. Men dagen inden afrejse, får den svenske opdrætter et slemt galdestensanfald, og ligger pt med feber og har det rigtigt skidt. Så det duer jo ikke at køre så langt.

Donna var meldt til udstilling sidste weekend. En dobbeltudstilling under DCK. Det var ganske overvældende at stille med en så gammel hund ( 11½ år ), og så komme hjem med 2 championtitler. Både DKCH og KLBVECH. Utroligt søde dommere, begge to - og rigtigt mange fine ord om Donna. Den ene gav mig hånd, og sagde "Tak fordi du kom med hende - det var en fornøjelse at se".

Der skulle jeg lige tage mig sammen og holde masken - for det er lidt følelsesladet at stille med hende, når man ved hun er i sit livs efterår. Om 7 mdr har hun samme alder, som hendes mor havde, da jeg måtte sige farvel til hende.

Hun virker dog totalt frisk og fit. Ikke noget gigt at se/spore - og bevæger sig adræt og smidigt. Hun er dog ved at få noget stær på øjnene, kan man se - og stemmen er blevet hæs. Så jo - hun er ved at være en ældre dame.

Ingen tvivl om de øvelser jeg laver med hende, har rykket HELT vildt. Styrketræning, coretræning og balancetræning. Det kan anbefales enhver, der har en ældre hund - for det giver klart SÅ meget livskvalitet i alderdommen.

Kayleigh blev også udstillet - og var totalt en loppe. Jeg har kun lige trænet "stå" med hende en enkelt gang, og det var for lidt. Caseys cancer m.m. har gjort tiden er løbet fra mig og alle planerne om træning. Alligevel blev hun BIR, hvalp på den ene udstillig med SL og flot kritik. Vi må i skarp træning til næste gang :)

Prima er nu totalt klar til at gå op i en færdselsprøve. Til træning de sidste par gange hun har leveret helt i top. Kæft, hun er god. en Beg AB er også målet for i år, og lydighedsdelen er top super - og sporet mener de også derude er klar. De laver prøver her i april, og syntes bestemt vi skulle tilmelde os. Jeg har SÅ MEGET LYST!! Nøj, hvor ville jeg gerne ud og fyre det program af - for det sidder bare. Men - løbetid. Det er overvejende sandsynligt hun har været i løb og er parret der i slutningen af april. Så det er noget med hver ting til sin tid - og jeg har forhåndstilmeldt mig til efteråret derude nu. Så har vi et mål der. Jeg ved fra Donna, at når hvalpene er flyttet, så var hun bare SÅ klar på træning. Jeg tænker det nok giver Prima samme boost - og modenhed, og der intet forgjort er i at vente.

Men det er et evindeligt dilemma, det der.............hvor opdrætterkasketten tørner sammen med trænerkasketten.

Fanny trænes i rally - det er helt nyt for hende med at gå på højre side, men der falder i den grad også en del brikker på plads pt, så vi nupper et rally-år.

Donna er skam også meldt til prøver i rally - hun skal holdes i gang jo :)

Blog image

Fanny - en enkelt heldig dag med lidt sol

Caseyapril-juni, 2017

Posted by Nette Wed, February 27, 2019 22:02:32

Så er der en status på Casey. Vi var ved dyrlægen mandag, hvor hun blev scannet. Det var en dag imødeset med VÆLDIG meget spænding og et strejf af dårlige nerver.

Der var 3 mulige scenarier. Enten var tumoren status qou, eller også var den vokset - eller blevet mindre. Selvfølgelig håbede vi på det sidste, og hendes operation ( sterilisation ) blev netop lavet i håb om det kunne få den konsekvens.

Men hvem kan forudsige cancer ?

Som skrevet har jeg brugt meget tid på at læse om cancer - og primært hormonelt betinget cancer. Der er mennesker, som har beskrevet gode resultater med Dr. Budwigs kur. Hvo intet vover............så Casey har fået de tilskud, som beskrives der, siden hun kom hjem.

Uha - det var spændende nu - og dyrlægen var lige så spændt som jeg var. Jeg tror måske også hun havde savnet Casey lidt - der var tydeligt stor gensynsglæde :) Verdens bedste dyrlæge, som har patienten med rundt over alt - og med ind og sove på vagten.

Det var en overraskende scanning - tumoren var simpelthen skrumpet helt vildt. På kun lidt over 14 dage var den nu ½ str. I stedet for ca. 6 cm. var diameteren nu på ca. 3.

VILDT - og det virkede også til dyrlægen var overrasket over SÅ godt resultat så hurtigt.

Sådan en kæmpe lettelse - og kæmpe glæde.

Casey selv var totalt upåvirket af at være hovedpersonen i dette drama - og var mest optaget af at tigge godbidder :) Hun er totalt sig selv igen - set udefra. Nu er håbet af tumoren går i dvale - og den dag Casey dør, bliver det med den - og ikke pga den.

Igen sagde dyrlægen: Altså - jeg forstår ikke hun snart er 9 år, hun virker mere som en på 2 ??!!!

Og ja - masser af liv, party og glæde i Casey - så jeg er SÅ glad for at kunne beholde hende noget endnu.

Garantier gives ikke - vi VED ikke om tumoren kan have nået at sætte små metastaer andre steder, som man bare ikke kan se endnu. Men hvorom alting er, så har Casey det topsuper - og vi har al fald vundet noget tid. Forhåbentlig meget!!

Blog image

Kolbøtterapril-juni, 2017

Posted by Nette Wed, February 13, 2019 20:30:08

I torsdags lavede jeg et blogindlæg, der hed noget i retning af tilfreds.dk. Det handlede om det bare går SUPER med træningen. Prima og jeg havde været ude og gå spor med Iris fra schæferklubben - og vi fik så simpelthen så meget ros.

Af en eller anden grund blev det ikke gemt (?) Da jeg ville læse det igennem efter "gem" var det pist borte. Nå - sådan er det. Jeg gad altså ikke skrive det igen.

Næste morgen var det en helt anden virkelighed, jeg måtte se i øjnene.

Jeg går her og kigger på mine gamle hunde på 11½, 12 og 13 år, og mærker hele tiden efter, hvordan de har det. De har det godt.

Jeg har slet ikke overvejet, der kunne blive noget med de yngre.

Natten til fredag var Casey urolig og ville ud kontinuerligt. Jeg stod op 7-8 gange og lukkede hende ud. Hun satte sig som skulle hun besørge, men der skete intet.

På morgenturen fredag ( ned i skoven her ved siden af mit hus ) kunne jeg så pluselig se hun blødte bagtil. Ahhh - løbetid, tænkte jeg. Så var det derfor hun var så urolig.

30 sek efter måtte jeg sande det ikke var løbetid. Blodet løb ud af hende - det var en styrtblødning. Vi vendte straks om og hjemad - og hurtigt var hun smurt ind i blod. Det løb ned af bagbenene på hende, hen ad maven og der lå plamager på jorden efter os. Hun satte sig for at vaske sig og rettede sig op igen med blod i hele hovedet. Hele snuden var smurt ind. Op i panden - selv ørerne dryppede af blod.

Jeg undersøgte hende jo og konstaterede det kom fra skeden - og vi lignede hurtigt begge nogen, der havde været udsat for et trafikuheld. Jeg ringede til min dyrlæge og fik fat i en dyrlægestuderende. Sagde det var mig, og at jeg ville tale med en dyrlæge. "De har ikke tid - de opererer" var svaret. Okay,svarede jeg - og ringede videre til den lokale. Forklarede dem sagen, og de trak sig på opgaven - det var mere end de turde stå med. Så står man der med en hund der bløder ud over det hele, og er i risiko for at forbløde - og ingen kan hjælpe ??? Afmagten er stor :(

Jeg ringede til min dyrlæge igen - fik fat i samme fyr. Sagde det var mig igen - og nu græd jeg. I SKAL HJÆLPE MIG!!!! Jaja, sagde han - bare kom.

Jeg har prøvet en fødsel med en styrtblødning - Caseys søster - hvor vi fik at vide, at var vi kommet 2 min senere, var hun død. Det her blødte mere, syntes jeg. Jeg var ikke sikker på Casey ville overleve turen.

Men hende i bilen, og bare af sted. Endnu en gang babu udrykning til Ølby.

Da jeg kom frem, var min dyrlæge klar. Casey ind og blive scannet. Kæft, hvor så hun ud. Totalt indmurt i blod :(

Min dyrlægen er verdens bedste. Det var bare ham den dyrlægestuderende i tlf. der ikke havde formuleret sig helt smart, tror jeg. "En anden gang kommer du bare" fik jeg at vide - "du behøver ikke ringe først".

Nina scannede - og fandt på 2 sek en kæmpe tumor på livmoderhalsen. Det var den der var sprunget, og nu stod blodet bare og pulsede ud.

En tumor ?? Cancer ???

Svaret var ja. Men ikke umiddelbart en meget aggressiv form. Det kan man åbenbart se på konturen.

Åha altså - lille Casey. Verdens bedste lille blå pige. Bliver 9 år til maj - slet ikke til at rumme.

Dyrlægen sagde hun havde en chance. Måske. Man kunne sterilisere hende, og få tumor med ud. Hun mente ikke umiddelbart der var metastaser.

Ja - men så gør vi det!! Og jeg kørte hjem og lod Casey blive tilbage. Det skulle ske ret hurtigt, pga blodtab. Hun ville dog ryge i væske et par timer først, for at stabilisere hende og kompensere for det blodtab hun havde haft.

Åha - sikke en dramatisk morgen, og hvor gik det bare hurtigt. Mig hjem uden Casey - og nu med en diagnose på cancer.

De ringede over frokost - nu var hun åbnet og de kiggede på det. Det var kompliceret. Tumoren kunne ikke lige pilles ud, idet den faktisk sad indlejret i skeden - og omsluttede urinrøret. Havde det været et menneske havde man fjernet det hele og personen var endt med en pose på maven. Det kan man ikke med en hund.

De ville underbinde det blodkar der stod og pulsede og så sterilisere Casey, idet tumoren hentede sin blod og hormonforsyning fra livmoderen. Dermed kunne man håbe på at stække den så meget, så den efterfølgende ville trække sig sammen og ikke være til gene.

ja - go for it, sagde jeg - og de stor efterfølgende 2 kirurger og en sygeplejerske og opererede på Casey. Den ene dyrlæge åbnede hende fra mavesiden og steriliserede.Den anden gik op gennem skeden og underbandt det blodkar på tumoren, der stod og tæskede blod ud.

En tumor har øget blodtilstrømning og den har var spændt til bristepunktet, så det væltede ud med blod.

De ville gerne beholde hende om natten - men operationen var gået godt.

Dagen efter fik jeg hende hjem - overraskende frisk og med glimt i øjnene.

Jeg nåede at have hende hjemme 2 timer - så stod jeg med en ny styrtblødning. Jeg anede ikke om det var en syning der var gået eller hvad det var - så endnu en babu tur til Ølby.

Det var sandsynligvis et sidekar, der var sprunget. Nu blev hun indlagt, for hun måtte være under opsyn 24/7 - og så hun hurtigt kunne få hjælp, hvis mere skulle opstå.

Endnu en gang meget voldsomt. Hun sad i entreen, vaskede sig - rettede sig op, og så gik "blodet". Fuldstændig når man ser på amr. film at vandet går hos en fødende kvinde. PLASK, sagde det - bare med blod. Hele entreen lignede et slagtehus. Jeg satte snor på - og kørte. Så måtte jeg gøre rent, når jeg kom hjem ( og det gjorde min søde søn så inden jeg kom hjem <3 )

Endnu en gang måtte jeg lade Casey blive tilbage, og hun endte med at bliver der et par døgn. Men jeg fik et par daglige updates dernedefra. Casey syntes ikke det var über fedt at sidde i bur - hun er en selskabspapegøje, sagde min dyrlæge. Så Casey kom med rundt. Med op og se TV i pauserne i vagten, og hyggede sig helt gevaldigt. "Hun virker vældig tilfreds med at være her - ikke ked af det eller noget. Hun vil bare gerne være med". Jeps - det er Casey i en nøddeskal - hun ELSKER mennesker og selskab!

Verdens bedste dyrlæge!! Hvis ikke jeg har sagt det gør, bør det bestemt gentages.

Ikke flere blødninger, så i forgårs kom Casey så endelig hjem.

Nu er det så spændende, hvad der sker. Tumoren skulle gerne skrumpe, når den primære blodforsyning er lukket af. Hormonforsyningen ditto. Det er i al fald den chance hun har - at den gør det. Men cancer er noget uforudsigeligt lort, så ingen ved om det sker. Så det eneste jeg kan gøre her, er at forkæle hende og holde hende totalt i ro, for at undgå flere blødninger.

Trods det, kom der en mindre en i går. Jeg fik hende ned og ligge og så stilnede det af. Dyrlægen ville ikke kunne gøre noget alligevel.

Vi tager en dag ad gangen. Jeg har nok brugt 6-7 timer i døgnet på at google cancer, og hvad man evt selv kan gøre. Der er visse tilskud man kan prøve, når det er hormonpåvirket cancer som Caseys er. Dem får hun nu. Uanset hvad det ender med, vil jeg kunne se mig selv og hende i øjnene og sige jeg har gjort ALT.

- og så håber vi det ender godt.

Nogle hårde døgn. Siden fredag har vi levet i et vakuum. I dag var første dag hvor jeg stod op og følte mig udhvilet og med ro i hovedet.

Prima, Fanny og Donna er blevet trænet godt og grundigt, og Casey og de 2 gamle har fået godbidssøg i hele haven. Nu sover hele koret og jah - jeg drikker kaffe og opdaterer her.

Utroligt så hurtigt verden kan slå en kolbøtte.

Blog image4 vindblæste vovser - Casey til højre.



Tjuhej, hvor det gårapril-juni, 2017

Posted by Nette Sat, January 26, 2019 20:09:34

En weekend, hvor man kunne læse hos diverse medier " FARLIGT VEJR" - " SNESTORM" og "25 cm sne".

Tjah - ikke noget jeg har set noget til :) Det sneede da godt nok lidt i morges, men så blev der plus-grader, og nu er det bare det sædvanlige sjapværk derude - og nej, det blæser ikke.

Så ingen undskyldninger for ikke at komme ud og lave noget fornuftigt med de små vovser :)

Torsdag var der selvtræning med rallydamerne :) Nogle collie-folk og eks-colliefolk nu med andre racer, som giver den rally-gas. Super hyggeligt og givende.

Det er de sidste gange startet med ivrige førere, som kommer farende " Jeg skal lige spørge om noget" - og så har de 100 spørgsmål og refleksioner ift det vi lavede sidst, eller deres træning pt. Det er sågu da fedt - lækkert med det engagement <3

Jeg havde også en klar plan - Prima synes pt det sværeste er at gå "gruppe", som man jo skal i brugslydighed. Man går først en herrelang lineføring - og ender til sidst med at gå ind i en gruppe af 4 mennesker. Der skal man gå rundt om et par personer - mindst så man får "tegnet" et 8-tal, og så skal hunden ende med at sætte sig i plads inde i midten.

Det er SVÆRT, siger Prima - i al fald i sch. klubben, hvor vi altid har det 5 min i "tak for i dag". Så er det fordi det er SVÆRT generelt, eller er det svært, fordi øverste etage er ved at være lidt brugt ? Det ville jeg gerne have testet - så 3 rallydamer lavede en gruppe, og så fik Prima lov at komme direkte ud af bilen og nuppe "gruppen". Hun dansede rundt i den flotteste FVF - så det er et spørgsmål om, der stadig ikke er så mange RAM i den lille hjerne, at hun kan holde fokus og intensitet så længe af gangen. Fin info.

Super fedt med den selvtræning, hvor man kan prøve en masse ting af.

Fredag stod den på selvtræning med Tina. Tina træner hos mig, og er i gang med LP3 - så super at nørde lidt.

Fokus med Prima de her 2 dage har været ( udover gruppen ) apport - og hallelujah, hvor det rykker.

Det har været en sej en. Hun har kunnet en perfekt apportøvelse med 650 gr apporten som ganske ung, og pludselig blev det forhekset. Jeg ved ikke præcis hvorfor, men hun løb ud, kiggede på den - og kiggede så på mig med nærmest en rynke på næsen.

Det var et kæmpe arbejde at få en LP1 apport prøveklar :D men det lykkedes - men ikke med den vilde lyst og YES-attitude.

Det vil jeg altså have - og når man snakker brugssport SKAL øvelserne udføres med stor begejstring og højt tempo. Det er ikke noget med at det giver flere points eller ser pænere ud- der SKAL være stor intensitet i alt de gør. Super sundt at arbejde med, for man kommer hele tiden til at have som 1. prioritet at hunden synes det er FEDT!!

Jeg købte en ene-time med Trine Rafn, hvor dagens emne var "apport" - og så nørdede vi. Jeg blev bekræftet I, at det jeg gør i forvejen er fint - og så blev jeg præsenteret for en "skumapport". Bærestykke af træ - endestykker af skum, så skulle vovse smide den, gør det ikke ondt at få den over tæerne.

Man må aldrig gå ned på udstyr - så jeg købte fluks et par stykker og en lignende med endestykker af træ.

Derudover har vi nu målrettet arbejdet med det - og kun trænet apport. Dagens mulighed for at lave noget med mor fører - er at tage en apport. Nå, det ville du ikke ? NÆSTE - Fanny, kom her :D

Jeg kan næsten ikke tro det - men på en uge har vi nu en færdig apportøvelse med perfekt aflevering i front <3

Nogle gange er det dælme føreren, det handler om. Som slår i bordet ( eller sin egen hjerne ) og siger : SÅ, nu skal der dælme ryddes op i det her.

Primas FVF er uotstanding. Vi blev stoppet af flere schæferfolk i klubben i dag. De sidder i klubhuset og kan se vi træner på holdet. " Æh - den der FVF - den er godt nok fantastisk. Sikke en gejst den går med - hvordan har du gjort det ??"

Og sidste gang - 2 damer stoppede mig : " Vi vil gerne rose dig

Mig : Nå ?

Damer : ja, du har godt nok flair for at træne hund - det ser super godt ud.

Mig : Nåeh, det er lidt snyd - jeg har gjort det i mange år :D

Damer : Jojo, men man skal rose, når man ser noget, der er godt

- og ja, det skal man <3

og det er FEDT at få at vide. Ingen kender mig derude, eller ved andet end der er kommet en med en collie.

Helt ærligt - jeg havde regnet med de ville grine af hende, med den lille collie. En collie er jo ikke en rigtig brugshund - men et eller andet på linie med en komodovaran og ca. lige så sjov at træne med ( sagde en "brugsdame"en gang til mig :D )

Men - de er SÅ søde derude. Mine hvalpechipper er i Bestyrelsen - og vi har nu en aftale om at gå spor sammen. Rygterne siger, hun skulle være super dygtig.

Jeg tror det er sundt at skifte cirkler nogle gange. Komme ud og opleve lidt andet. Se sig selv og sin træning lidt udefra og i en helt anden kontekst. Jeg har ikke været så motiveret og tændt på træning de sidste mange år, som nu. Da jeg startede med at træne brugs-træning i belgierklubben, var det et boost af den anden verden. Måske også fordi de bruger driften hos hundene i høj grad til øvelserne, fremfor det er noget FY, der skal pakkes væk. Det har jeg jo gået og fiflet med de sidste år, og er svært begejstret for. Klik, godbid er super fint til indlæring af detaljer, men kan IMØ ikke stå alene.

Fanny træner højrehandling - og højrehandling og så lidt højrehandling. Det begynder også at komme på plads nu, så vi skal nok blive klart til rally ekspertklassen i år.

De nye øvelser har vi også taget hul på, og jeg synes ikke det virker til at være så vanskeligt. Så det skal vi også nok klare.

Eneste lille hjertesuk er at samtlige sportsgrene disse år "strammer op", så det kan betyde man må ud i at vælge. Jeg har altid trænet LP og rally samtidigt. Jeg kommer til at vælge fremadrettet, når jeg også vil træne spor. Det bliver rallyen, der ryger. I al fald i første omgang og med Prima. Det kan vi altid lave, når hun bliver moden og ældre. Men der kan man ikke gå i gang med LP / Brugs - og lydigheden er et super fundtament ift rallyen. Der er så mange ting, hundene bare kan, når de har deres grundlydighed. Følget kører af sig selv som en maskine - og kan skal ikke bruge krudt på om den følger med eller ej. Alle øvelserne kan så bygges oven på som pynt på lagkagen.

Stå, sit, dæk og holde positionerne - fremsendelse - rigtigt meget har man med udover forståelsen af et følge.

Så det knokler vi altså først med her - og det har jeg i øvrigt også gjort med Fanny. Så er det ikke så vanskeligt at garnere følget med små krummelurer og små øvelser undervejs.

Jeg har opdateret Hvalpesiden med forventede parringer ( og forhåbentlig hvalpe ) her i 2019. Også noget at glæde sig til :)



2019 - så kører bussenapril-juni, 2017

Posted by Nette Sun, January 13, 2019 20:33:50

Så er vi i gang igen :)

2019 tæsker derudad for fulde gardiner.

Jeg synes tydeligt man kan mærke dagene bliver længere og lysere nu, og det giver en god energi.

Der er kommet gang i en masse træning, og der begynder at komme lidt overblik hos mig omkring hvad vi skal og hvorfor.

Jeg slog op, at hvis der var interesserede colliefolk, der ville være med til at holde rally-hjulene i gang her over vinteren, så kunne vi mødes. Det var der - og vi mødes hver torsdag. Så har jeg sat en bane op på ekspert-niveau ( der er de fleste ), og så bliver der trænet igennem.

Sidste torsdag var det en 2½ times event - med kaffe/kage til sidst :) Vi træner selv side om side - eller tager en af gangen, hvor de andre kigger og giver råd bagefter. Det fungerer super godt.

Jeg har Prima med og træner lydighed med - og bruger det som forstyrrelser. Fanny og Casey træner rally.

Det er rigtigt,rigtigt sjovt at min allerførste hundetræner i collie-klubben også deltager. Super hyggeligt også. Rigtigt sjovt at høre hendes oplevelse af Prima, da hun så hende. " Hold da op - den er jo som en border collie, den der" :) Ja - ved lige, hvad hun mener :)

Jeg har ikke tal på hvor mange gange folk har spurgt om Prima er en blanding af border collie og collie :)

Hun er lynende hurtig og intens, hvilket er super fedt. Men jeg er glad for hun ikke er min første træningshund :) Man skal være vaks ved havelågen for at følge med.

Fanny er ved at fange højrehandling rigtigt godt endda - så begge piger rykker gevaldigt. Det er vildt spændende lige pt :)

Casey arbejder også super fint med championøvelserne, så det er dejligt.

Derudover er Prima jo ( som skrevet ) blevet meldt ind i den lokale schæferklub. Den ligger i et hjørne af Amager, jeg ikke rigtigt kender. Langs motorvejen. Man kører og kører ude af i et øde hjørne af Amager Fælled. Det er faktisk ret uhyggeligt - totalt krimi-agtigt. NÅ - men når man har kørt der, så kommer man til en masse lave bygninger. Det er Kbhs skytteklub, noget jagtklub - og der er riffelbaner og friskydnings-baner og jeg-skal-komme-efter-dig-baner.

Man kører og kører langs det, og er pludselig landet i en rede af grønne mænd med høreværn på.

LIGE på den anden side af det ligger schæferklubben. Allerede inden jeg fik stoppet bilen, lød det som om nytårsaftens-dejavu. HOLD da op en larm. BANG, BUM, KNALD

Midt i det stod en anden mand i grønt - lidt mere afdæmpet grønt måske. Det var træneren.

"HOLD da op en larm", sagde jeg så - "Hva´" ?

Nej, det sagde han ikke - det var bare lidt sjovt at skrive :) Tjah, han var vant til det, sagde han - og de fleste hunde tog det også pænt. Jeg var sågu spændt på hvad Prima ville sige til det. Hun er skudfast, jow - men det her var ret overvældende.

Hun var da ligeglad - kom ud at bilen, og så var det bare to store stirrende øjne, der hele tiden ville fange mit blik. Hvad skal vi ?? Hvad skal vi ? Hva´hva´ hva´?????

Jah, vi skulle så træne - og der blev kørt en beg B prøve igennem - hele programmet. Super fint. Vi er kun 3-4 stk på holdet - og faktisk holder klubben vinterferien, men træneren synes ferie er opreklameret, så han kører bare på.

Så jeg har fået 6 gange træning her for 50 kr - i alt. Masser af skudtræning er ganske gratis :D

Vi var også af sted i går - samme bang, bang og det meste B program igennem igen. Der var han inde og hente 4 personer i klubhuset vi kunne gå gruppe om - og så havde vi træning med skud. Ja - som om det ikke kunne være nok med alt skyderiet i forvejen. Men nogle hunde reagerer på 6 mm pistolen, selv om der skydes så meget derude i forvejen.

DEt var sjovt - vi skulle gå lineføring imens - og det gjorde Prima glad og fro. Bang, bang, bang sagde det - 3. verdenskrig var 70 m væk i form af en hær af grønne mænd, der plaffer orange kugler.

Så hørte jeg lidt puf, puf i det fjerne - det var 6 mm pistolen. Den druknede totalt :D :D

Prima var herre ligeglad.

Jeg synes det er god træning. Det er hele øvelser der køres af hver gang - en færdig lineføring, en færdig sit og dæk unger gang osv - men det er fint. Indlæringen kan jeg selv klare - det er super fint på denne måde at få overblik, og man finder ud af om man kan levere ved kasse 1 - og hvad der så skal hjem og pilles i.

Jah - og prøven har jeg jo så, men vil jo gerne have en færdselsprøve i år, og det er jo lidt af det samme. Prima har rigtigt godt af at få trænet gruppe kontinuerligt i al fald - for uh, det er svært at koncentrere sig når man går rundt om 4 søøøøøøøøøøøøde mennesker :D

Næste gang skal vi have det store flugtspring. Det er jo dælme højt. Jeg er klart lidt en tøsedreng. Tænker ofte - ohhh, kan mit lille pus mon klare det her. Men altså - hendes familie i Tyskland laver jo ikke andet, så det er godt jeg får udvidet min komfortzone lidt.

Apropos familien i Tyskland - den er SÅ hyggelig. Jah, og så er det jo ikke fam. i Tyskland. Vi har nu familie i Holland, Schweitz, Østrig og ja, meget Tyskland.

Jeg er jo med i kennelgruppen, og det er SÅ spændende og inspirerende at se, hvad de laver i de andre lande. Det er rigtigt meget IPO træning, men også redningshundetræning, lydighed - og så er der faktisk 3 blindeførerhunde. Det har været SÅ fantastisk at følge den seneste her gennem uddannelsen til blindeførerhund. Nu skal den så ud og bo ved en blind og arbejde - uddannelsen er færdig. En collie!!!

Hvor mange collier ville kunne hjælpe og føre sin ejer gennem tung bytrafik, op i bussen og klare alle situationer cool ?? tjah, det kan flere dernedefra.

For hver dag der går, og jo bedre jeg lærer Prima og hendes familie at kende, desto mere synes jeg at jeg er SÅ heldig hun er blevet min. <3

over and out- nu er det kaffetid :)


Rigtig godt nytårapril-juni, 2017

Posted by Nette Sun, December 30, 2018 22:03:35

Så er julen vel overstået og nytåret lige om hjørnet.

En sen aftentime med et glas rødvin her en af juledagene, bladrede jeg "News" igennem her på siden. Der har været gang i den i år i rækkerne. Et år, hvor jeg egentlig ikke engang havde tænkt det som et år med gang i - men fremtiden er jo svær at planlægge :) Ofte udvikler ting sig jo.

Det har været et år med mange "første gangs"-hændelser.

Der er i år i rækkerne opnået en del titler, som ingen Lapinetter har fået før - og også collier generelt.

Trine og Dixie lagde ud med at hente en HTMFx - og med det lille x i enden, som man får ved et opnå over 4,5 points i snit, er Dixie den første collie i DK med den titel.

Prima fik en Begynder B prøve - en titelgivende IPO-lydighedsprøve. Mig bekendt også den første collie i DK med den titel.

Isabella fik en NW1 titel - ikke den første collie i DK, men en af de første - og bestemt som den yngste.

Donna blev den første udstillingschampion i huset her - som Dansk (udstillings ) veteran champion. Hun blev også KBHVV18 (Københavnsveteranvinder ) - men det er næsten prøvet før, idet hun også blev KBHV13. Tæt på i al fald.

Hera stillede i hele 2 klasser til DM - og kom på podiet som 2. vinder i Rally Øvede. Ikke den første - men det er mange år siden sidst. Jeg er ikke helt sikker, men mener ikke der har været collier på podiepladser til DM siden Heras Oldemor ( Honey ) blev 3. vinder i LP1 - og det er nok tilbage i 2007/2008 stk.

Tæller man Prima med, har "huset her" hentet 9 nye titler i år. 1 * BPB ( Prima ), 2 *LP1 ( Hera og Prima ), 1 *RBM ( Prima ), 1 *RØM ( Hera ), 1 * NW1 ( Isabella ), 1* DKVECH ( Donna ) , 1 * KBHVV18 ( Donna ) og 1 * HTMFx ( Dixie ).

2 hunde har opnået certer i rally - både Hera og Rammstein. Jeg hepper på flere af dem i 2019 :) Donna har fået 2 klubvet. certer og et alm cert i udstilling.

Rigtigt mange lapinetter har stillet til færdighedsprøver, og alle er bestået. Sheeba, Easy og Icha i fp1 - og Prima ditto. Casey, Ginny og Easy i fp2 - og Summer i fp3. Dixie i Titelprøven - som skrevet.

Der er ikke kommet nogen hvalpe. Fanny resorberede sit kuld. Jeg tror der er en mening med alt, og hun vil ikke blive parret mere.

Til gengæld er der lagt godt i kakkelovnen til fremtiden rent avlsmæssigt.

I samarbejde med Sanne og Thomas, besluttede vi at lægge billet ind på ( efter min mening ) et ekstremt spændende kuld i Sverige. Sanne og Thomas hund - men min avlstæve. Vi tog sammen op og hentede lille Kayleigh - og hun er lige præcis lige så dejlig, som forventet. Fra et af de 5 kuld i Sverige i år, der opfylder samtlige krav rent etisk, hvad angår HD, AD, øjne, forældres udstillingerresultater - og et MI over 100 på samtlige momenter. Sørgeligt der ikke er flere - men glædeligt vi fik lov at købe en af hvalpene fra et af de kuld.

Jeg kan på et personligt plan glæde mig over selv at have fået et kuld, der ligeledes ligger helt i top sundhedsmæssigt og mentalt - og hvor alle 5 er tjekket.

I kuldet er alle HD fotograferede med A hofter - og 0 på albuerne. De er enten genetisk fri på øjnene eller bærere. De har alle gået mentalbeskrivelse med "godkendte" afreaktioner og er skudfaste ( godkendte - efter svenske forhold. Det kan jeg bedst lige at sammenligned mig med ). Dertil ekstremt sociale, glade og nysgerrige.

Jeg har avlsretten over Easy og Icha. De mangler bare en udstilling.

Prima er også avlsgodkendt. Så der er mange muligheder fremadrettet.

Året har budt på utroligt mange gode oplevelser med hvalpekøberne af huset generelt. Gåture, Lapinettedagen, kurser, Rallydysten - og utallige sjove, hyggelige tråde på facebook. Vi har en kennelgruppe, og der er ofte livlig aktivitet. En fantastisk gave for mig til at kunne følge med - uden jeg behøver at skrive rundt til hver enkelt jævnligt. Det ville hurtigt blive ret omfattende. Heldigvis er de fleste søde til at dele stort og småt fra hverdagen - og jeg elsker hvert et indlæg og billede, der bliver postet.

Her op til jul har jeg modtaget rigtigt mange tilkendegivelser og gaver - og jeg er dybt rørt over opmærksomheden. Tusinde tak for det <3

Selv om nogle Lapinetter er ved at være oppe i årene, er der ikke nogen, som er gået bort i løbet af året. Heller ingen af mine egne gamle hunde. Alle er her endnu - det er også en gave. Alt over 10 år er en gave, siger man - og lige pt render der mange fire-benede gaver rundt i vores kreds. Alderspræsidenten er Andrea med sine 13 år og 1 måned pt. Hun var til dyrlæge for en uge siden - jeg ville gerne have noget smertestillende til hende nu. Hun har haft lidt uro om natten. Det fik jeg - dyrlægen fandt lidt ømhed i ryggen. Til gengæld har hun stort ikke gigt i sine ben. Hofteleddene kunne strækkes het ud i yderstilling. Det er godt nok imponerende. Han mente da også hun måske godt kunne gå hen og blive 15 år. Det håber jeg bestemt, men jeg ved også godt det hurtigt kan vende i den alder.

Nu vender vi et blad - og for mig også et lidt vemodigt et. Donna gik sin sidste prøve i 2018 - hun er nu 11 år og 3 mdr, og er officielt pensionist. Tror dog vi nupper en udstilling mere eller to :) Jeg begyndte at lave rygøvelser med hende medio i 2018, og det har haft en KÆMPE effekt, sammen med canosan og fiskeolie. Hun ligner en hund på 7-8 år, og går gerne med på de lange ture på 7 km uden at hænge bagud.

Når en dør lukkes, åbnes en anden - og Prima er nu 1½ år, og begynder at få hjerne, erfaring og alder til at kunne lidt mere. Jeg er meget uventet blevet begejstret for at gå spor. Rent genetisk ligger der nogle fantastiske sporhunde bag hende på begge sider, og hun er uden tvivl arvelig belastet. Havde den store fornøjelse at opleve en gode hundeven med rottweiler blive noget imponeret af den lille sortes spor i dag :)

Jeg har været i tvivl om, hvad vi skulle nu. Vi har smagt lidt på det hele i 2018 - en Beg B, LP1, rally begynder og en færdighedsprøve 1. Vi fortsætter brugsvejen - ikke mindst lærer JEG meget af det, og synes det er top sjovt. Jeg har meldt mig ind i den lokale schæferklub, fået lov at joine - og vi starter på lørdag :)

Fanny skal gå rallyvejen nu. Hun er på vej "back" efter at have været slået ud af kurs efter indbrud og nogle tyve, der har gjort noget ved hende - men endelig lader det til hun er ved at komme over det. Men vi nupper noget rally nu og et tæt samarbejde.

Casey må videre med rally championklassen. Donna startede da hun var 8 med den - nu er det Casey, der er 8 - og så må vi gøre os lidt mere umage med den.

Året har også budt på nogle frustrationer med Primas mave, som reagerede på visse føde-emner. Primært tyggeben og tørrede kødting. Hun har aldrig haft dårlig mave, men kunne få enorm kvalme. Jeg besluttede at få det undersøgt helt til bundt, og hun her en meget hurtig fordøjelse, hvilket gør sådanne ting vil komme op igen.

Efter det er påvist, og jeg ved hvad jeg arbejder med, går det kanon. Der har på 3 mdr været en enkelt morgen, hvor hun virkede til at have lidt kvalme - men enten har det været forbigående eller jeg har set forkert, for hun var i topform til en Rallydysten-prøve senere på dagen. Så jeg vil antage det er helt på plads nu.

Jeg vil takke alle hvalpekøbere og venner af huset for et intenst, spændende, hyggeligt år med en masse kaffe og kage!!

RIGTIG GODT NYTÅR!!!