Lapinettes blog

Lapinettes blog

2019 - så kører bussen

april-juni, 2017Posted by Nette Sun, January 13, 2019 20:33:50
Så er vi i gang igen :)

2019 tæsker derudad for fulde gardiner.

Jeg synes tydeligt man kan mærke dagene bliver længere og lysere nu, og det giver en god energi.

Der er kommet gang i en masse træning, og der begynder at komme lidt overblik hos mig omkring hvad vi skal og hvorfor.

Jeg slog op, at hvis der var interesserede colliefolk, der ville være med til at holde rally-hjulene i gang her over vinteren, så kunne vi mødes. Det var der - og vi mødes hver torsdag. Så har jeg sat en bane op på ekspert-niveau ( der er de fleste ), og så bliver der trænet igennem.

Sidste torsdag var det en 2½ times event - med kaffe/kage til sidst :) Vi træner selv side om side - eller tager en af gangen, hvor de andre kigger og giver råd bagefter. Det fungerer super godt.

Jeg har Prima med og træner lydighed med - og bruger det som forstyrrelser. Fanny og Casey træner rally.

Det er rigtigt,rigtigt sjovt at min allerførste hundetræner i collie-klubben også deltager. Super hyggeligt også. Rigtigt sjovt at høre hendes oplevelse af Prima, da hun så hende. " Hold da op - den er jo som en border collie, den der" :) Ja - ved lige, hvad hun mener :)

Jeg har ikke tal på hvor mange gange folk har spurgt om Prima er en blanding af border collie og collie :)

Hun er lynende hurtig og intens, hvilket er super fedt. Men jeg er glad for hun ikke er min første træningshund :) Man skal være vaks ved havelågen for at følge med.

Fanny er ved at fange højrehandling rigtigt godt endda - så begge piger rykker gevaldigt. Det er vildt spændende lige pt :)

Casey arbejder også super fint med championøvelserne, så det er dejligt.

Derudover er Prima jo ( som skrevet ) blevet meldt ind i den lokale schæferklub. Den ligger i et hjørne af Amager, jeg ikke rigtigt kender. Langs motorvejen. Man kører og kører ude af i et øde hjørne af Amager Fælled. Det er faktisk ret uhyggeligt - totalt krimi-agtigt. NÅ - men når man har kørt der, så kommer man til en masse lave bygninger. Det er Kbhs skytteklub, noget jagtklub - og der er riffelbaner og friskydnings-baner og jeg-skal-komme-efter-dig-baner.

Man kører og kører langs det, og er pludselig landet i en rede af grønne mænd med høreværn på.

LIGE på den anden side af det ligger schæferklubben. Allerede inden jeg fik stoppet bilen, lød det som om nytårsaftens-dejavu. HOLD da op en larm. BANG, BUM, KNALD

Midt i det stod en anden mand i grønt - lidt mere afdæmpet grønt måske. Det var træneren.

"HOLD da op en larm", sagde jeg så - "Hva´" ?

Nej, det sagde han ikke - det var bare lidt sjovt at skrive :) Tjah, han var vant til det, sagde han - og de fleste hunde tog det også pænt. Jeg var sågu spændt på hvad Prima ville sige til det. Hun er skudfast, jow - men det her var ret overvældende.

Hun var da ligeglad - kom ud at bilen, og så var det bare to store stirrende øjne, der hele tiden ville fange mit blik. Hvad skal vi ?? Hvad skal vi ? Hva´hva´ hva´?????

Jah, vi skulle så træne - og der blev kørt en beg B prøve igennem - hele programmet. Super fint. Vi er kun 3-4 stk på holdet - og faktisk holder klubben vinterferien, men træneren synes ferie er opreklameret, så han kører bare på.

Så jeg har fået 6 gange træning her for 50 kr - i alt. Masser af skudtræning er ganske gratis :D

Vi var også af sted i går - samme bang, bang og det meste B program igennem igen. Der var han inde og hente 4 personer i klubhuset vi kunne gå gruppe om - og så havde vi træning med skud. Ja - som om det ikke kunne være nok med alt skyderiet i forvejen. Men nogle hunde reagerer på 6 mm pistolen, selv om der skydes så meget derude i forvejen.

DEt var sjovt - vi skulle gå lineføring imens - og det gjorde Prima glad og fro. Bang, bang, bang sagde det - 3. verdenskrig var 70 m væk i form af en hær af grønne mænd, der plaffer orange kugler.

Så hørte jeg lidt puf, puf i det fjerne - det var 6 mm pistolen. Den druknede totalt :D :D

Prima var herre ligeglad.

Jeg synes det er god træning. Det er hele øvelser der køres af hver gang - en færdig lineføring, en færdig sit og dæk unger gang osv - men det er fint. Indlæringen kan jeg selv klare - det er super fint på denne måde at få overblik, og man finder ud af om man kan levere ved kasse 1 - og hvad der så skal hjem og pilles i.

Jah - og prøven har jeg jo så, men vil jo gerne have en færdselsprøve i år, og det er jo lidt af det samme. Prima har rigtigt godt af at få trænet gruppe kontinuerligt i al fald - for uh, det er svært at koncentrere sig når man går rundt om 4 søøøøøøøøøøøøde mennesker :D

Næste gang skal vi have det store flugtspring. Det er jo dælme højt. Jeg er klart lidt en tøsedreng. Tænker ofte - ohhh, kan mit lille pus mon klare det her. Men altså - hendes familie i Tyskland laver jo ikke andet, så det er godt jeg får udvidet min komfortzone lidt.

Apropos familien i Tyskland - den er SÅ hyggelig. Jah, og så er det jo ikke fam. i Tyskland. Vi har nu familie i Holland, Schweitz, Østrig og ja, meget Tyskland.

Jeg er jo med i kennelgruppen, og det er SÅ spændende og inspirerende at se, hvad de laver i de andre lande. Det er rigtigt meget IPO træning, men også redningshundetræning, lydighed - og så er der faktisk 3 blindeførerhunde. Det har været SÅ fantastisk at følge den seneste her gennem uddannelsen til blindeførerhund. Nu skal den så ud og bo ved en blind og arbejde - uddannelsen er færdig. En collie!!!

Hvor mange collier ville kunne hjælpe og føre sin ejer gennem tung bytrafik, op i bussen og klare alle situationer cool ?? tjah, det kan flere dernedefra.

For hver dag der går, og jo bedre jeg lærer Prima og hendes familie at kende, desto mere synes jeg at jeg er SÅ heldig hun er blevet min. <3

over and out- nu er det kaffetid :)


Rigtig godt nytår

april-juni, 2017Posted by Nette Sun, December 30, 2018 22:03:35
Så er julen vel overstået og nytåret lige om hjørnet.

En sen aftentime med et glas rødvin her en af juledagene, bladrede jeg "News" igennem her på siden. Der har været gang i den i år i rækkerne. Et år, hvor jeg egentlig ikke engang havde tænkt det som et år med gang i - men fremtiden er jo svær at planlægge :) Ofte udvikler ting sig jo.

Det har været et år med mange "første gangs"-hændelser.

Der er i år i rækkerne opnået en del titler, som ingen Lapinetter har fået før - og også collier generelt.

Trine og Dixie lagde ud med at hente en HTMFx - og med det lille x i enden, som man får ved et opnå over 4,5 points i snit, er Dixie den første collie i DK med den titel.

Prima fik en Begynder B prøve - en titelgivende IPO-lydighedsprøve. Mig bekendt også den første collie i DK med den titel.

Isabella fik en NW1 titel - ikke den første collie i DK, men en af de første - og bestemt som den yngste.

Donna blev den første udstillingschampion i huset her - som Dansk (udstillings ) veteran champion. Hun blev også KBHVV18 (Københavnsveteranvinder ) - men det er næsten prøvet før, idet hun også blev KBHV13. Tæt på i al fald.

Hera stillede i hele 2 klasser til DM - og kom på podiet som 2. vinder i Rally Øvede. Ikke den første - men det er mange år siden sidst. Jeg er ikke helt sikker, men mener ikke der har været collier på podiepladser til DM siden Heras Oldemor ( Honey ) blev 3. vinder i LP1 - og det er nok tilbage i 2007/2008 stk.

Tæller man Prima med, har "huset her" hentet 9 nye titler i år. 1 * BPB ( Prima ), 2 *LP1 ( Hera og Prima ), 1 *RBM ( Prima ), 1 *RØM ( Hera ), 1 * NW1 ( Isabella ), 1* DKVECH ( Donna ) , 1 * KBHVV18 ( Donna ) og 1 * HTMFx ( Dixie ).

2 hunde har opnået certer i rally - både Hera og Rammstein. Jeg hepper på flere af dem i 2019 :) Donna har fået 2 klubvet. certer og et alm cert i udstilling.

Rigtigt mange lapinetter har stillet til færdighedsprøver, og alle er bestået. Sheeba, Easy og Icha i fp1 - og Prima ditto. Casey, Ginny og Easy i fp2 - og Summer i fp3. Dixie i Titelprøven - som skrevet.

Der er ikke kommet nogen hvalpe. Fanny resorberede sit kuld. Jeg tror der er en mening med alt, og hun vil ikke blive parret mere.

Til gengæld er der lagt godt i kakkelovnen til fremtiden rent avlsmæssigt.

I samarbejde med Sanne og Thomas, besluttede vi at lægge billet ind på ( efter min mening ) et ekstremt spændende kuld i Sverige. Sanne og Thomas hund - men min avlstæve. Vi tog sammen op og hentede lille Kayleigh - og hun er lige præcis lige så dejlig, som forventet. Fra et af de 5 kuld i Sverige i år, der opfylder samtlige krav rent etisk, hvad angår HD, AD, øjne, forældres udstillingerresultater - og et MI over 100 på samtlige momenter. Sørgeligt der ikke er flere - men glædeligt vi fik lov at købe en af hvalpene fra et af de kuld.

Jeg kan på et personligt plan glæde mig over selv at have fået et kuld, der ligeledes ligger helt i top sundhedsmæssigt og mentalt - og hvor alle 5 er tjekket.

I kuldet er alle HD fotograferede med A hofter - og 0 på albuerne. De er enten genetisk fri på øjnene eller bærere. De har alle gået mentalbeskrivelse med "godkendte" afreaktioner og er skudfaste ( godkendte - efter svenske forhold. Det kan jeg bedst lige at sammenligned mig med ). Dertil ekstremt sociale, glade og nysgerrige.

Jeg har avlsretten over Easy og Icha. De mangler bare en udstilling.

Prima er også avlsgodkendt. Så der er mange muligheder fremadrettet.

Året har budt på utroligt mange gode oplevelser med hvalpekøberne af huset generelt. Gåture, Lapinettedagen, kurser, Rallydysten - og utallige sjove, hyggelige tråde på facebook. Vi har en kennelgruppe, og der er ofte livlig aktivitet. En fantastisk gave for mig til at kunne følge med - uden jeg behøver at skrive rundt til hver enkelt jævnligt. Det ville hurtigt blive ret omfattende. Heldigvis er de fleste søde til at dele stort og småt fra hverdagen - og jeg elsker hvert et indlæg og billede, der bliver postet.

Her op til jul har jeg modtaget rigtigt mange tilkendegivelser og gaver - og jeg er dybt rørt over opmærksomheden. Tusinde tak for det <3

Selv om nogle Lapinetter er ved at være oppe i årene, er der ikke nogen, som er gået bort i løbet af året. Heller ingen af mine egne gamle hunde. Alle er her endnu - det er også en gave. Alt over 10 år er en gave, siger man - og lige pt render der mange fire-benede gaver rundt i vores kreds. Alderspræsidenten er Andrea med sine 13 år og 1 måned pt. Hun var til dyrlæge for en uge siden - jeg ville gerne have noget smertestillende til hende nu. Hun har haft lidt uro om natten. Det fik jeg - dyrlægen fandt lidt ømhed i ryggen. Til gengæld har hun stort ikke gigt i sine ben. Hofteleddene kunne strækkes het ud i yderstilling. Det er godt nok imponerende. Han mente da også hun måske godt kunne gå hen og blive 15 år. Det håber jeg bestemt, men jeg ved også godt det hurtigt kan vende i den alder.

Nu vender vi et blad - og for mig også et lidt vemodigt et. Donna gik sin sidste prøve i 2018 - hun er nu 11 år og 3 mdr, og er officielt pensionist. Tror dog vi nupper en udstilling mere eller to :) Jeg begyndte at lave rygøvelser med hende medio i 2018, og det har haft en KÆMPE effekt, sammen med canosan og fiskeolie. Hun ligner en hund på 7-8 år, og går gerne med på de lange ture på 7 km uden at hænge bagud.

Når en dør lukkes, åbnes en anden - og Prima er nu 1½ år, og begynder at få hjerne, erfaring og alder til at kunne lidt mere. Jeg er meget uventet blevet begejstret for at gå spor. Rent genetisk ligger der nogle fantastiske sporhunde bag hende på begge sider, og hun er uden tvivl arvelig belastet. Havde den store fornøjelse at opleve en gode hundeven med rottweiler blive noget imponeret af den lille sortes spor i dag :)

Jeg har været i tvivl om, hvad vi skulle nu. Vi har smagt lidt på det hele i 2018 - en Beg B, LP1, rally begynder og en færdighedsprøve 1. Vi fortsætter brugsvejen - ikke mindst lærer JEG meget af det, og synes det er top sjovt. Jeg har meldt mig ind i den lokale schæferklub, fået lov at joine - og vi starter på lørdag :)

Fanny skal gå rallyvejen nu. Hun er på vej "back" efter at have været slået ud af kurs efter indbrud og nogle tyve, der har gjort noget ved hende - men endelig lader det til hun er ved at komme over det. Men vi nupper noget rally nu og et tæt samarbejde.

Casey må videre med rally championklassen. Donna startede da hun var 8 med den - nu er det Casey, der er 8 - og så må vi gøre os lidt mere umage med den.

Året har også budt på nogle frustrationer med Primas mave, som reagerede på visse føde-emner. Primært tyggeben og tørrede kødting. Hun har aldrig haft dårlig mave, men kunne få enorm kvalme. Jeg besluttede at få det undersøgt helt til bundt, og hun her en meget hurtig fordøjelse, hvilket gør sådanne ting vil komme op igen.

Efter det er påvist, og jeg ved hvad jeg arbejder med, går det kanon. Der har på 3 mdr været en enkelt morgen, hvor hun virkede til at have lidt kvalme - men enten har det været forbigående eller jeg har set forkert, for hun var i topform til en Rallydysten-prøve senere på dagen. Så jeg vil antage det er helt på plads nu.

Jeg vil takke alle hvalpekøbere og venner af huset for et intenst, spændende, hyggeligt år med en masse kaffe og kage!!

RIGTIG GODT NYTÅR!!!










Ih, hvor vi træner :)

april-juni, 2017Posted by Nette Thu, December 06, 2018 22:22:00
Det er nu dejligt at være i gang med træningen igen. Pause er godt - og så er det også godt at komme i gang igen.

Casey og jeg træner tricks. Hun synes det er SÅ sjovt, og det er jo guld værd. Næsten lidt for sjovt, så hun ofte starter øvelserne, inden vi overhovedet er kommet i position eller jeg har givet kommando. Dvs hun starter den øvelse hun TROR vi skal lave - eller hun bare har lyst til :D

Det når vi ikke at få på plads inden prøve på lørdag, men der er jo nok også grænser for hvad man kan nå på en måned. Men det er sjovt at være i gang med hende :)

Prima og jeg træner pt LP2 - og det er detaljenørderi. Helt konkret har vi brugt 14 dage på skridtøvelser, som hun reelt ikke kan. I LP1 lavede vi dem bare - og hun fulgte med og satte sig, når jeg stoppede, men en egentlig forståelse af dem, har hun ikke. Så det har vi nørdet med om aftenen.

Feltet er også fundet frem igen i løbet af ugen her - det synes hun er sjovt. Alle løbe-øvelser er bare det FEDE :D Totalt lille turbotrold - det er sværere med de kontrollerede, fragmenterede skridtøvelser, selv om de nu også er tæt på at være faldet på plads. Jeg tænker vi er klar til at stille i LP2 til foråret.

Fanny har holdt en lang pause. I den seneste uge er vi så gået i gang med højrehandlingen. Det virker til at være nemt for hende. Nemmere end både Donna og Casey. Så nu rallyer vi den :)

I dag havde vi selvtræning med et par andre rallyfolk, der også er i ekspertklassen, og det gik sørme fint med Fanny - og nemt. Så nu får den en over nakken.

Jeg har fået lagt en del billeder ind i gallerierne den sidste tid - af de forskellige hvalpe. Jeg er ikke helt færdig - men tæt på. Det hober sig op til tider.

3 hunde af huset har været i bad nu - så mangler bare 3, så er de jule-lækre :)

Andrea blev 13 år d. 28. nov. Hun holder sig utroligt godt, er glad, er i fin foderstand og har stadig gode muskler. Hun er dog begyndt at vandre lidt rundt om natten. Hun vil ikke ud, men trasker rundt. "Læg dig, Andrea", siger jeg så - og det gør hun, men 5 min efter vandrer hun igen. Det gjorde Gimli også på sine ældre dage, men det holdte op da han kom på stærkere smertestillende, så jeg tænkte Andrea nok have noget gigt, der bed lidt.

Jeg gav hende smertestillende, og ganske rigtigt - så sov hun natten igennem. Så det må til nu - klarer det på den milde af slagsen. Hun går ikke så hurtigt mere på turene, men kan nu stadig tæske af sted i galop, hvis hun får fært af hare eller kat, og virker rimeligt smidig generelt. Men jeg kan se hendes tæer er begyndt at blive lidt gigtplagede. Så får hundene skæve tæer, ligesom man forestiller sig ældre menneskers gigtkrogede hænder. Hun har fået lidt skæve tæer - så noget sker der jo i kroppen.

Men at klare den til de 13 år uden at behøve smertestillende er jo også fint, og må det så til nu i en periode, så er det sådan det er. Gimli levede sine sidste 3-4 år på smertestillende.

Julen nærmer sig - og i dag kom julegaven fra Best Friend. Som ambassadør måtte man ønske sig hvad man ville - og jeg havde ønsket mig nogle ekstra af deres elastiske slanger og deres fly balls. Begge dele er super belønningslegetøj ifm træning.

I dag kom julegaven så - KÆMPE papkasse fyldt med godbidder af forskellig slags, 2 flyballs, 2 slanger - og 6-7-8 forskellige andre slags legetøj. SÅ er det dælme jul i det lille hus :D

Prima stod på hovedet i det med det samme, og har stort set væltet huset, hvor hun har løbet rundt med tingene, kastet med dem og rusket :) Hun er da værd at give legetøj.


Noosa og Prima med slangen......også sjovt at lege med, når man er to :)


Prima og Kayleigh med en flyball.

Jeg lånte Kayleigh forleden dag og tog hende, Prima og Fanny med til Ishøj Strand. SIKKE en fest, de havde - der ligger masser af billeder i alle tre hundes gallerier.

Utroligt så hurtigt sådan en lille hund kan vokse. Nu er hun 5 mdr - og det går næsten for stærkt. Super fræk og med en masse partyyyyyyyyy :D

Forude venter en færdighedsprøve - og vi er 7 her fra Hundeskolen, der har meldt til. Så det bliver en tophyggelig dag - også med en ninja-turbo-ting som Casey :D

Næste weekend venter Rallydysten - i smashing jule-edition. Det glæder jeg mig også - og så er det stort set jul :D



I gang igen

april-juni, 2017Posted by Nette Thu, November 15, 2018 08:30:13
Jeg har ikke været god til at få opdateret her :)

Den seneste tid har jeg været lidt "et andet sted" end hundetræning, tanker om avl og lign. der kunne være interessant at nedfælde her.

Som skrevet er Prima kommet over på en anden kost, der umiddelbart fungerede super godt. Jeg besluttede så at hun KUN fik den - og så holdte vi træningsfri en måned, så billedet ikke blev forstyrret af godbidder. Jeg tænkte at den irritation i maven måske ville kunne hele op, hvis den fik helt fred (?)

Det lader umiddelbart til mine tanker har holdt vand. En måned med kun sit foder - og dåsemad i samme mærke, for dog trods alt at kunne give hende lidt andet også. Hun elsker begge dele. Efter 3 uger med en hund der nu ikke havde kvalme eller ondt, begyndte jeg så at lægge spor ud med hendes foder - og dåsemaden som belønning ved genstandene. Det er små foderpiller, og hun kan rydde en skål på 20 sek - så tænkte det kunne gå på sporet.

Det er gået super fint - hun inhalerer dem bare, og stopper ikke op for at tygge.

De sidste par uger har jeg så hveranden dag trænet lidt lydighed, hvor jeg har afprøvet forskellige godbidder. Flere forskellige slags - og intet af det har givet nogen reaktion. Hun har også fået godbidder hun tidl. reagerede på, så det lader til den irritation nu er helet op, og hun igen tåler alt. FEDT - jeg er super glad for det ikke var en permanent tilstand - men åbenbart noget som opstod og så blev holdt ved lige af forskellige foderemner. Nok ligesom en forstuvet tå - eller ben - at det skal holdes i ro, så det kan hele op. Bliver man ved med at lade hunden gøre, hvad den plejer - så vedligeholder man skaden. Tror det er samme sag her.

Hun har det bedre end i mdr - en totalt glad lille hoppebold med strålende øjne, der hele tiden siger " Hvad skal vi ? " Hun er en totalt lille arbejdsbi - jeg er så glad for hende. Hvad jeg så også erfarede under hendes måneds pause, er at hun faktisk helst skal bruges lidt kontinuerligt - det trives hun klart bedst med.

Men flueben ved den udfordring. Der har været mange i år, synes jeg.

Jeg har også været glad for at holde pause - træningsmotivationen var lidt væk. Jeg har nydt i stedet at gå ekstra lange ture i efterårsskoven, spinde garn, strikke - og lave helt andre ting. Det er ikke kun hundene, der trænger til pause af og til - det gør jeg i al fald også.

Nu er batterierne så ved at være ladede op, og jeg begynder at tænke på hvilke ønsker jeg kunne have for 2019.

Planen er Prima skal parres - og måske en af de blå tæver også. Vi må se, hvad vi når.

Prima skal have en færdselsprøve i al fald - og nu har jeg været i tankeboks om hvad vi gør mere overordnet. I år har vi snust til brugsprogrammet og har stillet i en beg B. Vi har også taget en LP1 - lidt i hast, vi har taget nogle rallyprøver og en fp1. Vi har været vidt omkring. Nu er tiden til at vælge retning.

Planen var en beg AB - men ifm man har revideret brugsreglerne, er den prøve fjernet. HULK - det havde jeg glædet mig sådan til, og det jeg har trænet aller allermest i år er spor. Kæft, jeg har brugt meget tid på det, og jeg synes hun er super sej til det. Så hvad så ?

Jeg synes jeg er nødt til at prøve af om vingerne bærer der, så jeg må simpelthen melde mig ind i en brugshundeklub nu. Jeg har været utroligt glad for at træne i belgier-klubben - det har været et boost, som ikke er set bedre i årevis. Det at "høre til" og følges med ligesindede betyder meget mere end man måske lige tror. Ellers har jeg jo zappet rundt blandt hold - lige hos træner A, lidt hos træner B , kurser osv - og det er lidt en ensom færd. Det at tilhøre en "gruppe" har jeg savnet. Vi havde det hos collierne i gamle dage i Albertslund hos Hanne - men jeg har ikke oplevet det siden der heller. Collierne på min hundeskole holder en del sammen, og følges til prøve osv - men det er jeg lidt udenfor, da jeg er træneren. Min plan er at finde et regi, der giver det samme.

Så nu har jeg 3 forskellige klubber jeg vil kontakte. På tirsdag har jeg en halv aftale om at komme ud i den lokale klub her på Amager til en figurant - så skal vi i gang med at prøve at lave bide-arbejde. Det har jeg skubbet lidt, for det er vigtigt for mig det er en SØD figurant, der bygger hunden op - og ikke en macho-fyr. Jeg har hørt mange skidte historier om sidstnævnte slags. Så personlige refererancer var et must. Prima har meget drift - og i leg kan hun også knalde helt op, men hun er samtidig også en meget blød hund, så en dårlig oplevelse kunne være rigtigt skidt. Så det skal der bare være tillid til.

Jytte i Sch. klubben i Vallensbæk har tilbudt jeg kan komme og gå spor med dem om søndagen. Det vil jeg gerne - skal bare lige have egne hold overstået herude, så ser vi om vi kan joine der.

Et par lokale træningsvenner, som også træner IPO har også tilbudt jeg kan komme med - så der viser sig en del muligheder nu. Det er godt.

Så jeg har besluttet at gå videre med det - og der er jo en del grund-lydighed der, som vi så får trænet. En del mere hardcore end LP - f.eks er det et krav at hunden er PÅ, glad og intens. Ellers koster det points - det skal ikke "bare" værre korrekt - men udført villigt, hurtigt og intenst. Det "billede" kan jeg til tider savne lidt, når jeg ser LP, hvor jeg synes det er veget til fordel for flueknpning af detaljer, som får alt meget fokus ift glæde og flow.

Prima vil få trænet forstyrrelser på de hold, og LP2 kan vi så træne op herhjemme selv, som vi gjorde med LP1. Så det er planen for næste år.

Fanny og Casey skal lave rallly. Jeg må se om Fanny kan - håber det tættere samarbejde kan give hende tryghed. Efter vores indbrud her, hvor tyvene har udsat hende for vold i et ellet andet omfang, har hun mistet rigtigt meget tillid til omgivelserne, hvilket har påvirket vores træning helt vildt desværre. Jeg håber hun med tid kan komme over det.

I dag har vi så en træningsaftale med en hundeven her på Amager - og vejret ser ud til at være pragtfuld - me like :)

Derudover har Silver rundet et skarpt hjørne - han blev 12 år i søndags. Donna blev 11 i oktober - og Andrea bliver 13 d. 28. nov. Så det er nogle gamle vovser herhjemme efterhånden :)

Summer har lige været på ferie her 1 uge, hvor jeg syntes hun gik mere stift end hun plejer. Haltede et par gange en anelse på venstre forben - så ejer Ellyn vandt en tur til dyrlægen, da hun var hentet igen. Ellyn havde også bemærket lidt ugerne op til, men for mig, som ikke ser Summer dagligt, var der stor forskel ift hvordan hun plejer at være.

Hun er tjekket - og det viser sig hun har gigt i venstre forben :/ Æv, æv - men godt at vide, så hun kan få fiskeolie og diverse tilskud, så hun kan holdes fit!

Donna havde også en tur ned her sidst på sommeren, hvor hun blev vakkelvorn bagtil, havde dårlig balance og pludselig virkede meget gammel. Canosan, fiskeolie og daglige rygøvelser har gjort MEGA forskel. Nu virker hun igen som en ung hund - hun hopper ind/ud ad bilen i fuld fart, løber og leger - og kan lave twist og spin i fuld fart, hvor hun mistede balancen tidligere. Bare man VED det, kan man hjælpe dem meget.


Silver - 12 år


Maveonde og mentalitet

april-juni, 2017Posted by Nette Mon, October 22, 2018 20:48:41
Så må jeg hellere få opdateret lidt her. Det har været forsømt et godt stk. tid.

For mit vedkommende er sæsonen 2018 nu ved at være slut. Der mangler lige en enkelt prøve, men ellers så har vi nået hvad vi ville i år - og mere til.

Målet for Prima var en Begynder B prøve - og den fik vi jo faktisk i første hug. Vi har nuppet et par rallyprøver, for at træne "det at gå til prøve" og Rally Begynder Mester blev hun også. LP1 var egentlig ikke en del af planen - men vi meldte til prøve og brugte lige 14 dage på at kode indkald om, lære stillingsskift og at sidde stille og holde en apport. Så fik vi også den.

Det er spændende at lære en ny hund at kende - og hun er lynhurtig på alle mulige måder. Også til at lære. En ting som så har undret, har været at hun ofte fik kvalme dagen efter en prøve/træning. Og til tider ondt i maven også, hvor hun stod i buk. Som stor hvalp kom hun på BARF, og det fungerede ikke. Det kom stort set ufordøjet igennem - også bensplinter, så det holdte jeg hurtigt op med igen. Jeg har bunker af tørkost, jeg har vundet - så hun kom over på det. Gik fint, syntes jeg - undtaget når hun havde været til prøve/træning. Ikke hver gang - men ofte.

Jeg oplevede hun blev rigtig dårlig af et hud-tyggeben. Der havde hun voldsom kvalme 1½ døgn efter - noget af en reaktion. Jeg begyndte at skrive ned, hvad hun reagerede på, og det tegnede sig ret hurtigt et mønster af at "rent kød" gav en reaktion. Selv kylling tørret i ovn. Kylling er jo egentlig skånekost.

Jeg oplevede også der skulle mindre og mindre til at udløse en reaktion, så fik hende undersøgte med kontrastvæske osv. Det viste sig hun havde en irriationen i maven - en lille område forrest i mavesækken var sådan lidt "lodden" at se til på scanning. Det viste ligeledes en hurtig gennemløbstid - tingene bliver i maven på hende utrolig kort tid. Så et hudben f.eks - jah, det må kastes op igen, for det er svært fordøjeligt.

Nå - men jeg indrettede mig på det, og gav lettere fordøjelige godbidder, men da hun så blev rigtig dårlig ifm en prøve i okt, fik hun den helt store tur. Vi brugte en formiddag hos dyrlægen, hvor hun fik taget blodprøver og undersøgt grundigt.

Alle tal var fine, og i den konkrete situation mente dyrlægen hun havde spist noget hun ikke kunne tåle. Det viste tallene også - og at en tarmbetændelse var på vej. Første gang nogen sinde hun haft noget med tarmen. Det "sjove" har jo været hun aldrig never ever har dårlig mave - kun kvalme. Så sådan typisk sart colliemave var det ikke - det vidste jeg godt.

Han mente så den hurtige gennemløbstid skyldtes irritationen i maven, hvor en anden dyrlæge mente irritaionen skyldtes den hurtige gennemløbstid :D Jah - hvad kom først ? Hønen eller ægget ??

Hvorom alting er - nu skulle der bare andre boller på suppen. Hun fik alm tørkost, hvilket dyrlægen mente var fint. Men tænk nu hvis fundamentet gjorde, hun ikke tåltemeget andet ? Måske kunne man lægge et bedre fundament ? Så den irritation kunne hele helt op - og gennemløbstiden måske normaliseres ?

Søgte lidt rundt og fandt fandt frem til et foder, der var godt til hunde med mavekatar, hvilket vel er den diagnose Prima har. Det røg hun på for 14 dage siden - og HOLD da op, det har været godt. Hun har hele tiden været livlig, glad, leget og PÅ ifm træning, bortset fra de dage hun synligt har haft det skidt. Men det ganger man lige med 10 nu. Øjnene skinner, hun arbejder fantastisk og har helt andet fokus. Leger ( endnu mere ) intenst og hugger sin mad i sig.

Det er godt nok et lettelse at opleve sådan en glad lille hund, der stråler af velvære. Jeg hader når der er noget - og der skal bare ryddes op. Koste hvad det vil.

I dag trænede vi for første gang i de 14 dage ( lydighed - vi har gået spor ), og hun tæskede ud, tog apporten og satte sig i front med. Den apport hun pludselig ikke ville tage og hvor det blev virkelig forhekset. jah - nogen gange skriver historien sig omvendt, som en af mine dyrlæger sagde på et tidspunkt. Nu kan jeg da se, at hun nok ikke har villet tage den, fordi hun har oplevet noget ubehageligt ved at skulle tage den i munden. F.eks haft kvalme - så er det nok ikke rart at bære noget i munden.

BUM - klarhed. Me like.

De første par år med ny hund er altid interessante - når man skal lære dem at kende, lære at læse de små tegn osv. Jeg har lært meget om Prima i år - også at hun har en drift, der siger spar to, og ikke påvirker videre, fordi hun har det skidt.

Apropos klarhed, har hele I kuldet + Prima været til mentalbeskrivelse. Jeg får lagt billeder og skemaer ind i galleriet hos de forskellige den næste tid.

De gjorde det super - jeg kan godt være stolt, og det er jeg :D

Prima første hund - og nu fit og frisk :) Der var gang i den lille hund - super social, meget glad for leg, ikke videre bange, pænt nysgerrig, super afreaktioner, gik direkte til spøgelserne og 1 på skud ( skudfast ). Alt det jeg havde håbet på at se, da jeg valgte hende.

I´erne mindede en del om hende. Super sociale hele banden - hoppede op af testerne og logre, logre. Også i flere tilfælde direkte hen til spøgelserne og lige så glade i låget :D Det var sjovt at se.

Et par løb efter haren ( gjorde Prima også ), alle legede gerne, og alle havde 1 på afreaktionerne ( en enkelt 2´er var der, resten 1 ). Jeg var spændt på skud, da jeg vidste 2 af dem havde rigtige møgoplevelser sidste nytår. Men det klarede de fint. 3 stk fik 2, og 2 stk. fik 3. Det er "godkendte" reaktioner efter den svenske model - og kommer ind under skudfast, og ingen angst.

SÅ - der blev skålet i rødvin herhjemme!!

Et helt kuld har fået taget HD og AD billeder.

Samtlige med A hofter og 0 på albuerne.

Deres far er genetisk fri på øjnene, mor er genetisk bærer - så de er enten genetisk fri eller bærere. Hvilket er fantastisk flot for racen. De fleste collier har noget på øjnene rent genetisk.

Og alle har godkendte afreaktioner og godkendt skud ( iføgle svenske rammer, hvilke jeg synes er interessante, da der ingen er i DK ).

Et SUPER kuld - og dertil glade og låget og mega sociale og uden skarphed overhovedet.

Jeg er også über glad og stolt over at mine hvalpekøbere stiller op og gør disse ting. Det er medvirkende til, at jeg ved hvad jeg arbejder med - og hele tiden kan gøre kommende kuld endnu bedre. Det er en indsats for racen.

Der tales nogle gange negativt om bare at avle på bogstaver, tal og krydser. Det er en fejlopfattelse - det er ingenlunde hvad jeg gør her. Jeg starter altid med at finde hunde, som siger mig noget - dels udseende på billeder, hvilket ligesom et step 1, hvor man fanges ind - eller en spændende stamtavle. Arbejdsresultater - og SÅ begynder man at kigge på bogstaver, tal og krydser. Er de ikke gode, kigger man videre........

Det er virkelig min oplevelse her, at tager man hensyn til de ting man finder, når man graver - så kan man flytte rigtigt meget på ganske få generationer.

Jeg synes i al fald det går rigtigt meget den rigtige vej her - ud fra det jeg tror på, og det glæder mig usigeligt. Men uden mine hvalpekøbere ville jeg ikke vide noget som helst - så KÆMPE tak for det <3










tidlig morgenkaffe

april-juni, 2017Posted by Nette Sun, September 30, 2018 06:46:26
Sidder her kl. 5 om morgenen. Jeg har lige spist en hjemmebagt bolle og dimser nu med kaffen. Vågnede kl. 4 og tror vist jeg er ved at blive syg. Hovedpine, koger af varme og er rastløs. Så nu sidder jeg her :D God anledning til at få gjort lidt mere ved hjemmesiden her.

Jeg er ved at få ryddet lidt op hist og pist. Det tager tid, idet det hele kodes fra bunden i html. Tid er ikke det der er mest af pt.

I går stillede Prima i sin 2. LP1 prøve. Den første fandt sted for 14 dage siden. Op til den første fik vi kun trænet LP programmet en 14 dages tid. Nogle ting havde vi med fra træning af begynder B - lineføring f.eks. Men andre ting forstyrrede - i beg. B skal hundene sit og dæk under gang på kun verbal kommando ( som i LP3 ), hvor man så sitter/dækker dem af og går hhv 10 og 20 m fra dem. Det er Prima herresej til. Nu skulle hun stå - så nu var det ny adfærd i samme set up. Det kan til tider drille mere, end bare lære dem tingene fra bunden. I LP1 må man godt stoppe op osv, men det så jeg ingen grund til at lære hende, idet positionerne i øvrigt er trænet ind med frivillig indtagelse.

Så hun har indlært stå under gang på kun verbal kommando, og hun er rockersej til det.

Holde apport - HÆ - det har været en udfordring, idet apporten jo blev fucked op 10 dage inden prøveaflæggelse i Beg B. Vi havde ellers en sikker øvelse - med en 650 gram apport, men pludselig nægtede hun.

Den er blevet løst med Canis indfaldsvinkel til indlæring af apport - og den er i fald nakket nu på LP1 niveua. Vi fik 10 i den i går.

Hun gik en super prøve i går, trods skvattet fører. Jeg valgte af samme grund ( skvattethed ) at komme lidt sent på dagen. Det kunne også være svært for hende - ikke at lande så grundigt, men sådan måtte det være.

Dommer har dømt mine hunde mange gange gennem årene - og konkret blev Donna lydighedschampion hos hende - og jah, det var på selvsamme plads :)

Så jeg var jo lidt spændt på hun skulle se Prima - den "lille nye" :)

Da vi havde gået lineføring, sagde hun : HOLD da op et følge - wauw. Uhhh, jeg synes jo også hendes følge er fantastisk - men dejligt det ikke kun er mig :)

10 i helhed - og "Fantastisk samarbejde. Præcist arbejdende hund. Ærgeligt med en kikser på dagen".

Kikseren var så hun ikke ville ned i dæk til sidst - hvilket kostede 30 herlige points :D

Men det er jo til at gå til - det tror jeg ret let vi kan kode om. Den ulyst til at dække i vådt græs m. klumper af afklip - eller en tissetår - eller what ever.

" Sikke en fantastisk hund" fik jeg at vide - " En fornøjelse at se på" - og " hun er godt nok arbejdsivrig".

Yes - jeg er SÅ glad for Prima. Det hele sker nu........Hun er 16 mdr og nu begynder der at tegne sig et billede af om jeg har valgt rigtigt. 3 år brugte jeg på at vælge hende ( og spare op :) ): Jeg har været vidt omkring for at finde min næste hund udefra, og det er en stor opgave. Egne linier kender man jo - styrker og svagheder. Når man vælger hund udefra af helt andre linier, ved man jo ingenting.

Man kan læse sig til en del - på opdrætters hjemmeside osv, men ikke alle skriver ALT. Mange skriver kun de gode ting - men jeg vil vide ALT.

Sverige er fedt, for der kan man læse sig til meget. De er langt bedre til at få sundhedsundersøgt deres hunde end vi generelt er i DK - og ikke mindst mentalbeskrevet. Jeg har haft kig på nogle kombinationer der også, men så fandt jeg "et eller andet", hvor jeg tænkte "njah.........og når man skal bruge alt man ejer og har, sparet sammen gennem 3 år, skal det bare være WOW.

I Tyskland har de ikke en database, som vi har her i Norden - så det har været et kæmpe arbejde at danne sig overblik over HD/AD status f.eks - jeg har brugt nok 100 timer på det. Kontaktet ejere, fulgt selvsamme i årevis - og ja, så endte det med en lille Prima, og det føltes rigtigt. Da jeg mødte opdrætter og mærkede hvem og hvad hun er, var det også en super god oplevelse. Hun er lige så ligefrem og ærlig, som jeg selv synes jeg er.

Men alligevel kan der jo ske ting - også selv om Prima er linieavl på hendes egne linier.

Vi mangler en mentalbeskrivelse, som finder sted om 14 dage, men det er jeg ikke det mindste nervøs ved. Vi har allerede bestået en IPO beg. prøve med topppoints på skud og hun er mentalt super stærk.

Så denne sæson har været opklarende ift om forhåbeningerne holdte stik - og det gør de i den grad. Hun er en fantastisk collie - jeg har aldrig set sådan en collie før irl.

Mange spørger om hun er en blanding af collie og border collie, fordi hendes tempo, intensitet ( og sikkert også noget runde øjne ;) ) leder tanken hen i den retning. Jah - kendte jeg hende ikke, kunne jeg sikkert få samme tanke :) Hun er lettændt, knaldhurtig og ekstremt intens. Jeg har fået min arbejdscollie, og jeg er begejstret.

Jeg er også meget begejstret for egne hunde - Donna er en " once in a lifetime" - Casey var også knaldhamrende hurtig, inden hun blev syg - men det har være svært at finde noget ( synes jeg ) der kunne optimere det. Hvor finder man noget, der er BEDRE end Donna ?? Donna, som har opnået alt, hvad opnåes kan.........Prima er et godt bud i al fald. Nu må vi se.

Og Fanny - arbejder også super med højt tempo, men har desværre ikke modet/selvsikkerheden til de større afstande. Det prøvede jeg af for 14 dage siden også. Stod og fortalte om det forleden, hvor folk sagde - jamen, det gik jo fint i Lp2 osv - og ja, det gjorde det. Det er ligesom kommet det seneste halve til hele år, svarede jeg så........og BANG, så kom erkendelsen. Det er da nok efter vi havde indbrud, det så er gået galt.

Et indbrud, hvor hun helt klart var blevet sparket/slået eller lign. Jeg kom hjem og fandt hende i haven, krympet sammen og lænende sig op af husvæggen - rystende af angst. Det skete i vinters.

Hun er også mere på dupperne herhjemme - en del mere vagtsom, og står tit og lytter. Så jeg fik da lige en erkendelse af at den oplevelse måske har sat sig mere i hende, end jeg lige ved af eller har tænkt tidligere.

Planen er dog den samme - nu dyrker vi det tætte samarbejde - rally og fp, og så må vi se, hvad der sker.

I denne tid nyder jeg også at have fået hvalp i huset igen :) Kayleigh er her faktisk en del. I denne her uge har hun været her 3 dage, hvor ejerne har arbejdet længe. Så kører jeg hen og henter hende, når hun har været alene et par timer, og så er hun her til de får fri fra job. Hun går med hele flokken og er fuldt accepteret af dem alle.

Hun minder typemæssigt meget om Prima - der er totalt gang i den, og det er party konstant :D

De to har i særlig grad fundet hinanden. Leger, leger og leger - og putter. Prima er utroligt tiltrukket af hende - det er nærmest rørende. Jah - og de er jo kødelige kusiner - mon de genkender noget i hinanden (?) Det kunne jeg godt tro.








Prima Prima og lille Kayleigh

april-juni, 2017Posted by Nette Sun, September 16, 2018 22:50:13
Jeg sluttede vist sidste indlæg med "men så kommer der lidt ro på igen". HA! Snydt!

Jeg går og drømmer om sofa, strikketøj og en kande kaffe - glæder mig til det bliver en realitet.

Men lige pt går det nu også ret godt,selv om det er hektisk.

Sanne, Thomas og jeg var i Örebro og hente Kayleigh hos Bettan på Kennel Springmist. Kayleigh er lige præcis lige så fantastisk som håbet og ventet. Jeg får oprettet en galleriside til hende her hurtigst muligt. Jeg har allerede en del billeder på lager :)

Der er pænt langt til Örebro, men Thomas og jeg skiftedes til at køre, så vi nuppede turen tur/retur samme dag. Det var sådan ca. 13 timers bilkørsel. Heldigvis var der ikke meget trafik, så det gik nemt. SMUK tur - jeg elsker at køre op gennem Sverige.

Mine hunde blev passet og luftet af Jeannette, bortset fra Prima som jeg tog med. Jeg kunne ikke undvære hende en hel dag. Jeg var sådan set indstillet på, hun skulle vente i bilen, men Bettan mente sagtens hun kunne komme med ind.

Så der kom lige en lille tysk/dansk vovse midt ind i flokken på 2 hanner og 2 tæver + et par hvalpe :)

Det tog ikke mange sekunder - så havde hende og Trazzla en fest :D :D Trazzla er 2 år og de kørte i den grad på samme bølgelængde.

Det her er kort efter ankomst :) Sådan blev de sådan set ved under hele besøget.



Og se så hvad vi hentede - her er Prima med sin lille kusine ( hende med blis - den anden er brormand, der skulle flytte dagen efter ) :


Kayleigh er en fantastisk lille pige - som tog hele turen hjem i stiv pote og med høj hale. Jeg har set hende siden også - og hun er übersej. Lige som jeg synes de skal være <3 I den kommende uge er jeg dagplejemor - så kommer hun herhjem til pasning. Spørg LIGE om jeg glæder mig :D

Kameraet er i den grad støvet af - og har allerede været i sving :D


Apropos pasning - så har Isabella lige været her små 10 dage og blive passet. Hun vadede bare ind her, som boede hun her - og Prima og hende har leget dagene væk. hun rejste hjem fredag formiddag - og om aftenen rykkede søster Sheeba ind.

Denne sommer har jeg stort set passet hvalpe af huset konstant :) Det er skønt - og jeg lærer dem virkelig godt at kende, men der er også pænt gang i den, for jeg synes jo de skal ud og opleve en masse hver dag. Når kl. er ca. 13-14 stk siger min tlf : Tillykke - du har nu nået dit daglige skridtmål på 10.000 skridt :D

Ikke noget jeg har bedt tlf om - men det er åbenbart en app, der kører bagved, og synes den skal underrette løbende.

Lige nu er det hektisk, og alting foregår lige nu, synes jeg. Prima har fået sin LP1 titel - en del før jeg havde troet det skulle ske. Nu skal denne her tid lige overståes - og så må vi til at se på, hvilke mål vi så skal have for 2019. En begynder AB og en færdselsprøve var egentlig målet - og er det nok også stadig. Men lige pt varsles der helt nyt prøvesystem indenfor brugsprogrammerne, og jeg tror begynderprøverne bortfalder og færdselsprøven deles op i 3 prøver. Hvis jeg lige forstår det rigtigt........Åh, jeg er SÅ TÆSKE TRÆT af der hele tiden laves om i programmerne. Please - stop nu. Langsigtede planer er godt nok umuligt disse år - uanset næsten hvad man træner. Har man gang i flere forskellige sportsgrene, er det let at miste både overblik og mod, da det bare er for meget med alt det rokeren rundt hele tiden.

Fanny fik prøvet en LP3 i går. Hun er super dygtig - og kan det hele herhjemme. Ude har hun en tendens til ikke at kunne abstrahere fra omgivelserne. Jeg har nu trænet en del på nye steder og lavet et projekt ud af det. I går skulle testen stå.

Det startede rigtig skidt med Fanny-øjne. Ringene lå lige op ad hinanden. Hun sad i sit et par m fra kantbåndet til næste ring i fællessit, hvor jeg stod i skjul. Hun sad rigtig fint - alt gik super. Sitten var næsten færdig da hunden i ringen ved siden af i LP havde indkald fra feltet og galoperede ud mod ejer - lige mod Fanny. Det havde hun kgget efter. Da fører så roser den ret store hund ifm afslutning, bliver den voldsomt glad og gøer af fører. Det blev for meget - og Fanny kom luskende ud til mig. Det syntes hun var for meget.

FVF startede dæmpet, men hun gik sig varm, og det blev ok. Positioner under gang ok. Men alle øvelser med afstand - udlagte apporter, kegle m.m. var for svært for hende - hun var presset af alt det der foregik på pladsen + muligvis oplevelsen med den gøende hund hoppede rundt lige ved siden af.

Feltet lavede hun super flot - hvilket ellers var svært for mange på dagen.

Men generelt var det en dæmpet og ikke særligt glad Fanny. Jeg fik at vide, hun tydeligt var dygtig, men virkede dæmpet - men det bestemt nok skulle komme. Jeg måtte ud og træne noget mere på fremmede steder. Hæ jow - det har jeg sådan set gjort rigtigt meget på det sidste - og jeg gider ikke mere. Det allervigtigste for mig, er ikke at få en hund presset igennem til at blive champion - det er at den er glad. Det var hun ikke.

LP, hvor der skal arbejdes selvstændigt ud på afstand på 20 - 30 m fra fører i forstyrrende omgivelser, synes hun er svært. Jeg kan af ærligt hjerte sige, hun har lært alle øvelser herhjemme - og arbejder kanon flot, men foretrækker det tætte samarbejde ude. Så nu satser vi på det i stedet. Hun elsker tricks - så nu må vi se at komme igennem de to sidste klasser der + hun skal rally. JEG trænger dog til en rallypause nu :)

Det fede var dog, at nu har jeg været igennem en LP3 prøve - og trods hendes dæmpen osv, så mærkede jeg dog også at klassen bestemt er overskuelig. Jeg har fået pustet den op til noget den ikke er - umulig er den ikke. Så der må Prima og jeg se at komme op og være med :) Min lille speedster - som er iskold, uanset hvad der foregår omkring hende.

Det var rart at få afklaret med Fanny. Jeg har egentlig selv sagt det længe - men ladet mig forføre lidt af, det nok var "mig" der ubevidst var nervøs - eller jeg skulle bare træner ude noget mere osv.

Nope - i lørdags var det ikke mig. Jeg havde en fantastisk dag - i pragtfuldt humør med totalt overskud. Ikke skyggen af nervøs. Jeg havde ikke andre forventninger end at se og mærke, hvor hundene var, og var blandt gode hundevenner. Fanny mangler noget selvstændighed ift at løse ting på afstand med pres. Sådan er det. Til gengæld er hun god til rigtigt mange andre ting.

Donna har taget det tabte på igen og virker super fit. Det er SKØNT.

Primas mave har der intet været med siden undersøgelsen - og hun spiser nu efterhånden alt muligt uden problemer. Så det er også SKØNT.

Herunder Prima og Isabella <3







Alt for travle tider

april-juni, 2017Posted by Nette Mon, September 03, 2018 22:36:26
Så må det være tid til at få skrevet lidt her. Overskuddet har ikke været der et stk. tid.

Efterhånden har man jo som hundenørd erfaret at maj og september er de mest hektiske mdr om året. Det er der, der ligger rigtigt mange hundeaktiviteter. Det er jo klart nok - den værste varme undgåes - og kulde ditto. Men det er dælme hektisk til tider.

I år synes jeg det er helt vildt - og vi er kun lige startet på september.

Jeg ved ikke, hvorfor det er værre i år, men de sidste uger har jeg tænkt, det var på kanten af hvad jeg egentlig kan klare. Alle stress-symptomerne kom buldrende.

Det er så ikke kun det med prøver, udstillinger, træning osv - men også en kombination af noget bekymring for hundene. Det er nok det, som trækker mest tænder ud.

For nogle uger siden kunne jeg konstatere Donna havde tabt sig noget, når jeg mærkede på hende. Jeg vejer altid deres mad - hver dag - og hun har fået samme portion i mange år. Man skulle synes at som ældre vovse, kunne det risikere at blive for meget ift hvad en yngre har brug for, men næh.........lige omvendt. Så jeg blev jo bekymret for om hun er syg. Samtidig med kunne jeg konstatere hun nu begyndte at få lidt alderdomstegn ift dårligere balance. Var det nu noget begyndende gigt ? Eller fordi hun var syg ?

Hun virkede dog frisk nok. Oppe at køre, når træningsvesten kom på, og leger også med Prima. Jeg vejede hende ved dyrlægen, og hun vejede nu 1,5 kg mindre end hendes normalvægt. Det lyder måske ikke af så meget - men hun er altid holdt slank, så det var i den grad i underkanten.

Jeg købte Canosan, som er et natur-tilskud til hunde ifm gigt - og noget som hjalp Gimli meget. Fiskeolie ditto - og så blev hun sat op i mad. Efter 10 dage havde hun ( kun ) taget 150 gram på. Det gjorde ikke bekymringen mindre. Jeg startede også der for 3-4 uger siden med rygøvelser. for at træne balancen og coren. Så kom DM ind i det her, hvor hun skred ud og faldt på banen. Der var også hamrende glat, da det lige havde regnet en del, men det var en urimeligt snær kombination, som hendes balance sikkert også havde svært ved. Uha, det ramte hårdt. Det at hun nu var GAMMEL. MIN Donna - uha :/

Det gode er, at vores rygtræning faktisk virker - og at hun efter endnu 10 dage ved dyrlægen nu havde taget 600 gram på. Canosanen gør også sit, er jeg sikker på - og hun virker langt mere sikker på benene nu.

Hun er glad og livlig - og har været det hele tiden. Af en eller anden grund har hun måske bare brug for mere mad nu (?) Jeg ved ikke om stofskiftet kan ændre sig på den måde som ældre. Det er ikke sket hos Andrea og Silver i al fald.

Nå - men nu er hun faktisk i ok huld igen, og går en del pænere på sin ben, så det glæder mig. Men jeg mistede også lidt balancen lidt der. Donna har altid været noget ganske særligt-

Prima har hele livet haft nogle ting med sin fordøjelse, som har undret mig. Hun er MEGET glad for mad og sluger alt hun får. Men hun fungerede ikke på BARF, som kom stort set ufordøjet igennem til min forundring, som større hvalp. Så hun kom på tørkost igen, da jeg ikke ville risikere hun ikke optog det hun havde brug for. Det gik godt - og hun har aldrig haft sart/dårlig mave. Til gengæld har hun af og til fået voldsom kvalme efter tyggestænger og lign. Ikke bare 5 min - men måske en hel dag. Jeg begyndte at skrive datoer ned - og det var 3-4 gange om mdn. Jeg begyndte selvsagt at undlade at give hende sådanne ting - men alligevel kunne hun få kvalme af ting, jeg ikke forstod. Kylling skåret i tern og tørret i ovn til træning. Kylling er skånekost ??

Aldrig dårlig mave - kun kvalme, som her til sidst også gav opkastninger.

Så måtte det tjekkes og hun fik hele turen ved dyrlægen. Hun fik scannet hele maveregionen - og der kunne ses lidt irritation i den forreste del af mavesækken.

Så blev der indgivet kontrastvæske - og 1 minut efter fik hun taget røntgen, for at se mavesækken - om der skulle være fremmedlegeme eller lign.

Kontrastvæsken var allerede ude i tarmene efter 1 minut. . Min dyrlæge sagde bare " HOLD da op" - og da jeg stod med ryggen til, da jeg holdte Prima på bordet, var det jo noget ildevarslende...

Men det var fordi hendes fordøjelse simpelthen er så hurtig, at maden lukkes direkte videre. Det forklarer hvorfor større ting er svært for hende - og er kommet op igen. Det forklarer også hvorfor hun ikke kunne fordøje f.eks kallun. Det rå kød har meget brug for de enzymer, der er i mavesækken for at kunne fordøjes.

Af samme grund har hun fået irritationen i mavesækken, som helt givet har gjort ondt. En ond spiral. Det gode er, at der for så vidt ikke er noget galt med hende. Min dyrlæge havde set det her før hos hunde, og det betyder intet for dem, andet end man som ejer skal undgå at give dem specifikke ting.

Vi fik også det råd i en periode at give hende nogle piller, der lægger en beskyttende hinde i maven 1 time inden morgenmaden. Så hver morgen får hun sådan en. Siden har der intet været overhovedet - og selv en tørret kyllingestang hun fik hapset, udløste ingen problemer.

Men hende og Donna samtidig med hvert deres - synes jeg har været mindre sjovt.

Samtidig med har der jo været knald på med diverse prøver, en masse træning, en udstilling - jah, og I kuldet har vi lige været af sted med og få HD + AD fotograferet. Prima ditto.

Det er som om det hele sker lige nu :)

Nu er næste store ting så at få hentet Kayleigh. Så kommer der lidt ro på igen.



« PreviousNext »