Lapinettes blog

Lapinettes blog

Endnu en video

august 2011Posted by Nette Thu, August 18, 2011 22:39:18

Her kommer lige endnu en video ( fra i går ) af hvalpene.

De vokser og det går stærkt det hele. De leger - og der er ofte godt med lyd på, masser af knurren, "frydeskrig" og da også lidt brok aht balancen i regnskabet :-)

De har fået tænder de sidste par dage - de er simpelthen væltet frem, og der har været lidt brok over det. Men en skål mad, en tår hos mor - eller vild leg - så er tænderne totalt glemt.

Donna har haft et lidt skørt døgn. Startede i går, med hun igen adopterede tøjbamser. Agerede, som var de hvalpe - og rendte rundt med dem i munden. Virkede frustreret og pludselig var hun væk - HELT væk!!

Min have er grundigt indhegnet - hun kan ikke komme ud, så der gik større eftersøgning i gang. Fandt hende under udhuset, hvor der er 15 cm gab mellem jord og hus. Der var hun kravlet ind og havde lavet sig en hule. Ud med hende igen - og så glemte hun det tilsyneladende igen - indtil jeg greb hende i gang med at flytte alle tøjdyrene derned. Hun ER altså en kreativ hund, hold da op......!!

Hvalpegården var stort set ryddet for tøjdyr - og da jeg så kravlede ned og kiggede ind i "reden" så tronede en tøj-collie lige så flot på kanten helt inde under skuret - sad faktisk og stirrede mig lige ind i hovedet. Ved siden af lå tøj-schæfer og så en reb-ting, som rasler. Det var lidt spooky - jeg VED jeg har en livlig fantasi, men det var lige før der gik Toy-story i den ( levende legetøj ), og det føltes faktisk ret ondt at hive det ud med en rive. Donnas blik var da også noget bebrejdende, som om jeg mishandlede hendes hvalpe. NÅ - men det kan ikke hjælpe noget - nu er de gemt væk, og skuret er spærret af. Tog 1 time - så gav hun slip, og har været normal siden.

Hun havde også mindre temp- forhøjelse i går, og fluks knaldede jeg kalk i hende, men det kan sagtens havde været frustrationen over at have 2 "kuld" at passe. Hun passede nemlig stadig de 3 IRL hvalpe forbilledligt. Hun har virkelig haft travlt.

De små har haft gæster de sidste par dage. Hhv Birgitte med fam. som skal have en af pigerne - og Ellyn, som skal have den anden. De to tøser ( hvalpene altså ) får nogle fantastisk dejlige hjem. Skønt!!!

Den ene kommer så til at bo på Amager - den anden i Ringsted, og begge skal gå til træning hos........mig. Weeeeeeee - hvor heldig kan man være ??? Så gør det ikke så ondt når de flytter. Heldig er jeg!!

Nå - her kommer videoen. Den er fra i går - hvor de fyldte 3 uger. Mormor Honey indgår i pasningsordningen nu. Det er hende, der er hos dem det meste af tiden her på videoen. Donna kigger bare lige forbi af og til :