Lapinettes blog

Lapinettes blog

Sidste aften sammen...

august 2011Posted by Nette Tue, September 20, 2011 22:20:28

I morgen flytter Smilla - som den første. Uha.......jeg synes de her 8 uger er gået hurtigere end nogen sinde før.

Der er så meget at nå med dem - og de seks store hunde skal jo også have deres kvalitetstid, træning, ture m.m. - så dagene går hurtigt.

De sidste dage er i særdeleshed gået stærkt. Hvalpene blev hvalpetestede søndag - og deres tests er lagt ind på hvalpesiden. De var gode - rigtigt gode. " Det er et rigtigt godt kuld - dem kan du godt være stolt af" var testers samlede konklusion til sidst. Det var de bestemt også - det er rigtigt skægt nu at have set 4 kuld blive testet - og fulgt de 3 efterfølgende. Der er mange egenskaber man kan se allerede i denne tidlige alder - og der er egenskaber som er kendetegnende for det enkelte kuld. Også rigtig skægt at have set mor Donna lave de selvsamme momenter - og nu kunne sammenligne med hendes hvalpe. Summer var en lille Donna - ligesom jeg selv har spottet. Særligt første del af testen var det fuldstændig som at se Donna, da hun lavede sin test. Masser af leg og totalt knald på. MEGET førerfikseret, hvilket var kendetegnede for Donna - og i øvrigt også de fleste af hendes søskende. Det er Summer bestemt også - hvilket jeg også har bemærket de sidste uger.

De to andre er mentalt super stærke - og også mere selvstændige. Har meget flokfølelse, men minder mere om C- kuldet mentalt. Smilla imponerede rigtig meget - iskold, som tester sagde. Da paraplyen blev slået lige op foran hende, gik hun direkte hen og snusede til den. Det samme da et stort bundt nøglter blev smidt i en metalskål ( af mig, som sad gemt væk ). Hun var totalt uimponeret - meget stærk tæve. Det ser jeg også i hverdagen herhjemme.

Alle 3 gjorde det rigtigt godt og jeg glæder mig SÅ meget til at følge dem.

I går var der øjenlysning + vaccination og alm. sundhedsundersøgelse. Alle 3 røg igennem sundhedsundersøgelse uden anmærkninger og begge sten er faldet ned hos Bobby.

Øjenlysningen var jeg spændt på, for det er der jeg har løbet den største "risiko" med dette kuld. Begge forældre har CRD påvist. Donna med middel CRD som hvalp. Hun blev lyst igen som voksen - hvor øjenlyser sagde at hun så ud til at være fri, men han havde set på hundeweb, at hun havde middel CRD påvist som hvalp - så derfor måtte hun havde det, og derfor ville han ikke skrive "fri". Akkeja - dum var jeg, at jeg opgav stambogsnr. INDEN konsultation, så han kunne sidde og tjekke det ud. Det lærte jeg af - for dermed er den 2. lysning jo totalt til grin. Så nu får de ingen info før jeg står der med rekvisitionerne i hånden :-)

Men - spændende var det med hvalpene. De er alle 3 "go normal" - meget, meget lille CRD - om et par dage ville det være helt væk på hhv Bobby og Smilla, sagde tester. Smillas venstre øje var allerede helt frit, og kun en bitte prik på det højre. Summer havde en anelse mere - men det var marginaler. Stadig en meget lille CRD.

Så det var jo en super fin status at få - og mon Donna så har haft en middel CRD ? - jeg tvivler!

Casey blev lyst igen for jeg vil gerne have den 2. undersøgelse som garanti for ingen colobomer skulle gemme sig + livrem og seler mht str på CRD. Hun har en let CRD - også ret lille, så det er jo også en klar forbedring ift dem middel hun fik påskrevet som hvalp. Om det så er blevet mindre med tiden - det ved jeg ikke, men fin status.

Så jeg er vældig, vældig glad. Der har været RIGTIG mange tests, undersøgelser m.m. de sidste par mdr - hvor ens opdræt måles og vejes. Uheld kan altid ske, trods grundige forberedelser, men det er så ikke tilfældet i denne omgang. C kuldet med sine 7 A hofter, D kuldets fine øjne - og så super fine hvalpetests og flot UHM for Cloie. Jo - jeg er godt nok glad og tilfreds.

Det har været en intens tid - jeg elsker at have hvalpe, og det er dejligt at alt er faldet så godt ud for både C og D`erne. Der er 14 mdr. imellem dem - og jeg synes de er kommet tæt på hinanden :-) Jeg synes stadig C´erne er mine små pus :-)

Næste kuld bliver først i slutningen af 2012/starten af 2013. Det bliver Donna igen - men hun skal have en løbetid imellem. Jeg vil så bruge 2012 til at komme mere ud på prøvebanerne end jeg har været i år. Det må være året, hvor der arbejdes noget mere målrettet på nogle spændende resultater. Det glæder jeg mig til - og det tror jeg også Donna gør :-)

Det har bestemt ikke passet hende, når jeg er draget til træning uden hende - så hun kom med i dag. Hold da op, hun gik godt - wow. Jeg fatter slet ikke hun var så god efter at have "ligget stille" i 4 mdr. Feltet var med 180 i timen - yes! Nu starter vi stille og roligt op, og så glæder jeg mig til at kigge i hendes stjerneøjne igen. Casey var dælme også god. Vi løb LP1 programmet igennem - og alle øvelser var lige i øjet, undtaget dæk. Der var slået græs om morgenen, og jeg så ikke jeg lagde hende lige midt i en udtværet hundehøm - så hun satte sig hurtigt op. Det kan jeg faktisk godt forstå - tåbelige mor, der ikke tjekker græsset. Men derudover var hun godt nok god. Hun er meldt til LP2 prøve i foråret nu - så nu har vi seks mdr. til at bive klar til den. Det skal vi nok blive. Hun arbejder super duper pt.

Hver ting til sin tid. Det har også været rart med en pause fra træning og tage det mere nonchalant. Nogle gange er det godt at komme lidt væk og kigge på tingene med friske øjne. Jeg fandt f.eks en supergod løsning i dag til at hurtig "stå" for Donnas vedkommende. Det lykkdes fluks - hvor jeg syntes det var lidt vanskeligt i foråret. Så ny energi og en frisk hjerne - det er godt :-)

Nu er fokus den kommende uge på at få sendt de 3 små musketerer godt af sted i verden, og så glæder jeg mig over de ALLE 3 kommer til at træne hos mig. Uhhhh - sikken lykke. Kan man ønske sig mere som kennelmor ? At følge de små pus to mdr efterfølgende en gang om ugen. Forude venter også week-end, hvor flere allerede har meldt til både agility og gåtur. Der kommer både C´ere, A´ere og D´ere og deltager i agilitykursus. Fantasstisk! Der er først frist d. 27. - så en B + flere af førnævnte kan stadig nå at melde til. Ih, jeg glæder mig!!

Der er taget en del hvalpebilleder de sidste dage - de ryger i galleriet i morgen. Nu er det sengetid - skal sikkert op igen ved 5-tiden, som de to sidste nætter. Så er der dømt partyyyyyyyyyyyyyy!