Lapinettes blog

Lapinettes blog

4 dage

april-juni, 2017Posted by Nette Fri, May 05, 2017 08:24:09
Så bliver de små 4 dage i dag, og de første kritiske dage er overstået. Er der medfødte alvorlige defekter, vil det oftest vise sig her. Så taber de vægt eller ligger simpelthen døde. Har 7-9-13 aldrig prøvet det, men jeg ved jo det sker jævnligt hist og pist.

Det går super - de tager på, og de tager flot på. Man siger de skal have fordoblet deres fødselsvægt på en uge, og det kommer de bestemt til. Måske nok også inden da.

Ginny er en super mor og SÅ glad for dem. Mælken løb til allerede dag 1, og deres små glup glup glup glup høres jævnligt. Også selv om jeg er i den anden ende af huset :)

Jeg bor i hvalpegården med Ginny - og har dem mandsopdækket. Jeg vil ikke risikere hun får lagt sig på dem, eller de ligger og bliver kolde, fordi de er kommet væk fra de andre.

Jeg startede egentlig bare med 1 madras, men Ginny så det her set up og tænkte WEEEEEEEEE - dyne! Så hun tog simpelthen det hele. Så måtte det bygges i dobbelt str. Så lå hun noget hos mig - og noget hos hvalpene. Det var dog kun 1 nat - nu har hun ligget hos hvalpene hele natten. Men hun havde efterveer, og jeg tror hun fandt tryghed hos mig.

Selv om det er en nem omgang denne gang, er jeg alligevel noget træt. Er vågen 10-15 gange om natten, når jeg hører hvalpene - og må så lige tjekke alle ligger som de skal og har det godt. Så søvnen er noget smadret - men det hører med.

De er SÅ dejlige, de små..............jeg er totalt forelsket. Men det er jeg sådan set hver gang, så det er nok bare sådan det er. Men jeg elsker blue merle generelt, og synes hvalpene er TOPsøde med alle deres farver og striber :D Så jeg bruger lang tid på bare at sidde og stirre betaget på dem. De er meget ens i deres aftegninger - meget lyse blå, med ikke meget sort og store blis. Så faktisk er de lidt svære at kende forskel på - især et par stykker. Den tri han er jeg også ret vild med.....meget robust krop, gode benstammer - han bliver en stør drønnert som sin far. Det er jeg ret sikker på.

Jah - og så sidder jeg og fifler med I-navne. Kræver også nogle overvejelser........vil gerne have et tema - som altid - og der må gerne være lidt dybere i det, end bare lige 4 ord der fyres af. Bum bum - det bruger jeg også en del tid på pt.

Resten af flokken forsømmes ikke - de får de lange ture de plejer at få - og Ginny er med. Det vil hun gerne. Så bliver de små pakket i sjal af hundeuld og under varmelampe, og så smutter vi 1 times tid. Alle opdrættere burde have tæpper/sjaler af hundeuld. Det isolerer 8 gange så meget som fåreuld og er SÅ varmt og godt for dem. Man kan se, hvordan de putter sig ind og bare slapper HELT af. Personligt tror jeg jo det var det, som var med til at redde H-kuldet som var så bittesmå. Det var den varme fra hundeulden.

Nå - men Ginny er frisk. Det er faktisk helt vildt, som hun har klaret det her. Flot fødsel - men spiste og tiggede lige til 10 min i fødsel. På intet tidspunkt gik hun fra maden. Her efter fødsel spiser hun også alt der stilles for hende. Hun fik lov at spise alle moderkagerne - det er instinkterne der gør de vil det, og nogle gange frarådes det at man lader dem gøre det. De kan få ret dårlig mave af det. Det fik hun ikke - hun har på intet tidspunkt haft andet end helt normal mave. Det har jeg aldrig prøvet før - de plejer altid at have dårlig mave efter en fødsel. Det er dælme nemt.

Dagen efter fødsel - ud i haven med de andre - og vupti, så rendte hun rundt og legede glad og fro med flokken.

Jeg synes hun er fantastisk. Sikke et overskud - hele vejen igennem. Bare flytte ind her - som om det er det mest naturlige. Jah - selv når hendes ejer kommer og besøger hende, er det "hej hej" og så jodler hun rundt og laver alt det hun plejer her. Bestemt glad for at se hende, men intet klæbende eller "uha" - og heller intet forsøg på at ville med hjem, når ejer går. Nu er hun her - og har en opgave her. Sådan var Summer også - og Dina.

For mange år siden læste jeg om hos flere svenske opdrættere at udstationerede tæver kom "hjem" og fik hvalpe, og jeg tænkte - uhhh, det er da synd. Jeg startede blidt ud med Summer her, som har boet her meget under sin opvækst - og det gik jo kanon. Der var intet der var synd der. Så kom muligheden med Dina - og jeg var lidt mere loren, men det var lige så nemt. Vadede ind som det mest naturlige og fandt hurtigt sin plads.

Jeg MÅ også lige rose min flok. De er dælme bare SUPER. Nu er de vant til der kommer mange hunde her - men de er super cool. Ingen dominans eller ting der skal sættes på plads. Kun logre logre - nå, hej - hvem er du ?? Ahhh, nååååh - du er drægtig, kan vi lugte ??? Skal du have dem her ?? Coooool! - og det er det!

Tæverne går med alle hundene - der er intet at passe på eller lign. Ingen slagsmål, ingen knurren eller "stillen sig an". Det er også nemt.

De ældre tæver har stor oplevelse ud af her er hvalpe - Honey og Andrea står ofte ude foran hvalpegården og kigger på Ginny nurser hvalpene, og det er lige før mælken render hos dem :D De er SÅ forelskede.........det er altså sødt. Sådan 2 gamle nisser på næsten 12 år.

Så kun en masse "happy happy" herfra - og i dag er en ny dag, hvor der skal gøres et forsøg på at få lavet lidt herhjemme også :) Har ikke nået andet end passe hvalpe,hvalpemor, lufte hunde, nusse hunde - og sidde og kigge betaget :D

Det her billede er jeg glad for......kæft, det er sødt. Den tillid, den ro....den lillebitte med sit bitte hoved - og mor..........

Der er masser af billeder i Galleriet, hvor der nu er oprettet et "I-kuld". Der bliver løbende lagt billeder ind!