Lapinettes blog

Lapinettes blog

De vokser og vokser.....

april-juni, 2017Posted by Nette Fri, May 19, 2017 12:42:56
De små bliver 3 uger på mandag. Der sker rigtigt meget med dem lige nu. De fik øjne, da de var 16 dage gamle - det er meget sent ift hvad jeg er vant til. Trods min dyrlæges forsikringer om det var normalt, var jeg alligevel lidt mystificeret. Øjnene plejer at komme her dag 10 - 11.

Men vupti - så var de der pludselig, og så bliver nogle små pølser pludselig til rigtige hundehvalpe <3

De er mere livlige i kassen. Nu er det ikke kun spise/sove, selvom det stadig fylder meget. De vil rigtigt gerne kontakten, og hopper jeg op i kassen, bliver jeg kravlet rundt på, oversnust og "bidt "i næsen :D

I går var de 17 dage - og selv om de havde fået mælk hos mor, kunne de ikke helt falde til ro. De 2 største kravlede videre rundt og piv piv..........Så er det tid til de skal have rigtig mad.

Man siger ellers "3 uger", men jeg synes selv de viser, når de er klar. Det var de også - de nærmest kastede sig over maden. Både mor og far er MEGET madglade collier, så de er nok også arveligt belastede - men jeg måtte tage det fra dem. Ville ikke risikere ondt i maven, fordi de fyldte sig for meget.

Her er deres første møde med mad. Den gøende hund i baggrunden er deres mor, som bestemt synes den mad må være til hende :D :D



Nu kommer en god tid - også en hektisk tid. Fra på mandag kan hvalpegæster komme forbi og se dem. De små har rigtigt godt af det også - det er guld værd at hilse på mange forskellige mennesker. Her plejer at komme rigtigt mange forbi.

Såh, det betyder en del kontinuerlig rengøring og oprydning, så her altid ser nogenlunde ud :) Hundene får jo deres sædvanlige lufteture og endda måske lidt længere, for vi træner ikke noget videre pt. Det skal der kompenseres for. Så jeg sover godt om natten, synes jeg....... :)

Men mest af alt er det en intens tid - og SÅ spændende.

I morgen har jeg fået 2-3 timers fri, hvor Winnie passer hvalpe. Så skal jeg til rallyprøve. Jeg har været SÅ tæt på at melde fra, for jeg er ikke lige "der" lige nu. Men nu tager vi derned og støtter op om klubben og arrangementet - og så må vi komme i træningsform efter hvalpe.

I dag er det varmt - næsten for varmt. Pfyh.......Så jeg er spændt på om det også medfører hvalpene bliver urolige. Det prøvede jeg da deres mor var hvalp - der var det for varmt for hvalpene, så de måtte ligge på køleelementer, pakket ind i håndklæder.

Jah - der er mange udfordringer, når man har hvalpe :)

Neeeej - og så glemte jeg noget af det vigtigste. Det må være varmen!!

De har fået deres stambogsnavne, og de er sendt til DKK for registrering.

Lapinette´s Idaho by Night ( hannen )
Lapinette´s Isabella Blues
Lapinette´s Indigo Mood
Lapinette´s Into a Blue Note
Lapinette´s I still got the Blues

Som sædvanlig navne til de blå kuld, som baserer sig på Blues/Jazz. En såkaldt " blue note" er en lidt skæv tone, der løfter musikken til noget endnu større. Er det ikke sådan med de blå ???

Jeg tror mange ejere af blue merle hunde, vil mene de er lidt mere af det hele. "merle for madness" er der også nogen der siger :)

I still got the Blues - er den Ginnys ejer skal have. Hun havde bestilt en tricolour denne gang :D :D :D :D Meeeen - hun må stadig blive i det blå......... :D