Lapinettes blog

Lapinettes blog

Træt med træt på

april-juni, 2017Posted by Nette Wed, October 11, 2017 21:21:12
Jeg er flad, træt og brugt.

Det her år er et mærkeligt år - med mange drager der har skullet slåes ihjel.

Som barn elskede jeg eventyr og bibliotekets hylder med disse blev støvsuget. Meget ofte skulle en fattig ung mand ud og slå nogle frygtindgydende, ildsprudlende drager ihjel - altid 3 - og de blev grimmere, farligere og mere frygtindgydende. Efter veloverstået dåd ventede så prinsessen og det halve kongerige.

Mange eventyr skulle jo være forfattet som symbolik på hverdagens trængsler - noget vi alle kan relatere til, tilsat mystik, fe-støv og en gevaldig belønning.

Jeg synes 2017 er en lang omgang bitchfight med drager..........og de bliver angiveligt ved.

At miste to gamle hunde er jo forventet på sin vis - men alligevel har det været drøjt. Særligt med Honey, hvor det kom så pludseligt.

Så var der Flora - hvor jeg nu har fået kopi af journalerne og af biopsien. Biopsien viste tarmbetændelse og angav der skulle tjekkes for parasitter - jah - hun havde jo været gennem en lang, opslidende omgang med giardia. Min dyrlæge har oplyst de bare i deres praksis har haft flere hunde der har udviklet kronisk tarmbetændelse efter giardia-infektion. Men det kender man åbenbart ikke til i Jylland, siden man synes der må biopsi til... Dvs åbne hunden og tage en del af tarmen ud. Den biopsi viste så det min dyrlæge havde sagt det nok var - uden at se hunden. Har jeg sagt jeg har verdens bedste dyrlæge ?? Det tror jeg nok jeg har - ellers er det på tide. Hun har stort set altid ret.

Den viste så også Flora havde pancreatitis - hvilket en blodprøve torsdag inden biopsien også viste var på vej - "begyndende pancreatitis" viste blodprøven. Alligevel vælger man ugen efter at operere og åbne hunden uden en ny blodprøve og tjekke op på hvordan pancrea har det. I mine øjne en fatal fejl.

Egen dyrlæges journal viser Flora har taget 6,5 kg på - på de 6 mdr hun har boet i Jylland. 6,5 kg på 6 mdr ???? Det er jo en helt ekstrem vægtøgning men ikke noget man nævner i journalerne, trods hun vejes hver gang og vægten skrives ind - og den støt og roligt bare banker deropad.........

Flora ejede 28,5 kg ved indlæggelse i Århus - heller ikke noget de stiller spørgsmålstegn ved i deres journal. Det mener jeg også er en fatal fejl - hunden er jo ekstremt overvægtig. Søster Fanny her er større end Flora var - og vejer 21,6 kg - og er i perfekt foderstand. Flora vejede 22 kg da hun flyttede fra mig.

Hele Flora krop er belastet.........af overvægt og en akut pancreatitis, som er i fuld udvikling. Alligevel vælger man at åbne hende for at tage en biopsi af tarmen, hvilket seriøst er i småtingsafdelingen ift de andre ting.

Efter operationen får hun sivninger af væske i bughulen, hvilket de ikke kan forklare hvorfor.........og det klarer hun ikke. Jeg ved godt hvorfor - hendes krop har ikke kunnet klare alle de belastninger på en gang.

Først da jeg ser journalerne får jeg den info at hun faktisk vejede 28,5 kg.....

Jeg er sikker på hun kunne være reddet. Den drage er ikke helt slået ihjel endnu - den holder mig stadig vågen om natten af og til, og strejfer mig med sin flamme.

Nå, men det var 3 drager.......så går der lang tid inden der bliver noget igen, skulle man synes. Men irl er bare grummere end eventyrerne.

I forgårs stod havedøren åben og jeg var i gang med at gå og rydde op/ordne i huset, da Fanny kom væltende ind gg gned sig hen ad gulvet meget voldsomt. Væltede rundt - bogstaveligt talt. Ind i væggene, ned på gulvet. HOLD da op - hvad dælen var det og SMASK fik jeg flashback til da hun fik rabiesvaccine sidst og begyndte på det samme, da jeg stod og var ved at betale ved skranken. Dengang var det en allergisk reaktion på vaccinen - som kan være sk... farlig. Voldsom kløe og hovedet hæver voldsomt op. Behandles det ikke hurtigt kan hunden blive kvalt. Nu var vi ved dyrlægen, da det skete - og hun fik fluks et par sprøjter. Så sad vi der et kvarters tid, og så blev hun fin igen. Men det gik virkelig stærkt.

Nu var vi hjemme - og jeg fløj hen og fik fat på hende og vendt hende om så jeg kunne se hovedet. Det var VOLDSOMT hævet op. Fuck fuck fuck fuck..............what to do ???? kl. 16 om eftermiddagen............HVEPS, tænkte jeg bare - uden at vide hvad der var foregået, men det måtte være en hveps, og en allergisk reaktion over for dem.

Jeg stod i hyggetøj og udtrådte clocks - men ind med de andre hunde, låse, gribe nøgler, tlf og penge og kaste os ud i bilen. Totalt udrykning!!! Jeg vidste godt hun kunne dø af det og at det kunne gå stærkt.

Da jeg startede bilen og satte fødderne på pedalerne, rystede benene voldsomt meget. Jeg slog mig selv hårdt i lårene 2 gange og sagde højt NU TAGER DU DIG FANDEME SAMMEN!!!

Så kørte vi..........og jeg kørte stærkt. Så hurtig det overhovedet kunne forsvares.

Nærmeste dyrlæge ligger 12 min væk ca. - halvvejs kom jeg til at tænke på - fuck, hvad hvis de har lukket kl. 16 (?) Ohhhhhhh.......Samtidig vendte jeg mig om og kiggede på Fanny. Hun lå livløs bagi bilen, og selv om jeg skreg af mine lungers kraft reagerede hun ikke. Det er det værste jeg har været ude for i meget lang tid.

Kom hen til dyrlægen - og der var masser af biler - så de HAVDE åbent. Der var ingen P pladser, så jeg smed bilen midt i det hele. Der var ikke andet at gøre. Flåede døren op bagtil, og hev Fanny ud - og bar hende af sted. Hun sprællede så lidt, så jeg satte hende ned, og klarede selv at gå ind i dyrlægehuset...Pfyh, hvor var jeg lettet - og stadig totalt skrækslagen.

Smækkede døren op og kom ind i totalt fyldt venteværelse - og sagde højt : JEG SKAL HAVE HJÆLP NU - DET er AKUT!!! Folk var fantastiske - alle trak til siden med det samme og klinikdamen sprang op og kom hen - hvad er det ???

Jeg behøvede nærmest ikke sige noget - hun kastede et blik på Fannys hoved, og løb så ind i nærmeste konsultation og fik fat på dyrlægen, der kom springende ud. " Kom med her" - og så blev vi gennet ud i baglokalet - og Fanny fik med det samme 2 sprøjter. Bagefter tjekkede hun hende så - og var glad for at se tandkødet var fint. Blodomløbet fungerede stadig.........Men hold nu Kæ.., et hoved hun havde :( Fuldstændig svulmet op til ukendelighed - underkæben kunne slet ikke ses. Hun var sløv, passiv og ikke rigtigt tilstede mentalt.

Derefter kun vi ned i kælderen og Fanny blev lagt i ilt. Der sad jeg med hende, da en patient kom ned og bekymret spurgte hvordan det gik med hende - og om hun ikke skulle tage min bilnøgle og flytte min bil. Åh jo - shit, bilen. Havde jeg glemt alt om.........men den holdte jo i vejen for alle. Det gjorde hun så - og KÆMPE tak for det - og undskyld besværet.

Efter 1½ time fik vi lov at tage hjem.....Fanny var stadig en del hævet i hovedet, men det var aftaget noget og udvikligen var stoppet og faren drevet over.

Jeg kan ikke takke Kongelundens Dyrlæge nok for deres modtagelse og fine håndtering af Fanny. TAK!!!

Vi var aldrig nået til Ølby/Kbh Dyrehospital eller lign. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket hvis ikke de havde åbent og havde taget imod.

15 min inden Fanny angiveligt blev stukket havde jeg taget et billede af hende til DCKs FB sider med hendes rallyresultat. Tænk, så hurtigt situationen kan vende........fra hjemlig hygge til ren panik.

I går var Fanny træt - hvilket ikke er unormalt ovenpå sådan en oplevelse, sagde min egen dyrlæge, som jeg lige talte kort med. I dag er hun helt sig selv igen.

Det er jeg ikke. Har oplevelsen af at være blevet skubbet ud over kanten og er noget desillusioneret over dragerne bliver ved med at komme væltende. Jeg er træt, brugt og kampgejsten ved at være slidt.

Verden er ikke sort/hvid.......Jeg glæder mig utroligt meget over "lille" Prima, som er ved at være str. Donna. Hun er en fantastisk lille hund, og jeg er helt vild med hende.

I lyset af åres begivenheder er jeg så OGSÅ konstant bekymret for alt muligt, som kun findes i mit hoved.

Hvad sker der om 15 min ??? Når vi står og har en fed situation og jeg er stolt, glad og dybt forelsket - så kommer den lille mand på skulderen og hvisker i øret, der nok sker noget grimt lige om lidt.

Jeg har jo svær PTSD.........og jeg ved godt, at den lille mand nok hedder Peter Thomas Suhr Dideriksen - eller noed........

I dag har jeg været hjemme og kun gået lange ture med hundene, strikket, spundet og nusset lidt rundt. Den slags dage kommer jeg til at prioritere højt den kommende tid, for at finde balancen igen.

- og hov, må hellere sige jeg fik sprøjter og antihistamin+ medrol med hjem til nødhjælpskassen, hvis det skulle ske igen. Jeg kan godt selv injicere, så nu må jeg sørge for altid at have det på mig.