Lapinettes blog

Lapinettes blog

Ih, hvor vi træner :)

april-juni, 2017Posted by Nette Thu, December 06, 2018 22:22:00
Det er nu dejligt at være i gang med træningen igen. Pause er godt - og så er det også godt at komme i gang igen.

Casey og jeg træner tricks. Hun synes det er SÅ sjovt, og det er jo guld værd. Næsten lidt for sjovt, så hun ofte starter øvelserne, inden vi overhovedet er kommet i position eller jeg har givet kommando. Dvs hun starter den øvelse hun TROR vi skal lave - eller hun bare har lyst til :D

Det når vi ikke at få på plads inden prøve på lørdag, men der er jo nok også grænser for hvad man kan nå på en måned. Men det er sjovt at være i gang med hende :)

Prima og jeg træner pt LP2 - og det er detaljenørderi. Helt konkret har vi brugt 14 dage på skridtøvelser, som hun reelt ikke kan. I LP1 lavede vi dem bare - og hun fulgte med og satte sig, når jeg stoppede, men en egentlig forståelse af dem, har hun ikke. Så det har vi nørdet med om aftenen.

Feltet er også fundet frem igen i løbet af ugen her - det synes hun er sjovt. Alle løbe-øvelser er bare det FEDE :D Totalt lille turbotrold - det er sværere med de kontrollerede, fragmenterede skridtøvelser, selv om de nu også er tæt på at være faldet på plads. Jeg tænker vi er klar til at stille i LP2 til foråret.

Fanny har holdt en lang pause. I den seneste uge er vi så gået i gang med højrehandlingen. Det virker til at være nemt for hende. Nemmere end både Donna og Casey. Så nu rallyer vi den :)

I dag havde vi selvtræning med et par andre rallyfolk, der også er i ekspertklassen, og det gik sørme fint med Fanny - og nemt. Så nu får den en over nakken.

Jeg har fået lagt en del billeder ind i gallerierne den sidste tid - af de forskellige hvalpe. Jeg er ikke helt færdig - men tæt på. Det hober sig op til tider.

3 hunde af huset har været i bad nu - så mangler bare 3, så er de jule-lækre :)

Andrea blev 13 år d. 28. nov. Hun holder sig utroligt godt, er glad, er i fin foderstand og har stadig gode muskler. Hun er dog begyndt at vandre lidt rundt om natten. Hun vil ikke ud, men trasker rundt. "Læg dig, Andrea", siger jeg så - og det gør hun, men 5 min efter vandrer hun igen. Det gjorde Gimli også på sine ældre dage, men det holdte op da han kom på stærkere smertestillende, så jeg tænkte Andrea nok have noget gigt, der bed lidt.

Jeg gav hende smertestillende, og ganske rigtigt - så sov hun natten igennem. Så det må til nu - klarer det på den milde af slagsen. Hun går ikke så hurtigt mere på turene, men kan nu stadig tæske af sted i galop, hvis hun får fært af hare eller kat, og virker rimeligt smidig generelt. Men jeg kan se hendes tæer er begyndt at blive lidt gigtplagede. Så får hundene skæve tæer, ligesom man forestiller sig ældre menneskers gigtkrogede hænder. Hun har fået lidt skæve tæer - så noget sker der jo i kroppen.

Men at klare den til de 13 år uden at behøve smertestillende er jo også fint, og må det så til nu i en periode, så er det sådan det er. Gimli levede sine sidste 3-4 år på smertestillende.

Julen nærmer sig - og i dag kom julegaven fra Best Friend. Som ambassadør måtte man ønske sig hvad man ville - og jeg havde ønsket mig nogle ekstra af deres elastiske slanger og deres fly balls. Begge dele er super belønningslegetøj ifm træning.

I dag kom julegaven så - KÆMPE papkasse fyldt med godbidder af forskellig slags, 2 flyballs, 2 slanger - og 6-7-8 forskellige andre slags legetøj. SÅ er det dælme jul i det lille hus :D

Prima stod på hovedet i det med det samme, og har stort set væltet huset, hvor hun har løbet rundt med tingene, kastet med dem og rusket :) Hun er da værd at give legetøj.


Noosa og Prima med slangen......også sjovt at lege med, når man er to :)


Prima og Kayleigh med en flyball.

Jeg lånte Kayleigh forleden dag og tog hende, Prima og Fanny med til Ishøj Strand. SIKKE en fest, de havde - der ligger masser af billeder i alle tre hundes gallerier.

Utroligt så hurtigt sådan en lille hund kan vokse. Nu er hun 5 mdr - og det går næsten for stærkt. Super fræk og med en masse partyyyyyyyyy :D

Forude venter en færdighedsprøve - og vi er 7 her fra Hundeskolen, der har meldt til. Så det bliver en tophyggelig dag - også med en ninja-turbo-ting som Casey :D

Næste weekend venter Rallydysten - i smashing jule-edition. Det glæder jeg mig også - og så er det stort set jul :D