Lapinettes blog

Lapinettes blog

status

april-juni, 2017Posted by Nette Sun, June 23, 2019 08:36:43
Status :

Mozart - som blev opereret for en testikelcancer, jeg fandt ifm vask her - har været på KU Life,og fået den helt store tur, med henblik på at se om canceren havde spredt sig. Biopsien viste nemlig det havde spredt sig til sædstrengen - og hvor langt er det så nået ?

Mozart er fin - INGEN yderligere spredning, så nu ånder vi lettede op der. Han bliver 12 år om nogle mdr, men han er glad og frisk i øvrigt, så der kan godt være flere gode år i ham. Det bliver i al fald ikke det her, som er årsag til det ikke skulle gå sådan!

Prima - verdens bedste lille-bitte hund, har det fantastisk. Trods operationen tænkte jeg allerede 2-3 dage efter, at hun havde det bedre end set længe. Jeg har længe gået og tænkt, der nok var løbetid om hjørnet,fordi hun var lidt mere stille og sov mere end hun plejer. Men til træning var hun PÅ og sit sædvanlige madness, så jeg har ikke været bekymret. Hun har også spist fint. Men hun er bare mere "fri" i det nu - og glad. Småting - men jeg kan mærke det.

Biopsien fra hendes tarm viste af det var lymfedrænagen, som havde arvæv. Det er godt - for det er noget fantastisk væv - det kan regenereres 100 %. Så det arvæv forsvinder igen. Årsagen angav de til enten parasitter, bakterier - eller evt fødevareintolerance. Den fødevareintolerance kan gå længere tilbage, så nærmest umuligt at finde ud af hvad det skulle være.

Så spørger jeg så - hvis den tarm har været fejllagret altid, og dermed være on/off mere eller mindre lukket i perioder - kan DET så give det arvæv ? Ja - det kunne det sagtens, og det var også en mulighed.

Umuligt at sige - men den kan have ligget fejllagret længe - og så har mad mm. stået ophobet - og kan give den inflammation, som giver arvæv. Eller - arvævet kan betyde tarmene står tomme, og så kommer tarm-fejllagringen.

Prima har jo haft issues med den mave længe. Hun tålte ikke barf. Ben og større stykker blev kastet op igen, og hun åd græs i kæmpe mængder. Var det så en fødevareintolerance dengang - som gav arvæv ? Eller var det tarmen, som var lukket til så det ikke kunne passere ??? Pas.

Så kom hun tørkost - hjalp meget, men af og til fik hun meget ondt i maven og stod i buk. Hun har altid haft hel normal afføring - aldrig tynd mave.

Det fik jeg undersøgt - og dengang var billedet af der vist var lidt irritation i mavesækken og hun havde hurtig fordøjelsestid. Kontrastvæsken røg igennem på ingen tid, hvor det normalt står i maven 30 min mindst.

Men hey - væske. Væske kan sagtens passere en tarm, der er delvist vredet rundt og lukket lidt til. Tingene arbejder også - først til sidst her har den været lukket helt til - men den kan jo altid have siddet for højt og forkert - med dårlig passage til følge.

Hun fik antepsin ( syrehæmmer i maven - lægger membran ), og det hjalp da også. Der har i alt det her været lange perioder - mdr - uden problemer.

Så kom en tur igen - og jeg besluttede at give hende meget letfordøjelig mad.

Det har gået godt ½ år - vi har ingen problemer haft i den tid umiddelbart. Ingen lille hund,der stod i buk og havde smerter - MEN, sat i forhold til hendes adfærd nu, har hun været mere stille. Stadig en del mere vild end de andre vovser herhjemme - hun har en drift, der siger spar to - og lyst til livet ditto, men den letfordøjelige mad vil jo også lettere passere en tarm, der måske har lidt dårlige passage. Det opløses jo meget nemt i maven.

I ugen her, hvor hun blev tiltagende meget dårlig, har hun kun fået sin mad. Ingen træning eller godbidder, som hun ikke plejer at få. Så et fødeemene kan ikke have udløst det. Måske en bevægelse, et hop - spring - har betyder tarmen har lukket det lille sidste stk. ?

Det finder jeg nok aldrig ud af - men min tese er, at den tarm altid har været afklemt i et eller andet omfang. Ligget forkert i al fald - og det arbejder jo, så i lange perioder har det kunne fungere - og pludselig så ikke.

I al fald intet farligt, intet arveligt - og ingen problemer med at parre hende, når hun kommer i løb.

I bakspejlet er hun den mest fantastiske træningshund. 2 ting har drillet, og krævet meget arbejde - det ene er apporten, som hun pludselig nægtede at tage. Vi havde ellers færdig øvelse. Jeg tænker, hun har haft kvalme - eller oplevet at tage den med kvalme - og har tænkt, den var en værre en at rende med.

Det andet er dækøvelsen - og det går nogle mdr tilbage. Havde ellers fin dæk - vi tog en LP1 uden problemer. Pludselig røg hun op igen, som havde man trådt på hende. Ørerne tilbage, og viste ubehag. Nå, for den...........

Stille og roligt har jeg så arbejdet med dæk - og hun har faktisk ligget lidt anspændt til tider. Andre har det gået fint. MAVESMERTER. Det har sgu da gjort ondt at ligge der - deraf ubehaget. Hvor ER jeg glad for jeg ikke har presset hende - og faktisk bare ladet det være. Til træning en gang om ugen, har vi så lige taget lidt når vi skulle have dæk - men jeg har ikke gjort det til kæmpe projekt herhjemme, hvor den bare skulle nakkes i en fart.

At ligge i en løvedæk med en tarm i klemme i mellemgulvet - tjah........Jeg har en god fornemmelse af, at dæk ikke bliver problem fremover :)

Hun er så glad,så glad pt - øjnene skinner med stjerner i - og hele tiden" hvad skal vi hvad skal vi ??? På turene tilbyder hun non stop fri ved fod. Har hun ikke gjort før på den måde.

Så jeg er SÅ GLAD - og så taknemmelig overfor dyrlæge Martin, som tog en hurtig beslutning om hun burde åbnes.

Aslan bor her nu - og har gjort det 1 uge. Jeg får masser af god mad i ham - og han har i al fald taget 1-1,5 kg på. Jeg vejer ham løbende - men tallet svinger rundt på vægten, så svært at blive klog af. Men det ligger i det leje. Meget mere frisk og meget mere energi, og ingen vaklen på benene mere.

Det er dælme også en lettelse - dyrlægen havde angivet det var en mulighed han ikke ville overleve.

Men det kommer han til :)

Der er blevet kæmpet her - og kæmpet hårdt, men det lader til dragerne er ved at være nakkede.

Ugen bød på dog på KÆMPE overraskelse.

Jeg skulle vaske Cloie - fra C kuldet. Ejer er veninde, og bor 200 m herfra. Hun havde noget til mig,sagde hun. Nå ??

Så fik jeg et kort og noget vin. Ej, hvad er nu det ??

Der fulgte forklaring med, sagde hun - og så blev der læst nogle indlæg op fra diverse hvalpekøbere. De har simpelthen skrevet sammen over FB - ganske bag mig ryg - og besluttet jeg skulle have en gave. Jeg gør så meget for dem altid, hjælper 24/7 ( sagde de ) og var der altid - nu ville de gøre noget for mig.

De havde regnet ud, at alle disse besøg hos dyrlægen - først Casey, så Andrea og nu Prima - ikke er helt gratis, og de så en mulighed for at kunne gøre lidt for mig der. Så de havde samlet sammen.

Så jeg fik kort, vin - og en pengegave.

Jeg var mundlam - ganske og aldeles mundlam. De havde taget rø.... totalt på mig. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige og kæmpe klump i halsen.

Jeannette brugte ordet "respekt" flere gange - de havde kæmpe respekt for mig, og det jeg stod for - og nu kunne de endelig give lidt igen.

Sikke en gestus - og jeg er MEGA rørt,ydmyg og benovet. Jeg har verdens bedste hvalpekøbere - ingen tvivl om det.

Gaven er bestemt en hjælp rent økonomisk - men det største er faktisk det at de går sammen om det, og tager det initiativ. Jeg er SÅ duperet - og også lidt forlegen. Det skrev jeg også retur - ja, jeg hjælper, passer, vasker, giver råd og vejledning osv - og også gerne 24/7 - men jeg har jo også en egoistisk interesse i deres hunde, for de har en bid af hjertet alle sammen. Jeg er så glad for jeg får LOV til at være en del af deres liv fortsat. For godt nok er det deres hunde - men det vil altid være mine hvalpe. Så jeg synes jo det er naturligt at være deltagende.

så jeg syntes ikke helt jeg havde fortjent det - jeg har bare gjort, hvad en kennelmor skal, synes jeg.

Men hvor er det stort - og jeg er dybt rørt.

Nu venter stranden på et par patienter + Fanny - og de to patienter er nok nærmest ved at være forbi "patient-stadiet" :) Det er i al fald fuld fart frem og lange arme på turene nu.