Lapinettes blog

Lapinettes blog

Julestemning !!!

september 2011Posted by Nette Sun, November 20, 2011 22:02:17

Jeg er i julestemning. Har en utrolig energi, får børstet hunde, bagt brød, ordnet, skuret og skrubbet. Griber mig selv i at gå og nynne "jingle bells" .......TOTALT hyggeligt!

Lange, lange gåture bliver det også til. Der er så smukt derude pt, og konkret er vildtlivet her på Amager godt nok aktivt. Det giver så lidt lange arme til tider.........når vi går vores aftentur rundt her langs skoven ( og nogen gange gennem dem.........i buldermørke ........uhhhhh, man skal ikke have set gyserfilm lige inden ). Vi møder de samme 4 harer hver aften, når jeg går ud af havelågen og står på den store fodboldplads. De sidder altid ca. ud midt på, og det tager hundene et klask og et skrig, så har de fået færten. Harerne er kyskolde.......vi skal tæt på før de gider lette sig, men hundene laver nærmest hjulspænd. Akkeja..... Indtil nu har jeg dog været stærkere end demsmiley

Det myldrer også med pindsvin, rådyr.......og på mine foderpladser i haven spises der over 1 kilo solsikkefrø/vildtblanding dagligt.

Jeg har sat julelys op udenfor, og da der bare er mørkt herude hvor jeg bor.......ikke engang noget gadelys, så er det bare SÅ hyggeligt og juleagtigt.

Jeg har fundet tid og ro til at sidde ved rokken igen, og får lavet en del garn og strikket. Efter en lang gåtur ved stranden, trætte hunde på gulvet og en kande frisk kaffe, så fåes det altså ikke bedre!

Vi får også trænet. Mest med Casey og Donna. De er begge to super at arbejde med pt. og der sker forbedringer hele tiden. Det er den gamle plan jeg brugte på Gimli som er fundet frem. Max to færdige øvelser ( som ikke trænes som færdige øvelser,men delmomenter ) ad gangen........og først når de er super sikre går jeg videre. Vi er helt nede og pille i småting. Meget tilfredsstillende måde at arbejde på. Dejligt at vide der er længe til prøver og vi har tiden, og ikke behøver skynde os.

Det er også vældig fornøjeligt at være træner på "mine" hold pt. Der arbejdes også rigtig godt, og hunde og førere rykker gevaldigt.Der er også nogle totalt nørder imellem, som analyserer, stiller masser af spørgsmål og virkelig brænder for det. FEDT!!!

Mandag aften er der hvalpetræning, og Donnas 3 hvalpe kommer flittigt hver gang. smileyDer er knald på dem....... Jeg troede Casey og co. nok var det kuld med mest knald på som har været her i huset, men må sige D`erne giver dem konkurrence til stregen smiley

Der er party party!! Bobby og Summer er totalt legedyr......Smilla såmænd også, men kan hun nakke sin ejer eller mig, vil hun hellere det. Fuldstændig ligesom mor Donna......hænger i ærmet på en, siger GRRRRRRRRR GRRRRRRRRRRRR GRRRRRRRR og er i hele taget en vildbasse!! Hæ......i mandags startede hun sgu med at slå brillerne af mig, og vi sad 3 mennesker og følte rundt i græsset for at prøve at finde dem. Der er jo noget mørkt, og vi turde ikke flytte os, for billedet af CRASJ lå lige for.

Nå, vi fandt dem, og så kunne der leges videre. Var lige forbi hende her i eftermiddag også, og fik lige en vild legetur igen. Hun ligner Donna MEGET i sin adfærd.

På lørdag skal hun udstilles. Det samme skal Summer, og såmænd også Casey, Diva og Rammstein. Det bliver spændende......og i al fald utroligt hyggeligt! Jeg glæder mig til en hel dag med hvalpe og deres ejere!!Hmmmmmm. skulle man leve julestemningen ud og bage nogle julesmåkager og tage med ??? Jow, det tror jeg!