Lapinettes blog

Lapinettes blog

Forkølelse og Får

2016, efterårPosted by Nette Sun, November 20, 2016 22:03:39
En travl weekend er nu til ende. Der er blevet kæmpet lidt denne gang, idet jeg ikke er helt rask. Hoste, ondt i halsen, let feber og splaltben har ramt matriklen. Først min søn, 2 dage efter mig. Så det er tider med ikke så meget overskud.

De lange ture med hundene er jeg ude på hver dag, og synes også den friske luft og lidt motion føles godt. Var dog lidt loren ved weekenden - om jeg mon kunne holde til det.

Lørdag var der instinkttest hos Camilla Tiptopaussie ved Tølløse. Den havde jeg arrangeret på opfordring af en collie-ven.

Det viste sig hurtigt, der stod 5 hvalpe/4 hvalpekøbere af huset klar i kulisserne til at lade deres hunde instinktteste. Derdover deltog 2 collier og så fyldte jeg op med kursister fra hundeskolen. De havde hhv en border collie, en aussie - og så en blanding af de 2 racer. Meget interessant at se dem blive prøvet på får også.

Som altid en fornøjelse at være hos Camilla! Jeg tror alle havde en god oplevelse.

Det var en stor oplevelse at se hvalpene af huset. Det var Summer og 4 af hendes hvalpe - 2 fra hvert sit kuld. Derudover Ginny fra G kuldet.

Jeg var inde med Summer - for hun er en mega stærk hund. Uroligt så meget sådan 21 kg kan hive til, og jeg kan bedre holde til at bide i græsset end ejer, hvis det skulle komme til det. Vi ved jo hun let brænder en sikring ifm ting, der bevæger sig. Stærkt jagtinstinkt, siger ejer - og da jagt/hyrdeinstinkt går hånd i hånd, ville jeg jo gætte på det var et stærkt hyrdeinstinkt. Men det ville jo vise sig nu. Første omgang var med line på, og hun var helt oppe at ringe. Hev og flåede og smed rundt med mig. Gøede og var tydeligt frustreret over at have en tung klods på slæb. Næste runde - løs hund, fik jeg at vide. Okay så.......

Det var hun - og hun opsøgte fluks fårene. Men gik ikke på dem - der var buer. Jojo - så lidt ind og presse dem osv - men tydeligt hyrdeinstinkt. Hun skulle lige have et par HEY og vist også en enkelt gang hvor pinden måtte smides foran hende, for lige at dæmpe hende lidt - men zimzalabim - så arbejdede hun faktisk SUPER DUPER. Ro på, hjerne med - og kunne drive fårene bag mig. Det er kun 2. gang hun er på får i hele hendes liv. Ret flot.

Hendes hvalpe havde alle 4 samme adfærd. Stor interesse, frustration over ikke selv at få lov ( de fik hurtigt lov med det samme ) - og efter lige at få at vide de skulle tage den med ro, så arbejdede de.

Samme erfaring på Fyn hos Rikke - hvor de fik besked på at holde afstand og ikke presse fårene for meget - og så arbejdede de. Ind imellem ryger proppen så lidt af - men så får de besked igen. Men det er nemt at arbejde med - nemmere at pille af end bygge på, og de er sensitive på en god måde ( var Camillas ord ) - hvor Rikke sagde " De er som smør at arbejde med". Jeg tror de begge mener det samme - nemlig at de responderer flot på de korrektioner de får.

Ginny gjorde det også super - anden linie her i huset, men med lige så meget instinkt.

Jeg havde Fanny med - og Casey faktisk også. Sidsnævnte kom ud og trænede LP med mig ½ time undervejs :D God forstyrrelse med får og hyrdende hunde omkring. Det klarede hun til UG. Valgte det hele fra for at træne med mig. Tror sit under gang er ved at være stabil nu.

Da dagen var omme, havde jeg fået lov til at få Fanny på får lidt udenfor nummer.

Det er 4. gang Fanny prøver det. Første gang var 6 mdr gammel, dernæst 1 år ca - og så igen sidste måned - og så nu. Jeg vidste hun har instinkt og også gerne giver den godt med gas.

Det startede hun også med .Wehuuuuuuuuuu - ud over stepperne, men hun fik samme HEY som hendes mor. Det har Fanny meget respekt for, så slog bremsen i, og så arbejdede vi med jeg skulle gå frem og tilbage på lige linie, og hun skulle drive fårene og ved vendinger løbe i bue ud og placere sig på bagsiden for så at drive dem med mig i anden retning.

Jeg skulle lige forstå hvad det egentlig var hvad vi skulle - og hvordan jeg placerer mig, hvornår man peger med stokken og hvorhen osv - der er dælme meget at holde styr på. Men vi kom i mål - sluttede med succes. Hun drev, løb ud og samlede op og drev tilbage.

YAY mand - SÅ fedt. Tiden løb af sted. Jeg kunne godt se hun var godt brugt i kasketten af bare den tur, men min første tanke var - hvornår kan vi prøve igen ???

Camilla sagde der var masser at arbejde med - og det hun mente var, at "råstoffet" var til stede - for alle hvalpene af huset.

Såeh - jeg lurer på om Fanny og jeg skal gøre noget mere ud af det. Det tænder i al fald helt klart MIG. Jah - og bestemt også Fanny. Ligesom både oldemor og mormor også har været super seje på får. Men det er aldrig blevet til mere end nogle smagsprøver. Måske vi skulle give den seriøs gas. Det tror jeg faktisk var en ide.


Ovenstående er faktisk nok det bedste billede af Fanny fra dagen. Dette selv om man ikke kan se hende :D :D

Men her driver hun fårene bag mig - og de går fin bagved, så hun presser helt som hun skal. Seje vaps.

Startede med noget i den her afdeling. Yehaaaaaaaaa - party og selvbelønning. Men interessen for fårene er der, må man konstatere :D Nu skal tempoet bare ned, så fårene kan flyttes fra A til B i god ro og orden :)

Efter 8 min havde vi det her. Jeg går baglæns, for at kunne se hvad hun laver i vendingerne. Derefter begyndte jeg at vende ryggen til - som fremgår af første billede.

Super hurtig til at rette ind og tøjle impulserne.

SJOVT.dk

Der er flere billeder hos de andre hvalpe af huset : Summer, Molly, Ginny, Hollie og Huxi- og også hos Fanny.

Derudover har Liam og Hera været på får i dag - til instinkttest på Fyn hos Rikke. Begge topseje. Dog måtte Hera lige have par irettesættelser, idet hun blev rigtigt kæk ift fårene ( bed dem i ulden på rumpetten ). Det er normal adfærd - hundene skal lige finde ud af de slet ikke behøver det, for at flytte fårene - men de skal til gengæld så også have at vide det er "no go".

Liam fik jeg en video af - og der er også en masse billeder :


Hvorfor er det vigtigt om de har instinkt ??

For MIG er det vigtigt, fordi det siger noget om hvad hunden indholder derudover. Det siger noget om dens arbejdsevner, samarbejdsevner, mod - og at man kan tænde dens drift. Hunde med drift er bare lettere at belønne ifm alle mulige andre aktiviteter også.

Jo mere erfaren jeg bliver ift at træne hunde, desto mere er det indlysende for mig at bedste belønning er leg, leg , leg - og så lidt leg. Hunde, der har drift, er langt lettere at tænde på leg.

Mad stresser ned - leg "stresser" op. Vil man have tempo og intensitet, er leg altså en god vej frem. Stress er ikke bare noget med man bliver syg og det hele er for meget. Det kan også være en midlertidig tilstand, hvor man yder godt. Enten med hurtigt tempo - eller stor intensitet.

Klik, godbid er også fint - og jeg bruger det en del. Men mindst lige så meget leg er på programmet her.

En lettændt, livlig, målrettet hund som reagerer på korrektioner - forekommer umiddelbart oplagt som en god træningshund også, hvis man snakker al anden hundesport.

Derfor synes jeg det er vigtigt.

Når man ser hundene, når de er på får - og ikke mindst hvor mætte og mentalt brugte de er bagefter, så er det endnu en facet, hvor det giver mening.

FED FED weekend - igen med masser af ros til de små vovser, og kunne jeg ellers smage kaffen, ville den afgjort være god!! :D












Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.