Lapinettes blog

Lapinettes blog

2 sorte og en blå........

april-juni, 2017Posted by Nette Fri, November 10, 2017 20:23:43
Fredag aften - og hundene ligger draperede om fødderne her og snorksover.

Planen var egentlig mortens-and, men da begge børn er optaget til anden side, bliver det i morgen i stedet.

Blæsten tager godt i huset derude, der er kaffe på kanden, god musik på - og så de sovende hunde. Så bliver det ikke meget bedre.

Vi er inde i en god stime træningsmæssigt, hvor jeg bobler af foretagsomhed, ideer og virketrang. Det er fedt - og skal udnyttes. Så er der de stille perioder - det er også godt :) Dem er der også brug for - men det er så ikke lige nu.

Jeg er ved at finde ud af hvilken retning Prima og jeg skal. Hele verden ligger jo for så vidt åben for vore fødder - et lille ubeskrevet blad, som kan og vil en masse.

Vi har nuppet hvalpehold i DCH - med henblik på at komme videre med noget brugsorienteret- helst IPO. Nå - men lige bidearb. har de så alligevel ikke i den klub, hvor jeg ellers havde fået at vide, at man sagtens kunne træne IPO der. Jeg brænder ikke for at fortsætte der, kan jeg mærke.

Nu har jeg så meldt til træning hos Lea, som er "ipo-dame" og vi går på et kombineret LP/IPOhold - lydigheden, hvor man træner det program man arbejder med. Vi er kun 4, så det er der masser af plads til. En hund på ad gangen - de andre kigger på, og har deres hunde i bilerne. Det gør det bliver meget intenst - super fint.

Vi startede i onsdags, og der var vi 3. De 2 andre med deres mallinois-tæver, og de træner så IPO. Det er spændende at konfronteres med anden hundesport og deres vaner, traditioner og normer. Prima var på i en session - men det er jo stadig meget fragmenteret, det vi arbejder på - 2-3-4 skridt i FVF, vendinger osv. Der er ikke så meget at vise "færdigt". Vi havde lige trænet "gruppen" ifm de andres IPO-programmer, så folk stod stadig sådan "gruppe". Så det var en fin øvelse for hende at skulle gå rundt om dem og ignorere dem. Prima ELSKER mennesker - som i ELSKER !!!!!

Men hun fangede det dælme hurtigt, og jeg kunne endda gå ret tæt på uden hun værdigede dem et blik. Der er hun nemmere end Fanny var i den alder :D

I min 2.session valgte jeg at tage Fanny ud, fordi det bare gav mere mening i den kontekst. Vi nuppede en dirigeret FVF - og hendes følge er dælme fint. Der var lidt småting at pille i, men mht intensitet, fokus osv kunne vi nu fint være med i det selskab. Jeg elsker den hund!!!!

Nu har jeg givet mig selv for at vi skal vise "rundt om kegle", "stå", apport og spring næste gang. Den kører herhjemme nu - så fint at prøve den på udebane.

Det er fint med sådan et hold, der minder lidt om "masterclass" - en er på, hvor der pilles i det - og de andre kigger, og man skal helst vise noget lidt "færdigt". Det passer godt ift hvor Fanny er nu.

Hun burde snart komme i løb, men der er intet at mærke i ændret adfærd.

I søndags havde vi Rallydysten, hvor mit fokus var på flowet. Jeg ville have et godt flow med Fanny, fordi jeg gennem prøverne i år har oplevet hun starter fint, men så stresser op i løbet af banen. Det har givet sig udslag i noget hopperi + noget vov vov vov, og et par ommere, fordi hun kom for langt frem.

1 gang er uheld, 2 gange vane og 3 gange er tradition. Det mønster skulle stoppes - så det var mit fokus. Så var jeg ligeglad med points og øvelser. Jeg ville have de der 2-2½ minut med intensitet, fokus - og uden stress.

Det lykkedes - ved at ændre små ting i min egen attitude og ro. FEDT !!

Planen var jo ellers ingen rally i år - og kun LP3. Men så røg jeg på alligevel og tænkte vi nuppede den på charme, selvtillid og lækker pels. Det er da også gået fint - men skal hun hele vejen til champ-klassen, var der et mønster der at ændre. Fedt at mærke det kunne lade sig gøre med små ændringer hos MIG!!!

Det svære i rally er ikke øvelserne - det er netop non stop fokus en hel bane, flow, interesse, intensitet - og så lige flow igen. Mine hunde kører generelt højt, hvilket er fedt især i LP, men kan betyde lidt rigeligt liv på en rallybane. Det kan såmænd give lige så mange fejl som en sløv hund, så der skal altid fifles for at finde balancen :)

Herunder lille fin hund, som går så fint hele vejen!!



I morgen står den på kursus i hundeskole-regi. Det handler om at "gå til prøve". For det er ikke nok at kunne øvelserne - det er kun 50 % ift et godt resultat. Det handler netop om at ramme rette flow, håndtere forstyrrelser, stress, ikke at vide hvornår man skal på præcist, forberedelser, nerver, kriteriesætning osv. Alt det "omkring".

Det er mig, der afholder kurset, og jeg glæder mig. Har mange tætskrevne sider med guldkorn og nogle praktiske øvelser også. I sagtens natur vil der blev en del "snak", for rigtigt meget handler om den mentale del.

Som klassisk musiker igennem ca. 20 år har jeg meget på hjerte i den afdeling og jeg synes stadig det er topspændende at arbejde med.

Søndag er en stor dag. Der bliver husets gamle hundemand 11 år. Silver er blevet en ældre herre, og det skal fejres :) Han virker dig ikke som en på 11 år - der er stadig meget leg og pjat i ham :)

Som skrevet sidst, venter der mange spændende hunde-arrangementer forude - så nov. er en spændende måned i år :)



Silver - 11 år om et par dage.


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.