Lapinettes blog

Lapinettes blog

Glæde

april-juni, 2017Posted by Nette Wed, November 29, 2017 22:29:48
Jeg lovede et indlæg om glæde :)

Jeg synes det er spændende at gå og fundere over indlæring, mekanismerne om denne, om at gå til prøve - og i hele taget livet med hunde. Der er så utroligt mange lag i det.

Der er for mig ingen tvivl om, at hvis man er tiltrukket at af at træne med sin hund, og har ambitioner om nogle mål, så er glæden det aller aller vigtigste.

Glæden for en selv - og også for hunden. De 2 ting er nært beslægtede. Hvis vi vil have vores hund til at yde og arbejde ( samarbejde ), skal det være glæden og lysten, der er motivationen - og ikke fordi "den skal for jeg siger det" eller fordi den lokkes af en godbid.

Ligesom man kan forstærke så meget andet, kan man forstærke glæden og lysten. Det er disse ting, som gør hunden vælger andre hunde, søde mennesker eller andre forstyrrelser fra. Det er fordi det giver et totalt flow at arbejde med os.

Klik, godbid er ikke nok. Det er motiverende ift så meget andet, men man kan gøre meget mere end det.

Det er min påstand, at det er os føreres pligt - at sørge for hver eneste træningssession er en succes - og giver glædebobler i maven. Når vi som førere får det - så får hundene det også :) Den der følelse af "flow" og tjuhej-hvor-det-går bør tilstræbes hver gang.

Man skal ikke gå ud og træne af pligt for lige at køre dagens lektie af - man skal være forberedt på at gå ud og lave en fest. En plan for træningen - og et mål, som dog lynhurtigt kan ændres, for det aller vigtigste er at lave en succes og finde noget at blive begejstret for - hver gang.

Aldrig, aldrig blive sur eller utålmodig - men ændre kriterierne efter hvor man nu er i dag - så der kan jubles, jodles og glædes over hvilket magisk team man er.

DET er benzin - både for os selv og hunden.

At sætte barren for højt - med mål der ikke er umiddelbart opnåelige, fordrer frustration - og hunden mærker det. Hårde ord eller skænd er den direkte vej til at tingene bare bliver dårligere. Ingen gider arbejde sammen med sure r..huller - heller ikke hunde.

Jeg tænker af og til tilbage på chefer, lærere, trænere jeg har haft. Nogle har været bedre end andre. Nogle var man skeptisk overfor - fordi man ikke vidste hvor man havde dem. De svingede måske humørmæssigt - eller sagde en ting den ene dag, noget andet den næste. De var måske den stille type, som gjorde en usikker. Andre har været sprudlende, iderige, positive - og super skægge. Jeg ved godt hvor jeg har følt mig mest veltilpas og ydet det bedste arbejde. Enkelte har man villet gøre alt for - personligheden og engagementet var så smittende at man blev revet med.

Det er sådan en chef vi skal være.- Bygge rammerne op om nogle mål, hvor hundene kan blomstre og være fantastiske. Dyrker man det, bliver det mønstret - og så ER de fantastiske :D og pludselig er man også kommet meget langt niveau-mæssigt. Det kan komme lidt bag på en - F.eks da Donna pludselig stod med 3 championtitller og mere opnået end man kunne drømme om. HOLD da op - gjorde vi det ?? Jep - et skridt ad gangen og med fokus på det var fedt.

Havde målet været de championtitler fra start, havde vi nok aldrig nået dem.

Begejstreingen over delmålene og glæden over processen - det er vejen frem efter min mening. Derudover er det slet ikke sjovt at blive "færdig" - det er processen der er fed :)

Vi er i gang med en masse processer herhjemme - Fanny rykker i LP3. Vi har fået en del ting på plads på det sidste. Jeg tager altid 2-3 øvelser ad gangen og arbejder med dem, og laver ikke andet til det er på plads. Delmomenter af dem og så indlagt en masse leg. Jo mere vi kan kaste bolde, trække tov og te os åndssvage, desto bedre :D

Jeg varierer også - nu var stå, sit og dæk under gang på plads - med alle de små detaljer der kunne drille der trænet på plads. Så tog vi stå, sit og dæk under løb - det er altså skægt!!! Fuld fart frem - fører tæsker af sted med 120 i timen og vovse skal knald bang ned i dæk på kun verbal kommando. Det blev en leg - hæhæ Fanny, NU nakker jeg dig - du når det ikke - og fuld fart frem. Er du vimmer nogle hurtige positioner det har givet - og sikkerhed. Og en lidt forpustet fører til tider :D Men det er sjovt!

I dag viste vi den frem til træning, som færdig øvelse ( i gang ) med naboen på rådyrjagt om ørerne på os ( der blev skudt non stop ). Jah - så finder man altså ud af om øvelsen er stabil - lige ud af bilen i en krigszone og så "på". Hun var hamrende sej - - totalt på, glad hale - og hurtige positioner. Armene er ikke kommet ned endnu.

Det var al den indkodede glæde, der gjorde hun kunne performe under de forhold. Hun huskede glæden og følelsen af partyyyyyyy i kroppen, hvilket betød hun valgte mig og trænngen til, og 3 fremmede mennesker + 3. verdenskrig fra.

LOVE IT!!!

Glæden betyder alt - for hver gang vi træner med glæde, koder vi glæde ind. Det modsatte er så også tilfældet.

Der er mere at glæde sig over end god træning pt.

Andrea blev 12 år i går. Hun er fit og frisk og tager stadig daglige vilde legeture med Prima. Det er en gave når ens hund bliver så gammel. Jeg håber hun bliver meget ældre endnu.

Der kom en pakke i dag. Allerede da jeg bar den ind, bredte sig liflig duft af friskmalet kaffe. Spændende at åbne - og der åbenbarede sig alskens lækkerier. Kaffe, god chokolade, hundegodbidder..........og et brev til "Verdens bedste kennelmor".

Hold da op, hvor blev jeg glad - og sikke en hyggelig aften vi har haft med godbidder til både 2 og 4 benede, og lækker kaffe. Der er til mange flere hyggelige aftener af den slags i pakken stadig :) Det er også til KÆMPE glæde - og er god benzin på opdrætter-kontoen.

Vi går også julen i møde om lidt - og det er nu også ret hyggeligt :) Så vi dyrker glæden herhjemme i meget bred forstand, og når vi kan komme af sted med det :)

Herunder Andrea, 12 år











Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.