Lapinettes blog

Lapinettes blog

hoste, hundepasning og lidt træning

april-juni, 2017Posted by Nette Tue, December 12, 2017 09:11:51
Dagene pt er prægede at voldsom hoste - hos mig. Det dæmper humør og aktiviteter noget. Det har varet noget længe nu, og i dag må lægen kigge på det. Det startede i umiddelbar forlængelse af opstart på astma-medicin, da jeg fik konstateret astma. Der står i indlægssedlen hoste kan være en, om end sjælden, bivirkning. Måske jeg er 1 ud af 1000 ? Eller også er jeg "bare" forkølet - og så bør der nok tjekkes om det har sat sig til noget lungebetændelse.

Jeg håber det snart er overstået i al fald.

Helet stille ligger det nu ikke herhjemme. Hundene kan sagtens "ligge stille" pga sygdom, men jeg synes nu det er lidt synd. Ud og gå skal de i al fald - og jeg synes også jeg har godt af det. Så de får de gode ture de plejer. Om eftermiddagen kribler det også i træningsgfingrene og 2-3 gange om ugen må vi altså lige ud og lave lidt.

Faktisk skal jeg til rallyprøve i morgen, men jeg har overhovedet ikke fået trænet rally. Nu må jeg se om jeg bliver hjemme eller bare nupper en oplevelse. Kommer nok lidt an på lægens dom.

Prima bliver 7 mdr om 5 dage, og hun er fantastisk at træne med. Lærer hurtigt, og vil SA GERNE. Hun er klikkertrænet med en del shaping, og hun er meget tilbydende. Det er sjovt at se, at hver gang når hun får impulsen til hvad hun skal gøre - så logrer halen voldsomt. Hun er SÅ SØD!!!

Hun kan stort set hele LP1 programmet nu. Jeg tror vi kunne gå op i morgen og bestå. Det vi mangler er apporten. Som udgangspunkt kunne hun ikke se ideen i den, men nu er den klikket ind - og pt kan hun tage den fra min hånd og holde den 1-2 sek og aflevere igen. Jeg synes den største nød er knækket i den forbindelse. Den er i skabet om lidt.

Hun er også fp1 klar.

Nu til januar starter vi med at træne i belgierklubben, hvor der i beskrivelsen er et erklæret mål om hundene til sommer skal kunne tage en BPB og en BPAB. Det er titlerne - og står for begynderprøver i hhv lydighed og spor i IPO-sporten.

Det er også mine mål - og vi knokler løs med spor, hvor jeg synes det går kanon. Helt nyt for mig - men jeg begynder også at få noget overblik nu.

En færdselsprøve skal vi også have.

Så den lille-bitte sorte skal en hel masse.

Fanny er ved at være LP3 klar. Donna debuterede i LP3 da hun var 5 - Fanny bliver 4 om lidt, men nu håber jeg hun får et kuld hvalpe her i tidligt forår. Derefter er vi klar til LP3. Hun elsker det - og at gå lydighed. Kan huske Christina Ingerslev kaldte hende en "meget velegnet LP-hund" - og det er hun. Hun elsker det!

Vi træner lidt på det hele tiden - dvs 2-.3 gange om ugen. Apporten har jeg så haft en lille aftensession med hver aften. Jeg glæder mig til at komme ud og komme sådan rigtigt i gang.

Huxi har lige været her i pasning i weekenden - og det er altid super hyggeligt. Han er en dejlig dreng, der bare vader ind i flokken og hygger sig. Prima og han ( og også Fanny ) har bare leget, leget og leget. Fanny er dog lidt påvirket af kommende løb, men indimellem glemte hun det damede og så var det vild leg.

Sidste dag Huxi var her, opdagede han så søster var LÆKKER. Uhhhh, han blev forelsket - så jeg håber det er et udtryk for den løbetid ikke er langt væk.

I weekenden var vi også oppe og instinktteste 3 blå søster på 7 mdr og Prima på 6½ mdr. Bobbys 2 døtre på Kennel Keyloc var også med. Som altid en fornøjelse på så mange planer. Hundene havde instinkt og tændte meget på fårene. Første runde var i line, som det altid er - og jeg har aldrig oplevet før, at hyrden syntes linen skulle af i 2. runde. Men hun mente de var klar til det.

I 1. runde var Prima så tændt på de får, jeg dårligt kunne holde hende. Hvor lille hun end er, er hun godt nok stærk. I 2. runde lagde hun også ud med at jagte rundt med fårene, hvor Camilla så går mod hende og siger HEY, for at få hende til at holde afstand og lægge pres i stedet. Prima stoppede op, lagde afstand, men blev så lige grebet igen - fik endnu et HEY - lidt hårdere - og så stoppede hun helt op, kiggede overrasket på Camilla og tænkte helt tydeligt : Okay, jeg fatter det - det er dine får. Jeg fiser af.

Hun har megen drift - både mht at arbejde generelt, med leg - og også på fårene. Men hun er også en meget blød pige - og utrolig samarbejdsvillig. På gåture kommer hun glad hver gang jeg kalder - hun har aldrig never ever overhørt et indkald. Hun er mentalt stærk - der kan ske alt om ørerne på hende, hun opsøger det og undersøger det, eller går logrende forbi. Men et menneske der kontronterer hende, reagerer hun åbenbart stærkt på. Jeg har ikke set det før - og det slog mig på vejen hjem. Jeg har aldrig skældt hende ud eller sagt NEJ.- Det har aldrig været nødvendigt, fordi hun er så lydhør og nem.

De 3 blå fik også HEY, men de prøvede i stedet hvordan de kunne komme udenom og jagte videre - sådan generelt :D Der var nuancer hos dem også - men de er mere tykhudede ift den slags i al fald.

Det er lidt sjovt at hente en hund linieavlet på stærke IPO-hunde, og så konstatere hun er så blød. Især fordi de jo laver bidearb med fremmede og "pisken" jo svirper i luften over dem - det er jo også et pres fra en fremmed.

Men jeg tror faktisk de er meget bløde også - for jeg har sjældent mødt så menneskeglade collier - og det er Prima også. Det er indlysende er stærkt medvirkende til hun er ekstremt trænbar - for hun vil vildt gerne samarbejde.

Det bliver interessant at opleve alle de hunde her på den længere bane..........og lærerigt.

Der ryger en del billeder ind hist og pist de næste dage - der er en omgang igen der er klar hos de forskellige hunde :)

Havde lovet at vise nogle hvalpekøbere hvordan jeg trænede frivillig indtagelse af stå. Først lavede jeg en video af de første trin - her er næste trin med Prima. Hun har en færdig stå-øvelse på LP1 nivau, hvor jeg går rundt - og uden håndtegn eller opstandsning, hvilket man jo godt på i LP1. Jeg ser bare ingen grund til at lære dem det, for så at aflære det igen.

Her er Primas "stå"



Og Fanny, som har en færdig øvelse på LP3 niveau i det samme :




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.