Lapinettes blog

Lapinettes blog

Sløje tider

april-juni, 2017Posted by Nette Mon, February 19, 2018 11:58:20

Først blev min søn syg, dernæst blev jeg – og den sidste tid har været præget af feber, hoste, hovedpine, ømme led og ikke meget overskud. Om det er den verserende influenza, vides ikke – i så fald er vi nok sluppet lidt billigt. Der har været et par dage uden appetit, hvor menuen bestod af appelsinjuice og lidt knækbrød, og en del søvn – men i sne og slud skal hundene ud. Det skal de også, selv om føreren ikke er på toppen. Så vi har holdt hjulene i gang her.

På en god dag, hvor jeg egentlig troede jeg var ovre denne omgang, besøgte Donna, Prima og jeg Alice og Luna i Værløse. Luna er Donnas kuldsøster, og dermed også ved at være en moden pige på 10½ år.

Jeg havde egentlig længe tænkt på at jeg skulle se at få ringet til Alice og høre hvordan det gik, men så kom hun mig i forkøbet lidt indirekte. Jeg fik nemlig overbragt en hjertelig hilsen fra hende gennem den ene af mine trænere i belgierklubben, som skulle hilse fra Alice og Luna. ” Nå ?? – kender du dem ??”. Ja da, det gjorde han da rigtig nok. De boede nærmest ved siden af hinanden og fulgtes tit på ture. Jamen, verden er bare lille J

Dejligt at se Luna igen – som ligner sin mor Honey så utroligt meget. Lige ved første øjekast var det en helt dejavu oplevelse.



Selvsamme træning i belgier-klubben er noget af det bedste, jeg har gjort i mange år. Jeg mærker det hver søndag, hvor jeg skal op kl. 6 for at nå at lufte hundene inden turen derop. Hver gang tænker jeg ”uhhhh, hvad har jeg dog tænkt på”, når jeg trasker af sted i mørket – men fra det øjeblik jeg lander på pladsen, til vi kører hjem igen ca. 2½ time senere, er hvert et intenst minut fløjet af sted. Jeg ELSKER at lære nyt. Det tænder mig, og jeg er blevet totalt bidt af at gå spor, lave feltsøg – og sende den lille-bitte ud på rundering. Fantastiske trænere, søde ambitiøse holdkammerater – det er bare så fedt.

Vi laver også en del lydighed – nyt program med lidt andre elementer end LP. Det er også sjovt!

Prima er nu forhåndstilmeldt sin første prøve til juli. Det blver en begynder B prøve, som er en prøve i IPO regi. Jeg er sikker på vi klarer det – og jeg synes det er SÅ spændende. Et nyt element er skud under lineføring. Prima er hamrende ligeglad – totalt skudfast. Hun ikke engang blinker. Hun elsker at træne – og alle disse brugsting er lige hende. Når vi laver rundering, er hun helt oppe at køre til hun får lov at løbe ud og finde en godt gemt figurant. Det er som kuglen på et flipperspil – wrooooooum – siger det. Halsgivningne er også på pladds nu – figuranten behøver slet ikke animere eller lign. Hun ved, hvad hun skal - sådan da :D :D I går gik jeg efter og kiggede og klar til at overtage hende, når han kom trækkende med hende i bidetov. Jeg så hende sidde og gø VOV VOV VOV – og så puttede hun lige en twist ind – og så VOV VOV VOV igen :D så når han ikke lige reagerede med det samme, kunne det jo være en twist gjorde det. Kæft, hun er sød.

Hendes spor går fantastisk – vi får så meget ros, og selv om jeg er grøn kan jeg godt se, hun dælme er skrap og har det i blodet.

Hun blev trappet ud af binyrebarkhormon for nu 10 dage siden, og øjet er fint og normalt igen. Så fik vi nakket den drage også. Denne gang er vejen til prinsessen og det halve kongerige godt nok spækket med en del ildevarslende drager. Men bare vi nakker dem – så er det godt nok.

lørdag afholdte vi Rallydysten, hvor jeg planlægger og tilrettelægger. Jeg sad fredag aften og printede baner ud og samlede skilte sammen, og havde vældig ondt af mig selv. Det var en af de rigtigt skidte dage med feber. Tog piller og gik tidligt i seng, og besluttede at det måtte bare ståes igennem. Jeg havde meldt Donna og Casey til i champklassen, hvor de ville være eneste to. Jeg trak Casey, for hende og Andrea var nu gået i løb, og den ene dummere end den anden at se på. Der er ingen tid til opvarmning eller lign på dagen. Så med feber og dårligdom i mente, besluttede jeg 1 stk i klassen måtte være nok. Donna var ikke i løb, så nuppede hende. Jah, det var hun så alligevel lørdag aften, kunne jeg se – der startede det, så vi nåede det lige.

Prima meldte jeg også til. Hun er ikke gammel nok på papiret, og har aldrig stået på en rallybane eller gået mere end 10 skridt FVF/lineføring. Men hun kan alle øvelserne – FVF indlæres herhjemme ved at gå i alle retninger – frem, tilbage, til siden – så ”bakke” kan hun. ”Front” havde jeg egentlig tænkt – uhhh, den kan vi ikke, men det har hun jo lært på det sidste ifm afslutning i diverse øvelser i vores brugsprogram. Det hedder bare "her".

Jeg var dog ret sikker på vi ikke kom så langt – men jeg ville gerne træne starten. Det at stå ved et skilt, melde klar – og dommer sige værsgo. I hele taget det at der står en dommer – og se, hvordan hun håndterede hele det set-up. Sagde inden til dommeren at jeg nok gik et par skilte – og så ud og lege.

Det var en overraskelse at Prima bare kiggede op med glade øjne hele vejen rundt, og responderede super smukt på samtlige signaler. Ikke en eneste gang måtte jeg arbejde for kontanten – den var der bare. Så pludselig passerede vi mål – og hun havde gået sit livs første bane. Det til hele 100 points. Hun arbejder fantastisk – og er meget tidligt moden i hovedet ift mine andre hunde. Casey modnede også pænt tidligt, men Donna og Fanny var længere undervejs.

Efter banen blev Prima belønnet med social belønning – det nye ”sort” J Det fungerer lige så godt for hende som godbidder. Det har jeg været opmærksom på at bruge allerede fra hun var lille, idet der ikke må gives godbidder i brugsprogrammerne.

Det synes jeg er til at arbejde med – jeg synes ikke det er til at arbejde med, at skulle ændre belønningsmønster for en voksen hund. Jeg læste at et argument for at fjerne godbidder i LP3, kunne være at førerne lærte at "bruge sig selv" lidt mere, fremfor blot klik/godbid. Sådanne debatter er altid noget svært noget, for nuancerne ryger hurtigt.

Så når man synes det er betænkeligt at fjerne en belønningsmulighed, er det angiveligt fordi man ikke bruger sig selv så meget ? Vi er nogen, der godt kan bruge os selv også - men aldrig har overvejet at pille godbidden ud, fordi det ikke lå i kortene det var nødvendigt. Så står man der pludselig med sin 4,5,6 - 8 årige gamle hund, og skal til at ændre et indarbejdet belønningsmønster ( her i huset indebærer det først en masse social belønning, og så lukker vi vinduet ned med en godbid ). Det er ikke fair. Men kender man betingelserne fra starten, er det til at arbejde med.

LP ligger dog ikke i kortene for Prima. Jeg er så skuffet over udviklingen i den sport, så jeg er stået af.

Nu skal vi til vores beg B prøve - og forhåbentlig også en beg AB i år - og færdselsprøven, hvis den falder til efteråret. Så synes jeg også vi har gjort det godt i år. Kører det bare derudad kunne vi da overveje lidt rally også, da det tilsyneladende er nemt for hende. Men det er brugsprøverne der prioriteres.

Nu går vi så og venter på om Fanny skulle være drægtig. Hun sover mere, er MEGET sulten ( tigger non stop ) og vil gerne være tæt hele tiden. Så jeg tror sådan set ”den er der” – men sidst resorberede hun dem jo, så det bliver spændende om hun holder på dem.











Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.