Lapinettes blog

Lapinettes blog

Motiveret.......

september 2011Posted by Nette Thu, February 02, 2012 11:18:52

Sidder her med kaffen, efter meget smuk ( og meget kold ) morgentur på stranden. Det bider godt i kinderne pt.

Jeg har stadig Chico boende, og det kommer han nok til et godt stykke tid. Men det er til gengæld super hyggeligt, så det er kun dejligt. Han er simpelthen så sød, glad og nem.......så det er en fornøjelse. Flokken har fuldt ud accepteret ham, og der leges igennem :o) Jeg har endda grebet "gamle" Gimli at lægge sig op af ham et par gange. Så ligger de der ryg mod ryg i dyb søvn.

Her Chico og mutter Andrea :

Chico minder meget om Bassie af både statur og sind. Meget sjovt at se.

Nu har jeg meldt ham til udstilling i marts. Jeg skal aligevel derned, så nu kan vi få trænet lidt inden, og så skal han da med. Smilla og Dina er også meldt til.

Apropos træning har han været med ude og træne et par gange, og han er en FED træningshund. Totalt knald på, flot fokus og lærer hurtigt. Afhængig af hvor længe han bliver, skal vi måske også runde et par rallyprøver, tror jeg........

Casey er meldt til nogle LP2 prøver, og nu er Donna også tilmeldt LP3 prøver. Vi må kaste os ud i det.

Jeg havde en stor oplevelse i går. Har gennem nogle år perifært kendt Martine. Vi har samme omgangskreds og er løbet ind i hinanden nogle gange. Hun er en meget "lige ud af posen" person, hvilket jeg godt kan lide. Hun har ved flere lejligheder udtalt at hun kun havde mødt nervøse collier, med halen mellem benene og hoppende ud i snoren gøende, grundet usikkerhed.

Nå, jamen........så må du jo se mine, har jeg svaret. Og så tog hun mig sgu på ordet, og konkret lavede vi en aftale i går. Spændende, spændende........!

Martine er konkurrencehundefører med stort K. Hun konkurrerer i IPO, og er konkret udtaget til VM i Rom her i 2012 ( IPO3 ). Hun har mallinois og totalt hundenørd. '

Vi aftalte en gåtur og at træne sammen. Gik en god tur i skoven, hvor jeg havde Casey, Chico og Honey med og hun 2 af sine maller. Så fandt vi græsplæne, og så skulle vi se hinanden træne. Det var virkelig en af de større opleveser i nyere tid. De har jo også en lydighedsdel i IPO, som virkelig sparker r....! Store krav mht præcision m.m.

Hun indlærer stort set det hele på deres drift, og udnytter denne optimalt. En mega belønnning for den mest driftige af dem, var f.eks en bold op i armhulen. Når han så gik godt, nåede hun dårlig at løfte armen, så var han hoppet op og havde taget sin bold. Så tog hun fat i ham, løftede forenden med ene arm, og tog fat i bolden med den anden. Kæft, han bed sammen.......det var HANS. Hun belastede ham ved at løfte ham........og han låste helt fast. "slip" blev der så sagt........og han slap fluks, men blev vildt tændt af den form for belønning. 3 gange, så dirrede han........så meget var han oppe i drift, og gik helt suverænt og sindssygt intenst. Kunsten var så at stopppe inden han "låste" helt.

Der blev også kastet med bold som belønning, og når han vendte tilbage, blev ny kastet i anden retning. Han tæskede rundt. Men kæft, det gav meget.....at se den FVF der kom ud af det var fantastisk. Jeg har ikke set mange LP hunde med den intensitet, om overhovedet nogen.

Jeg havde også mine hunde ude, og jeg leger jo også. Men Martine kunne supplere med en masse, så jeg udnyttede det endnu bedre og konkret fik jeg virkelig værdifuld info om Casey.

Jeg har jo altid leget meget med mine hunde, og konkret har det virkelig fået Donna og Gimli op i omdrejninger. Det gik op for mig, jeg har været lidt bange for at lege for vildt med Casey, fordi hun kører så højt i sig selv. Derfor kan hun til tider være lidt ukoncentreret, sagde Martine. Hun mente hun havde mere potentiale, end de andre....men at det stillede store krav til mig om at belønne, så det passede til hendes mere højdriftige temp. Jeg skulle mao lege meget mere.

Og ja.........jeg har søgt kontrollen. Greb for mdr. siden.med kyshånd metoden om at klikke for øjenkontakt i længere og længere tid, på mere forstyrrende steder. Det gav også meget......men jeg mangler at give hende det, hun vil "slå ihjel" for. Og når hun nu har det i "pakken" , skal det da udnyttes. Jeg skal ikke være bange for at åbne op, fik jeg at vide...........tværtom er det hvad skal til.

FEDT! Og jeg har det lidt som "at komme hjem". For klikker og guffer er jo fint, men jeg kan sgu godt lide det kører lidt højt. Kontrol, kontrol, kontrol.....arrrgghhhhhh, jeg vil hellere at det er SJOVT, SJOVT, SJOVT. Så er røget lidt ned i klikkerkontrolgrøft med hende. GLÆDER mig til at skulle ud og være lidt vild med hende.

Ih,så fik jeg lige lov at lege lidt med en VM malle......med bold med snor. KÆFT da, jeg kan godt lide det drive der er der!!!

Det var fedt, og jeg kan mærke jeg fik en helt fornyet træningslyst. Måske jeg også har kedet mig lidt med detaljepilleri og tællen sekunder ???

Mine collier kommer aldrig til at gå som Martines hunde, men kunne man komme lidt mere i den retning, ville det fannerme være fedt. Tjek evt. en video med Flax her : http://www.kennel-lafrenz.dk/flax%20video.html

Derefter kaffe og kage herhjemme i hytten, og jeg glædede mig over mange positive tilkendegivelser over kræene her :o) Så helt igennem fed dag!!


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.